lørdag den 6. juni 2015

Mellembarn i en søskendeflok

Vi har hele tiden været bevidste om, at når man har tre børn som er født tæt på hinanden, er der risiko for at det mellemste barn bliver klemt.
Vi har haft fokus på, at Mellembarnet skulle have sine egne oplevelser og sine egne aldersvarende opgaver.
Men ingen træer vokser ind i himlen her.
Mellem-Skrubbis er begyndt at være ret streng overfor Søstjernen. Og når jeg siger "ret streng" så er det vidst ikke så slemt endda - Men han kan godt liiige kommer til at skubbe hende lidt. Klappe hende lidt for hårdt. Lige teste hendes og vores grænser.
Som svar får han dels at vide, at det ikke er okay. Vi undersøger om han slev kan lide at blive klappet på hovedet. Og så får han - når problematikken er helt overstået - lidt alenetid med en voksen. Hvilket jo fx også bare kan være en tur i netto på cykel (Jep! Han har lige lært at køre på pedalcykel efter 2 år på løbecykel)

Skrubben er ved at blive en stor dreng. Han er begyndt at undre sig over ting. Ikke på samme måde som sin kloge-åge storebror, men vi er begyndt at tale med ham om ting og forklare hvordan verden fungerer. Han er nysgerrig og kan huske hvad vi fortæller. Han er også en modig dreng - uden at være dumdristig og han kan godt overholde en aftale om, at han ikke må gå ud på fortovet. Når vi har understreget det.
For nogle uger siden havde han tilsyneladende vandret rundt på vores villaveje for at lede efter sin storebror. Krabbe var først gået ud i haven men havde så fået lov af os til at gå ind til naboen for at lege. Det sidste havde Skrubbe ikke hørt, og han var derfor helt ulykkelig over at Krabbe var væk. Og han havde en hale af gode naboer efter sig som ikke kunne forstå hvorfor sådan en lille dreng gik rundt selv. Der var dog også nogle i mellem som vidst nok vidste hvor han hørte til.
Jeg sagde til ham, at han ikke måtte gå ud på fortovet. Heller ikke for at lede efter sin storebror. "NÅ!" sagde han. Det var han oprigtigt overrasket over - Men han har ikke gjort det siden. For nu VED han det. 

At han ledte efter sin storebror har ikke noget med hans placering at gøre, og så alligevel. For det er svært at ikke give ham de samme opgaver som den anden storebror. Nogle opgaver som fx at dække bord kan de begge varetage. Men der skal mere og mindre støtte til. Især mere til ham guldfisken.
Men at hjælpe sin lillesøster er en opgave som Mellem ikke rigtigt magter. Han vil rigtig gerne. Fordi han faktisk godt kan lide hende. Men hun er en bestemt dame med en stærk krop. Så han kan ikke altid tackle hende. til gengæld kan de lege rigtig godt sammen. Skrubbe er rigtig god til at fjolle, han har en fantastisk veludviklet fantasi og han er god til at synge. Og det er lige de ting Søsteren kan lide. Så de er et godt par - Når det en sjælden gang sker, at de begge er i humør til det.

fredag den 29. maj 2015

Intet nyt er godt nyt. Vi har det godt

Mon ike man lige kunne klemme en lille liste ud om Søstjernen som simpelthen bare spurter afsted.

  • I dag brød den 3. tand igennem. Hun sov også psykopat-dårligt i nat. Værre end hun har gjort den seneste tid hvor vuggestueopstart har gievet en del søvn-turbulæns.
  • Hun er RIGTIG god til at gå. 11 måneder gammel! Jeg er i gang med at scanne markedet for De Første Sko. Er indtil videre helt forelsket i nogle søde guld sko fra Arauto Rap. Og helt helt med på, som skosælger-pigen sagde, at hun også skal have sandaler. Du godeste pigesko ER altså bare sødere end drengeskoene - Især når alt her i huset handler om hvor sejt noget er. (Se mor!" "Ja, den er flot!" "Nej. SEJ, mor")
  • Hun har nu gået i vuggestue i 4 uger. Hun er glad dernede. Hun bliver ked af det, når hun skal afleveres. Men ikke voldsomt. Og de siger at hun er hurtigt at trøste igen. Når jeg henter hende er hun glad. Og hun har ikke længere super-travlt med at komme op men kan godt spise sin eftermiddagsmad færdig hvis jeg bliver siddende ved siden af. 
  • Hun kan sige hej og ´ago (Værsgo) men bruger det ikke. Hun kommunikere en masse men taler ikke endnu. Hun har brugt sit krudt på at lære at gå. (Hun startede med at kravle og stå op i fri luft da hun var 9 måneder - nu ved 11 måneder (snart 12) kan hun gå cirka 10 meter. Hvilket er omkring 30-40 skridt med hendes små tykke stolper)
  • Hun elsker mad og at spise. Hygger sig ved bordet. Indtil hun ikke gider mere - så rejser hun sig straks op i sin høje stol (indsæt gyse-emoji) og gider ikke vente på hverken at få hagesmæk af eller bliver vasket. Yndlingsmaden er stadig alt hvad der er rødt. Bær, tomater og rød sauce. på andenpladsen kommer saftigt kød og lyst brød. Og så ELSKER hun is (hej-hej sukkerpolitik!)
  • Hun elsker at hamrer løs på IPad´en men er ikke interesseret i at se tv. 
  • Hun er vild med at lege med sine storebrødre. hvis de har gang i en leg, som hun ikke kan være med i, leger hun galdeligt ved siden af. 
  • Hendes mistro over for "det der natur" er gået over. jeg tror hun ender med at blive en ude-pige. Og så elsker hun at tumle omkring i trampolinen.

onsdag den 8. april 2015

Livet og 3 børn

Når man sådan skal sparke gang i en blog, er der altid tusind ting som ikke er skrevet ned.
Sådan er det.
I kort punktform ser Livet nu sådan ud:
  • Søstjernen er 9,5 måned gammel. Hun starter i vuggestue 1. maj. Eller.. det bliver så den 4. maj som vidst er det mandagen hedder. 
  • Den selv samme mandag er den mandag, hvor Krabbe starter i Frit. Så er han færdig med børnehave. Det har jeg det lidt presset over - men på den anden side; et sceneskifte bliver godt. 
  • Skrubben - det klemte mellembarn - er 3,5 år. på den måde som sådan nogle er. Skidesød og pissetræls. Mest sød. Og voldsomt køn. Hvis bare dog den snotnæse ville forsvinde permanent. 
  • Vi har adopteret 2 norske skovkatte. De er søde. Og de har så godt som vænnet sig til at bo her - dvs vi ser dem ikke på stueetagen når børnene er her. jo den ene af dem - men den anden er så godt som usynlig. 
  • Vi er i gang med at købe en bil med 7 sæder
  • Jeg har barselskuller og trænger i den grad til at bare være mig. Overvejer fandme at tage i sommerhus alene. 
  • Min ryg er ved at være på plads. Der er stadig en kæmpestor muskel lige midt i det hele som driller, men alt det andet er good to go. 
Folk spørger hvordan det er at have tre børn. Der er to forskelllige måder de spørger på; dem som ønsker sig en treer og dem som ikke gør.
Men helt erling: Det er da hårdt arbejde. selvfølgelig er det det. der er sjovt nok ikke mængderabat, og jeg tror egentlig ikke at det bliver sådan før ens store børn er ret store. Det er mine store børn så ikke. Altså Krabbe er ved at være stor. han kan løse nogle dagligdagsting selv. Tage tøj på og sådan. men ikke altid i det ønskede tempo. Han er til gengæld rigtig rigtig god til at hjælpe med Lillesøsteren. I sådan en grad så jeg igen og igen skal huske, at ikke give ham for meget ansvar. For han har jo sådan set masser af udfordringer at tumle med selv. Og har også brug for bare at være et trods alt lille barn som bliver passet på. 
Det er bare utrolig let lige at bede ham om at hjælpe. Jeg øver mig i at blive bedre til at bede Skrubben om at hjælpe i stedet for. Han har lige alderen, hvor han begynder at blive en reel hjælp i fx køkkenet, hvor han kan skære agurker ud i (meget) ulige stykker og han er god til at røre i en gryde på komfuret uden at blive hverken for vild eller bange for varmen.
Min barsle lakker mod enden og det er pisse træls at den er gået med at have så elendig en krop. min svigermor sagde i påsken, at en af de ting, som hun havde lagt mærke til ved at blive ældre er, at når man vågner om morgenen har man ofte ondt et eller andet sted.
Pt er det stadig sådan med min ryg, at jeg kan vågne om natten fordi jeg har ondt i den latterlige muskel i ryggen. Og dét er hårdt. Når jeg kommer op og igang hjælper det. Smerten går over, men lige så snart jeg sætter mig ned, så er den der igen. Og selvom det er sundt at være aktiv, kan jeg ikke gå rundt hele tiden. Altså det får jeg jo også ondt af.
Og det er faktisk den ryg som har fyldt mest. Altså jeg har en fornemmelse af, at hvis den ikke havde være med i kabalen, så havde det være lettere at få hverdagen til at glide. Men det ved man jo ikke. Og jeg havde sgu nok været været træt alligevel. Det er trods alt svært at sætte pris på ting som ikke er der.
Til dem som spørger, om det kan anbefales at få tre børn. Absolut. Lissom det kan anbefales at få to. Det er SÅ dejligt med flere børn. Man bliver mere rolig - dels fordi man bliver mere erfaren, men også fordi man bliver tvunget til det. For der er bare ikke hænder til alting. Så man lærer at prioritere hårdt. Ting bliver ikke gjort af sig selv, og hvis der skal laves noget ud over dagligdageen, som fx at ordne ting på huset, så kommer det til at halte med opvasken. Sådan er det bare.
Derudover er det vidunderligt at få en baby, når man har børn i forvejen. Fordi man udover selv at være svært begejstret for den lille fis, også kan se de mennesker man elsker allermest være helt væk i den samme lille fis. Det skaber plus plus på kontoen (Ikke på bankkontoen!!) og på den måde kan jeg godt forstå dem, som får mange børn. (Ikke at vi skal have flere. det er helt slut nu. Jeg er 100 % afklaret med at det var den sidste)



onsdag den 7. januar 2015

Skrubben, 3,5 år

Da Skrubben skulle starte i børnehave havde vi en opstartssamtale med en af de voksne på stuen og en pædagog fra hans vuggestue. Det var egentlig en ret rar måde at gøre det på. Altså at der var en anden voksen med til samtalen som også kendte ham ret godt og som talte pædagogisk.
For jeg sad.. eller.. faktisk halv-lå jeg i sofaen, og var mega-højgravid. Med cirka en måned til termin. (Med kæmpebabyen inde i maven, may I remind you)
Og så da hende den voksne fra børnehaven spurgte mig, hvad han var for én, havde jeg ikke rigtigt noget at sige. Jeg sad vitterligt med en følelse af, at jeg ikke kendte ham.
Da han blev børnehavedreng fik han sin egen sangbog med fra vuggestuen med fotos og sange
Jeg sagde noget med, at han var glad for dyr og at han var utroligt viljestærk, men at vi i fællesskab med vuggestuen havde fundet ud af, at han reagerede enormt godt på ros. Altså man kunne simpekthen rose ham for at være SÅÅÅ dygtig til at tage bukser på, inde han havde gjort de, og så smuttede de bukser lissom (næsten!) på af sig selv.
men så havde jeg ikke mere at sige. Jeg kendte ham ikke. Følte jeg. Måske havde vi haft for lidt fokus på ham alene. Måske havde vi kørt dem for meget sammen som vores egne lille børnegruppe. Men altså. Sådan var det jo. Vi havde travlt med børn, graviditet og hus.

Det har plaget mig en del siden. At jeg ikke vidste mere om hans præferencer. Det gør jeg tilgengæld nu.
Skrubben elsker mad. Han spiser næsten hele tiden. Ikke ret meget af gangen men han hygger sig med at spise frugt, kiks, rugbrødsmadder - som er klappet sammen - og gerne foran fjerneren eller med IPadden. På det punkt er vi RET ens.
Han er super-duper fjollet. Han elsker at pjatte, han laver vittigheder og er i det hele taget vores lille gøgler. Han er i det hele taget god til at komme i centrum på en positiv måde - hvilket jo må siges at være et stort plus, når nu hans flok-plads er lige i midten.
"jeg er lillebrorStorebror", siger han og er meget stolt af det.

Han er ret god til at synge og holde rytmen. Han elsker at musik og dans. Han gider godt danse med mig, som de fleste 3-årige vel egentlig gerne vil, og han er god til det.
Han er lige startet til capoeira, på et familiehold sammen med Manden, og det er ikke det samme hold som det Krabbe går på. Det er han RET stolt over.
Han har eb bedste ven. Og selvom de ikke har de samme trøjer, er han hans bedste ven alligevel. der er dog også en anden ven, som han også leger med. de har et lidt mere had/kærlighedsforhold. de har gået i vugger sammen og den anden dreng har mindst lige så meget temperament.

Skrubben er en lille forhandler. Han har helt styr på hvordan man gør. "5 minutter mere", siger han, når han ikke gider have tøj på. Til gengæld er det sjældent han forhandler ved sengetid, for han er som regel ret træt, når han skal i seng. Ja, det er faktisk sådan at han dels ind i mellem selv falder i søvn på sofaen (Uden aftensmad, og så bliver båret ned i seng og sover hele natten) og ind i mellem selv beder om at komme i seng/svarer ja, hvis han bliver spurgt om han vil sove. Meen det er der jo ingen der gider høre om - Og han er altså også vores eneste barn som nogensinde har gjort det.

Så nu har jeg faktisk en hel del at sige, når der er samtale næste gang i børnehaven. Selvom den samtale måske mere kommer til at handle om deres manglende evne til at skabe struktur.

Varm kakao med flødeskum og hygge


fredag den 2. januar 2015

NYT ÅR

Because i´m happyyyyy
2014 var et godt år. Den største begivenhed var selvfølgelig, at Søstjernen berigede vores liv med sit utroligt glade væsen. Hun er en meget smilende baby. Meget tung men meget glad. Og det er jo rart.
Derudover var det dejligt at have min søster boende. Hun bor i Rio men var hjemme på sommerferie og sov på vores gæsteværelse. Egentlig havde jeg varslet, at hun ikke kunne bo her i de cirka 2 måneder hun var i landet, men det gik bare så fint. Og så er det jo dejligt og gør savnet endnu større, når hun resten af året er så langt væk.
Vi havde en dejlig varm sommer med morgenmad i haven og vandkamp før kl 10.

Efteråret har være vanvittigt. Til dels er vejret jo helt tosset. Varme måneder, hindbær i haven hele oktober månede, blomstrene klematis og roser - Og så lige to juledage med frost og sne. Det var jo helt perfekt timet.
Derudover gik min ryg komplet banjo her i efteråret. Den der med at få så tung en baby, sammenlagt med min i forvejen tarvelige ryg, gjorde, at jeg til sidst slet ikke kunne noget. Knap nok gå.
Jeg har nu været ved kiropraktor flere gange ugentligt i en månedes tid. Min ryg er meget i bedring og jeg har nogle øvelser som jeg skal træne de små indre kernemuskler op med, så det ikke er de store rygmuskler som skal styre ryggen. For de er alt for stærke og trækker ryggen skæv. Heldigvis er der ikke nogle knogleskader, så der er ikke sket noget som ikke kan repareres. Og det er jeg meget taknemmelig for. For hvis det her var noget ægte kronisk, ville jeg muligvis eksplodere. Jeg har fået så evig stor forståelse for mennesker med kroniske smerter. Hold nu OP det er svært at holde humøret oppe, når alt bare gør fucking ondt.

Så; I 2015 skal jeg
  • Have trænet ryggen op. Huske at blive ved med at træne hver dag - også selvom det ikke gør så ondt mere. For ellers falder ryggen tilbage i de vante folder. 
  • Have et job. Det kan sådan set være et hvilket som helst job - kommunikation eller ren journalistik. Og gerne noget som handler om mennesker. Ja, jeg søger bredt.  
Krabbe skal starte i skole. Vi ved endnu ikke på hvilken en af de to lokale folkeskoler, men det får vi svar på i løbet af januar. Vi håber lidt på den, som vi har ansøgt om, fordi der skal langt de fleste fra hans børnehavegruppe gå. Deriblandt hans bedste ven. Men hvis det bliver den anden, så er det faktisk også ok. Jeg har tiltro til den nye leder. 
Skrubben skal til at være blandt de store i børnehaven. Han fylder 4 til sommer. Han har nu lært at sige k- og g-lyde. Nu skal hans sprog bare blive helt skarpt og tydeligt, og så er han der. Derudover skal han blive helt renlig. Han har stadig mange uheld - især i børnehaven hvor der dels mangler struktur (noget som vi har brokket os over igen og igen) men dels skal han også selv blive bedre til at gå på toilettet så snart blæren trykker. Skrubben har også fået en bedste ven. Og med ham skal vi have udviklet venskabet og måske have flere til.
Søstjernen starte i vuggestue. Men først skal hun lige lære at sidde og kravle. Hun eksperimenterer pt meget med forskellige lyde.