onsdag den 7. januar 2015

Skrubben, 3,5 år

Da Skrubben skulle starte i børnehave havde vi en opstartssamtale med en af de voksne på stuen og en pædagog fra hans vuggestue. Det var egentlig en ret rar måde at gøre det på. Altså at der var en anden voksen med til samtalen som også kendte ham ret godt og som talte pædagogisk.
For jeg sad.. eller.. faktisk halv-lå jeg i sofaen, og var mega-højgravid. Med cirka en måned til termin. (Med kæmpebabyen inde i maven, may I remind you)
Og så da hende den voksne fra børnehaven spurgte mig, hvad han var for én, havde jeg ikke rigtigt noget at sige. Jeg sad vitterligt med en følelse af, at jeg ikke kendte ham.
Da han blev børnehavedreng fik han sin egen sangbog med fra vuggestuen med fotos og sange
Jeg sagde noget med, at han var glad for dyr og at han var utroligt viljestærk, men at vi i fællesskab med vuggestuen havde fundet ud af, at han reagerede enormt godt på ros. Altså man kunne simpekthen rose ham for at være SÅÅÅ dygtig til at tage bukser på, inde han havde gjort de, og så smuttede de bukser lissom (næsten!) på af sig selv.
men så havde jeg ikke mere at sige. Jeg kendte ham ikke. Følte jeg. Måske havde vi haft for lidt fokus på ham alene. Måske havde vi kørt dem for meget sammen som vores egne lille børnegruppe. Men altså. Sådan var det jo. Vi havde travlt med børn, graviditet og hus.

Det har plaget mig en del siden. At jeg ikke vidste mere om hans præferencer. Det gør jeg tilgengæld nu.
Skrubben elsker mad. Han spiser næsten hele tiden. Ikke ret meget af gangen men han hygger sig med at spise frugt, kiks, rugbrødsmadder - som er klappet sammen - og gerne foran fjerneren eller med IPadden. På det punkt er vi RET ens.
Han er super-duper fjollet. Han elsker at pjatte, han laver vittigheder og er i det hele taget vores lille gøgler. Han er i det hele taget god til at komme i centrum på en positiv måde - hvilket jo må siges at være et stort plus, når nu hans flok-plads er lige i midten.
"jeg er lillebrorStorebror", siger han og er meget stolt af det.

Han er ret god til at synge og holde rytmen. Han elsker at musik og dans. Han gider godt danse med mig, som de fleste 3-årige vel egentlig gerne vil, og han er god til det.
Han er lige startet til capoeira, på et familiehold sammen med Manden, og det er ikke det samme hold som det Krabbe går på. Det er han RET stolt over.
Han har eb bedste ven. Og selvom de ikke har de samme trøjer, er han hans bedste ven alligevel. der er dog også en anden ven, som han også leger med. de har et lidt mere had/kærlighedsforhold. de har gået i vugger sammen og den anden dreng har mindst lige så meget temperament.

Skrubben er en lille forhandler. Han har helt styr på hvordan man gør. "5 minutter mere", siger han, når han ikke gider have tøj på. Til gengæld er det sjældent han forhandler ved sengetid, for han er som regel ret træt, når han skal i seng. Ja, det er faktisk sådan at han dels ind i mellem selv falder i søvn på sofaen (Uden aftensmad, og så bliver båret ned i seng og sover hele natten) og ind i mellem selv beder om at komme i seng/svarer ja, hvis han bliver spurgt om han vil sove. Meen det er der jo ingen der gider høre om - Og han er altså også vores eneste barn som nogensinde har gjort det.

Så nu har jeg faktisk en hel del at sige, når der er samtale næste gang i børnehaven. Selvom den samtale måske mere kommer til at handle om deres manglende evne til at skabe struktur.

Varm kakao med flødeskum og hygge


fredag den 2. januar 2015

NYT ÅR

Because i´m happyyyyy
2014 var et godt år. Den største begivenhed var selvfølgelig, at Søstjernen berigede vores liv med sit utroligt glade væsen. Hun er en meget smilende baby. Meget tung men meget glad. Og det er jo rart.
Derudover var det dejligt at have min søster boende. Hun bor i Rio men var hjemme på sommerferie og sov på vores gæsteværelse. Egentlig havde jeg varslet, at hun ikke kunne bo her i de cirka 2 måneder hun var i landet, men det gik bare så fint. Og så er det jo dejligt og gør savnet endnu større, når hun resten af året er så langt væk.
Vi havde en dejlig varm sommer med morgenmad i haven og vandkamp før kl 10.

Efteråret har være vanvittigt. Til dels er vejret jo helt tosset. Varme måneder, hindbær i haven hele oktober månede, blomstrene klematis og roser - Og så lige to juledage med frost og sne. Det var jo helt perfekt timet.
Derudover gik min ryg komplet banjo her i efteråret. Den der med at få så tung en baby, sammenlagt med min i forvejen tarvelige ryg, gjorde, at jeg til sidst slet ikke kunne noget. Knap nok gå.
Jeg har nu været ved kiropraktor flere gange ugentligt i en månedes tid. Min ryg er meget i bedring og jeg har nogle øvelser som jeg skal træne de små indre kernemuskler op med, så det ikke er de store rygmuskler som skal styre ryggen. For de er alt for stærke og trækker ryggen skæv. Heldigvis er der ikke nogle knogleskader, så der er ikke sket noget som ikke kan repareres. Og det er jeg meget taknemmelig for. For hvis det her var noget ægte kronisk, ville jeg muligvis eksplodere. Jeg har fået så evig stor forståelse for mennesker med kroniske smerter. Hold nu OP det er svært at holde humøret oppe, når alt bare gør fucking ondt.

Så; I 2015 skal jeg
  • Have trænet ryggen op. Huske at blive ved med at træne hver dag - også selvom det ikke gør så ondt mere. For ellers falder ryggen tilbage i de vante folder. 
  • Have et job. Det kan sådan set være et hvilket som helst job - kommunikation eller ren journalistik. Og gerne noget som handler om mennesker. Ja, jeg søger bredt.  
Krabbe skal starte i skole. Vi ved endnu ikke på hvilken en af de to lokale folkeskoler, men det får vi svar på i løbet af januar. Vi håber lidt på den, som vi har ansøgt om, fordi der skal langt de fleste fra hans børnehavegruppe gå. Deriblandt hans bedste ven. Men hvis det bliver den anden, så er det faktisk også ok. Jeg har tiltro til den nye leder. 
Skrubben skal til at være blandt de store i børnehaven. Han fylder 4 til sommer. Han har nu lært at sige k- og g-lyde. Nu skal hans sprog bare blive helt skarpt og tydeligt, og så er han der. Derudover skal han blive helt renlig. Han har stadig mange uheld - især i børnehaven hvor der dels mangler struktur (noget som vi har brokket os over igen og igen) men dels skal han også selv blive bedre til at gå på toilettet så snart blæren trykker. Skrubben har også fået en bedste ven. Og med ham skal vi have udviklet venskabet og måske have flere til.
Søstjernen starte i vuggestue. Men først skal hun lige lære at sidde og kravle. Hun eksperimenterer pt meget med forskellige lyde.






tirsdag den 18. november 2014

Mellemst på 3 år

Inde i Skrubbens hjerne er han 2 år. Hvis man spøger ham hvor gammel han er, svarer han 2 ÅR. Og stritter med to fingre.
Når vi så forklarer ham, at han er 3. Faktisk snart 3,5, ser han forundret ud. Når vi fortæller, at da han fik Batmankagen og Batman legetøjet i sommers, fyldte han 3 år, er han sådan lidt "NÅ?!?".
Det er ret skørt. Og jeg ved ikke hvorfor. Men jeg skal passe på for ikke at dunke mig selv oveni hovedte med, at han fik alt for lidt opmærksomhed i sommer da Søstjernen kom.
Mellembarnet

tirsdag den 11. november 2014

bang!

Jeg ved det. Det er længe siden. Vi ses for lidt. Lige i øjeblikket går 2/3 børn igennem en fase. Den lille er jo nærmest konstant i en fase. I øjeblikket er det lidt søvnrod - kombineret med lidt ske-rod. Altså hun vil rigtig gerne spise mos, men så ikke alligevel. det er lidt med tungen lige i munden og gøglerneskoene på, at vi sætter os til bords med hende.
Den mellemste har lige netop smidt sutten i dagtimerne. Og lad mig sige det på denne måde; Det gik jo ret let med Krabbe, og Skrubben er så cirka modsat.
det er med hyl og skrig han skal hives ud ad døren hver morgen. Det er med endnu mere hyl og skrig + gråd at han skal afleveres i børnehaven. Hvor "bamse aldrig kan gøre mig glad" (Av, morhjerte!)
Og det er med surt fjæs og konstant afledning, at han er hjemme igen om eftermiddagen. Der bliver uddelt en hel del clementiner, kiks og kys i disse dage.
Midt i det hele står den tapre storebror. Han elsker som sædvanligt dem begge og bliver ked af det på deres vegne. Og vred. Og hjælper med voksen-ord i en 5-årigs mund.

det er en fase. Og i løbet af nogle dage går det over - Som jeg sagde til den pædagog som Skrubben havde klasket midt i ansigtet midt i morgenens suttekonflikt.

vi vender tilbage. Her går det godt.

mandag den 27. oktober 2014

lidt nyt


Selvom hun faktisk de fleste dag er god til at sove, er jeg først nået frem til bloggen nu. Og nu er hun ved at vågne. Hun hoster og grynter og prøve at sætte sig op i sin hængevugge. Ja, SOM OM hun kan det. Men point for at prøve.

Søstjernen:
  • er begyndt at få risgrød. Med en isterning af gulerod-æblemos i. Så skal man ikke vente et kvarter på at grøden ikke længere er hjenedød varm, med en skrigende baby på armen. Og så er der lidt mere smag i end risgrød. Som smager af.. tapetklister. Eller... ingenting. Næsten. Nå. men det lader til at hun kan lide det. Og nu har hun også lært at folde tungen rigtigt, så det meste af maden kommer ned i maven. I hvert fald de første 2 skefulde. Men det er også meget når man kun skal have 6-8 skefulde fordi man er i opstarten. 
  • Hun vejer 9 kilo. LIge ud. 9 KILO! Jeg kiggede lige på et gennemsnitsskema for pigevægt. Det svarer til en 9 måneders gennemsnitspigebaby. Såe... 
  • Hun er på nippet til at lære at rulle rundt fra ryg til mave. HUn ligger og vrider sig og bøjer ryggen helt tosset. 
Nå. hun savler på min computer.