tirsdag den 18. november 2014

Mellemst på 3 år

Inde i Skrubbens hjerne er han 2 år. Hvis man spøger ham hvor gammel han er, svarer han 2 ÅR. Og stritter med to fingre.
Når vi så forklarer ham, at han er 3. Faktisk snart 3,5, ser han forundret ud. Når vi fortæller, at da han fik Batmankagen og Batman legetøjet i sommers, fyldte han 3 år, er han sådan lidt "NÅ?!?".
Det er ret skørt. Og jeg ved ikke hvorfor. Men jeg skal passe på for ikke at dunke mig selv oveni hovedte med, at han fik alt for lidt opmærksomhed i sommer da Søstjernen kom.
Mellembarnet

tirsdag den 11. november 2014

bang!

Jeg ved det. Det er længe siden. Vi ses for lidt. Lige i øjeblikket går 2/3 børn igennem en fase. Den lille er jo nærmest konstant i en fase. I øjeblikket er det lidt søvnrod - kombineret med lidt ske-rod. Altså hun vil rigtig gerne spise mos, men så ikke alligevel. det er lidt med tungen lige i munden og gøglerneskoene på, at vi sætter os til bords med hende.
Den mellemste har lige netop smidt sutten i dagtimerne. Og lad mig sige det på denne måde; Det gik jo ret let med Krabbe, og Skrubben er så cirka modsat.
det er med hyl og skrig han skal hives ud ad døren hver morgen. Det er med endnu mere hyl og skrig + gråd at han skal afleveres i børnehaven. Hvor "bamse aldrig kan gøre mig glad" (Av, morhjerte!)
Og det er med surt fjæs og konstant afledning, at han er hjemme igen om eftermiddagen. Der bliver uddelt en hel del clementiner, kiks og kys i disse dage.
Midt i det hele står den tapre storebror. Han elsker som sædvanligt dem begge og bliver ked af det på deres vegne. Og vred. Og hjælper med voksen-ord i en 5-årigs mund.

det er en fase. Og i løbet af nogle dage går det over - Som jeg sagde til den pædagog som Skrubben havde klasket midt i ansigtet midt i morgenens suttekonflikt.

vi vender tilbage. Her går det godt.

mandag den 27. oktober 2014

lidt nyt


Selvom hun faktisk de fleste dag er god til at sove, er jeg først nået frem til bloggen nu. Og nu er hun ved at vågne. Hun hoster og grynter og prøve at sætte sig op i sin hængevugge. Ja, SOM OM hun kan det. Men point for at prøve.

Søstjernen:
  • er begyndt at få risgrød. Med en isterning af gulerod-æblemos i. Så skal man ikke vente et kvarter på at grøden ikke længere er hjenedød varm, med en skrigende baby på armen. Og så er der lidt mere smag i end risgrød. Som smager af.. tapetklister. Eller... ingenting. Næsten. Nå. men det lader til at hun kan lide det. Og nu har hun også lært at folde tungen rigtigt, så det meste af maden kommer ned i maven. I hvert fald de første 2 skefulde. Men det er også meget når man kun skal have 6-8 skefulde fordi man er i opstarten. 
  • Hun vejer 9 kilo. LIge ud. 9 KILO! Jeg kiggede lige på et gennemsnitsskema for pigevægt. Det svarer til en 9 måneders gennemsnitspigebaby. Såe... 
  • Hun er på nippet til at lære at rulle rundt fra ryg til mave. HUn ligger og vrider sig og bøjer ryggen helt tosset. 
Nå. hun savler på min computer. 

fredag den 19. september 2014

Lys og fotos som ikke lykkes

 Jeg kan godt lide at fotografere. Og jeg ved også lidt om det. jeg har efterhånden min egen stil, kan jeg se, når jeg bladrer gennem mine billeder.
Helt åbenlyst elsker jeg at tage billeder af alle mine underskønne børn. Det er bare ikke altid at det lykkes. Og selvom Søstjernen ligger rigtigt for det naturlige dagslys, som vi har i stuen på selv de møreste dage (fordi vi har kæmpe sydvendte vinduer), var dette altså bare ikke en fotosession, der ville lykkes.


Og hun bliver ved, selvom jeg nu har fået min søster til at holde et hvidt tæppe op bag hende, så der kommer ro på baggrunden.

Nårh. Hvis altså man ser bort fra gylp igen. Og at man ikke kan læse 10 ugers kortet.


Men så indimellem. Så er den der alligevel. Der er stadig lidt rod i baggrunden, men det er ikke meget og det lyse badekar danner en pæn baggrund.
 Det er mig som er fotograf og det er igen min stakkels søster som er assistent. Her holde hun lige et hvidt skærebræt op så der bliver reflekteret lys ind på Søstjernens ansigt fra køkkenvinduet.

Det er ret vildt så stor en forskel det rigtige lys gør. Så vær opmærksom på hvor det gode lys er. (Desuden skaber det hvide skærebræt en refleksion i hendes øjne, som får dem til at se levende ud)

onsdag den 17. september 2014

Mig og Dolph

Ting som jeg hater meget hårdt på pt:
  • naboers gæster (Som har været der i noget nær 14 dage - What the fuck?) som taler meget højt og meget jysk på deres terrasse, der vender ud mod skyggesiden af vores hus. Det er jo så der Søstjernen FORSØGER  at sove lur
  • Elektronik som går i stykker. Næ du, jeg ønsker mig en kaffemølle med håndsving og gammeldags mekanik. Det  ved man sku hvad er! Og det kan umuligt være lige så hårdt at bruge sådan én som det er, at kvase hele bønner i sin morter. Om morgenen. 
  • Min pislorteryg (Ja, den igen) som holder min regnormerygrad i et kvælertag. 
  • Træning
  • Gamle mennesker som slår hele græsplænen med en kanttrimmer. 
  • GLS. Der ER faktisk en pakkeshop (Den lokale spillehal) som er tættere på, end den fotoforretning, som GLS altid insisterer på, at jeg henter mine pakker i. Spillehallen kan jeg hurtigt gå hen til - Fotoforretningen kræver bil med dertilhørende mega dårlig parkeringsmuligheder. 
  • Apoteket som var løbet tør for de 25mg creme, som jeg skal smøre Søstjernens navle med de næste tre uger. "Hvis nu det bare var 100mg - for det HAR jeg på lager. Men så kræver det, at du får en ny recept først" Nejnejnejenjenejenejenenej. Jeg kommer da bare igen i NÆSTE uge, når du har sendt mig en sms om, at den bombefarlige binyrebarkhormon-creme er hjemme. For jeg har jo ikke ANDET AT LAVE! (Uih, det der lige før, at det er Dolph som råber inde i mit hoved nu)