tirsdag den 31. maj 2016

Stooooop! Spiiisss! Neeeeej!

Søstjernen får mere og mere sprog. Det går stærkt i øjeblikket. I dag skulle hun kravle op på sin høje stol.
"Uh, svært" sagde hun, mens hun masede den tykke mavse op på stolen. Da hun så fik fødderne op, så hun kunne komme op og sidde tilføjede hun "det går fin".

Da vi senere talte om hendes udvidere sprog, påpegede Manden, at det også lader til at i takt med at hun får mere sprog, også får væsentligt mere kommando. En rigtig lille bestemmer er hun. Gerne med sergent-stemmeføring.

mandag den 30. maj 2016

Det som børnefamilier kan undes.

Min søster er flyttet ind. Det kan en børnefamilie med 3 børn, på snart 7, 5 og 2, godt bruge. Flere voksne. Især en voksen som ikke lige har noget at fylde i hverdagen pt. Det ville jeg faktisk ønske for alverdens småbørnsfamilier med fast arbejde - udover det arbejde med børnene. eller livet om man vil.
Det sker også rimelig ofte efterhånden, at Søstjernen sover hele natten. fra hun bliver putttet til kl 5 i hvert fald. altså så bortset fra i morgen, for nu har jeg jo jinxet det. Men det kan jeg også godt unde alle småbørnsfamilier. Nattesøvn.
Det er jo i grunden ikke så meget. Det er så ganske basalt at bede om. Bare noget søvn og en chance for at få hverdagen til at hænge sammen. Kunne vi flytte på landet og leve billigere med mere tid derhjemme til mig. Ja, helt sikkert. Det ville så bare betyde mere transport til Manden. Så det er ikke en mulighed.
Derfor er den absolut bedste idé jeg nogensinde har fået - at min søster er flyttet ind. Kunne man i højere grad overveje at anbefale, dem som man kender, som også løber meget stærkt og er lidt for sure, lidt for trætte og har den der grundfølelse af, at der ikke er overskud til en skid. Men nu. Nu smiler vi igen.

torsdag den 9. juli 2015

Madamme

Søstjernen stormer frem. Bogstavligt talt. Hun er seriøst god til at gå nu. Hun kan gå på græs og sand uden problemer.
Hun har heller ingen problemer med at udtrykke sine (vrede) følelser.
Hun er begyndt at råbe-skrige ad os, når hun bliver sur.
En eftermiddag legede Krabbe med hende. Hun bliver vred og brøler ad ham. Så brøler han tilbage. (han er jo selvfølgelig så bevidst om hendes alder, at han mest synes det er sjovt og han passer på, når han lege-råber af hende)
det passede overhovedet ikke damen, at han sagde sådan til hende. Så hun satte den største skuffe-mund og og vrede øjne. hvis hun havde vidst at det også var en mulighed, han hun sikkert også sat hænderne i sider og løftet pegefingeren. Madammen. 

Hokus Pokus - Skrubbe i fokus

Da jeg afleverede Skrubbe i børnehaven var der mulighed for at tegne. Han satte sig og tegnede først en masse forskellige farver, men besluttede så at han ville vise mig, at han kunne tegne en mand. Som så blev til Far. Så tegnede han mig og så sig selv.
"Skal du ikke tegne de andre derhjemme også?, sagde jeg og mente hans søskende.
"Jo, Mor vil du ikke lige tegne kattene?".

Det er en vidunderlig verden at være i - At jeg 100 procent opfatter sig selv som midtpunktet.

lørdag den 6. juni 2015

Mellembarn i en søskendeflok

Vi har hele tiden været bevidste om, at når man har tre børn som er født tæt på hinanden, er der risiko for at det mellemste barn bliver klemt.
Vi har haft fokus på, at Mellembarnet skulle have sine egne oplevelser og sine egne aldersvarende opgaver.
Men ingen træer vokser ind i himlen her.
Mellem-Skrubbis er begyndt at være ret streng overfor Søstjernen. Og når jeg siger "ret streng" så er det vidst ikke så slemt endda - Men han kan godt liiige kommer til at skubbe hende lidt. Klappe hende lidt for hårdt. Lige teste hendes og vores grænser.
Som svar får han dels at vide, at det ikke er okay. Vi undersøger om han slev kan lide at blive klappet på hovedet. Og så får han - når problematikken er helt overstået - lidt alenetid med en voksen. Hvilket jo fx også bare kan være en tur i netto på cykel (Jep! Han har lige lært at køre på pedalcykel efter 2 år på løbecykel)

Skrubben er ved at blive en stor dreng. Han er begyndt at undre sig over ting. Ikke på samme måde som sin kloge-åge storebror, men vi er begyndt at tale med ham om ting og forklare hvordan verden fungerer. Han er nysgerrig og kan huske hvad vi fortæller. Han er også en modig dreng - uden at være dumdristig og han kan godt overholde en aftale om, at han ikke må gå ud på fortovet. Når vi har understreget det.
For nogle uger siden havde han tilsyneladende vandret rundt på vores villaveje for at lede efter sin storebror. Krabbe var først gået ud i haven men havde så fået lov af os til at gå ind til naboen for at lege. Det sidste havde Skrubbe ikke hørt, og han var derfor helt ulykkelig over at Krabbe var væk. Og han havde en hale af gode naboer efter sig som ikke kunne forstå hvorfor sådan en lille dreng gik rundt selv. Der var dog også nogle i mellem som vidst nok vidste hvor han hørte til.
Jeg sagde til ham, at han ikke måtte gå ud på fortovet. Heller ikke for at lede efter sin storebror. "NÅ!" sagde han. Det var han oprigtigt overrasket over - Men han har ikke gjort det siden. For nu VED han det. 

At han ledte efter sin storebror har ikke noget med hans placering at gøre, og så alligevel. For det er svært at ikke give ham de samme opgaver som den anden storebror. Nogle opgaver som fx at dække bord kan de begge varetage. Men der skal mere og mindre støtte til. Især mere til ham guldfisken.
Men at hjælpe sin lillesøster er en opgave som Mellem ikke rigtigt magter. Han vil rigtig gerne. Fordi han faktisk godt kan lide hende. Men hun er en bestemt dame med en stærk krop. Så han kan ikke altid tackle hende. til gengæld kan de lege rigtig godt sammen. Skrubbe er rigtig god til at fjolle, han har en fantastisk veludviklet fantasi og han er god til at synge. Og det er lige de ting Søsteren kan lide. Så de er et godt par - Når det en sjælden gang sker, at de begge er i humør til det.