mandag den 27. oktober 2014

lidt nyt


Selvom hun faktisk de fleste dag er god til at sove, er jeg først nået frem til bloggen nu. Og nu er hun ved at vågne. Hun hoster og grynter og prøve at sætte sig op i sin hængevugge. Ja, SOM OM hun kan det. Men point for at prøve.

Søstjernen:
  • er begyndt at få risgrød. Med en isterning af gulerod-æblemos i. Så skal man ikke vente et kvarter på at grøden ikke længere er hjenedød varm, med en skrigende baby på armen. Og så er der lidt mere smag i end risgrød. Som smager af.. tapetklister. Eller... ingenting. Næsten. Nå. men det lader til at hun kan lide det. Og nu har hun også lært at folde tungen rigtigt, så det meste af maden kommer ned i maven. I hvert fald de første 2 skefulde. Men det er også meget når man kun skal have 6-8 skefulde fordi man er i opstarten. 
  • Hun vejer 9 kilo. LIge ud. 9 KILO! Jeg kiggede lige på et gennemsnitsskema for pigevægt. Det svarer til en 9 måneders gennemsnitspigebaby. Såe... 
  • Hun er på nippet til at lære at rulle rundt fra ryg til mave. HUn ligger og vrider sig og bøjer ryggen helt tosset. 
Nå. hun savler på min computer. 

fredag den 19. september 2014

Lys og fotos som ikke lykkes

 Jeg kan godt lide at fotografere. Og jeg ved også lidt om det. jeg har efterhånden min egen stil, kan jeg se, når jeg bladrer gennem mine billeder.
Helt åbenlyst elsker jeg at tage billeder af alle mine underskønne børn. Det er bare ikke altid at det lykkes. Og selvom Søstjernen ligger rigtigt for det naturlige dagslys, som vi har i stuen på selv de møreste dage (fordi vi har kæmpe sydvendte vinduer), var dette altså bare ikke en fotosession, der ville lykkes.


Og hun bliver ved, selvom jeg nu har fået min søster til at holde et hvidt tæppe op bag hende, så der kommer ro på baggrunden.

Nårh. Hvis altså man ser bort fra gylp igen. Og at man ikke kan læse 10 ugers kortet.


Men så indimellem. Så er den der alligevel. Der er stadig lidt rod i baggrunden, men det er ikke meget og det lyse badekar danner en pæn baggrund.
 Det er mig som er fotograf og det er igen min stakkels søster som er assistent. Her holde hun lige et hvidt skærebræt op så der bliver reflekteret lys ind på Søstjernens ansigt fra køkkenvinduet.

Det er ret vildt så stor en forskel det rigtige lys gør. Så vær opmærksom på hvor det gode lys er. (Desuden skaber det hvide skærebræt en refleksion i hendes øjne, som får dem til at se levende ud)

onsdag den 17. september 2014

Mig og Dolph

Ting som jeg hater meget hårdt på pt:
  • naboers gæster (Som har været der i noget nær 14 dage - What the fuck?) som taler meget højt og meget jysk på deres terrasse, der vender ud mod skyggesiden af vores hus. Det er jo så der Søstjernen FORSØGER  at sove lur
  • Elektronik som går i stykker. Næ du, jeg ønsker mig en kaffemølle med håndsving og gammeldags mekanik. Det  ved man sku hvad er! Og det kan umuligt være lige så hårdt at bruge sådan én som det er, at kvase hele bønner i sin morter. Om morgenen. 
  • Min pislorteryg (Ja, den igen) som holder min regnormerygrad i et kvælertag. 
  • Træning
  • Gamle mennesker som slår hele græsplænen med en kanttrimmer. 
  • GLS. Der ER faktisk en pakkeshop (Den lokale spillehal) som er tættere på, end den fotoforretning, som GLS altid insisterer på, at jeg henter mine pakker i. Spillehallen kan jeg hurtigt gå hen til - Fotoforretningen kræver bil med dertilhørende mega dårlig parkeringsmuligheder. 
  • Apoteket som var løbet tør for de 25mg creme, som jeg skal smøre Søstjernens navle med de næste tre uger. "Hvis nu det bare var 100mg - for det HAR jeg på lager. Men så kræver det, at du får en ny recept først" Nejnejnejenjenejenejenenej. Jeg kommer da bare igen i NÆSTE uge, når du har sendt mig en sms om, at den bombefarlige binyrebarkhormon-creme er hjemme. For jeg har jo ikke ANDET AT LAVE! (Uih, det der lige før, at det er Dolph som råber inde i mit hoved nu)

tirsdag den 16. september 2014

Er der en lærer tilstede?

Jeg har tænkt på noget.
Det kommer sig af, at Krabbe faktisk er begyndt at lære at læse. Han kender næsten alle bogstaver og alle lydende. Han vil gerne læse små ord og jeg lærer ham hvordan man læser. Han synes at det er smaddersjovt og ræddi sejt.
Men gør man i virkeligheden sine børn en bjørnetjeneste ved at lære dem at læse før de starter i skole?
Altså jeg mindes bare at have hørt om børnehaveklassebørn som bliver så monsterskuffede over at de ikke skal lære at læse, regne og lave lektier men bare farve trafiksignaler, lære trafikregler og blive gode venner, når de starter i skole. Og hvis så Krabbe allerede nu et godt på vej, bliver børnehaveklasse (skoledelen altså, JEG ved jo godt at det er mange andre ting også ) så bare frustrerende for ham? For det er da riiimeligt surt, hvis skolen allerede er en idiot når man starter..

lørdag den 13. september 2014

Ekspertvælde

Et billede siger mere end tusind ord - i know. Men her skal alligevel ikke være helt ordtomt.
I går blev jeg sådan helt glad indeni. Fordi jeg fik lov til at være ekspert sådan rigtigt. I det som jeg ved ret meget om efterhånden. Babyer.
Søstjernen og jeg kom gående. (Jeg gik, hun sov i barnevognen. Ikke omvendt)
Det var en ung dame på min alder (ahem) som kiggede efter os. Jeg kiggede på hende fordi hendes aparte opførsel fik mig til at mistænke hende for at være en velklædt og ikke eet bekymret cykeltyv.

Nå men det viste sig, at hun kiggede på klapvognen - altså baby joggeren med liften. Som jeg jo elsker! - hun synes den så fiks ud.
Og så var det at eksperten trådte til:
"Altså. Hun er mit tredje barn og den vogn er den bedste jeg har haft! Især hvis du bor herinde (i Kbh k)"
Hun var lige blevet gravid og havde opdaget hvilken jungle babyudstyrsverden er. Så hun blev glad. Og jeg blev glad. Fordi nu har jeg (og Manden, bevares) brugt uendelige timer på at finde ud af alle mulige ting om alt muligt udstyr. Og det er da spild at det kun et vores egne børn som får glæde af det. Og hun spurgte selv! Så jeg blev også glad. Fordi når nu end verden rotere om babyer, så er det en rar følelse at være nyttig og klog. Især når man ofte kommer i tvivl om hvorfor man åbnede køleskabet, hvor mobilen er, hvor gammel babyen er og sådan.

Apropros babyen:
Jeg tror dæleme at hendes tilstoppede tårekanaler er gået over! Ikke mere øjensnask til os! Til gengæld er hendes navle stadig fugtig og vi skal på børneafdelingen på tirsdag fot at få kigget på den. Det er noget med noget arvæv derinde som irriterer og det skal pensles med et eller andet (maling?)
Ellers er hun ikke mere fugtig end enhver anden svalende gennemsnitsbaby.
Tilgengæld er hun altså ikke en selskabspapegøje. Hun vil IKKE holdes af fremmede og hun vil IKKE dikkes af fremmede. Hun fungere efter gerne se - IKKE røre!-princippet. Såee.. Og det et da fint. Kunne sådan set bare have været rart hvis det var mit første barn som var sådan, for dengang havde jeg slet slet ikke lyst til at andre skulle holde. Og det ville lissom være lettere for en ny mor, at bare skyde skylden på babyen. Nu er jeg ok med at hun bliver holdt, så længe hun kommer tilbage når hun græder. selvom det et jeg nu også blevet sikker nok på hånden til også selv at sørge for. Ved ganske simpelt bare at tage hende - uden den mindste dårlige samvittighed. Det er livet sku for kort til (som de siger. Dem der bander)
Nå. Jeg har endnu en lorte-ble heeeelt op i nakken, som kalder. (Det gør hun næsten hver gang - løsning?)