torsdag den 9. juli 2015

Madamme

Søstjernen stormer frem. Bogstavligt talt. Hun er seriøst god til at gå nu. Hun kan gå på græs og sand uden problemer.
Hun har heller ingen problemer med at udtrykke sine (vrede) følelser.
Hun er begyndt at råbe-skrige ad os, når hun bliver sur.
En eftermiddag legede Krabbe med hende. Hun bliver vred og brøler ad ham. Så brøler han tilbage. (han er jo selvfølgelig så bevidst om hendes alder, at han mest synes det er sjovt og han passer på, når han lege-råber af hende)
det passede overhovedet ikke damen, at han sagde sådan til hende. Så hun satte den største skuffe-mund og og vrede øjne. hvis hun havde vidst at det også var en mulighed, han hun sikkert også sat hænderne i sider og løftet pegefingeren. Madammen. 

Hokus Pokus - Skrubbe i fokus

Da jeg afleverede Skrubbe i børnehaven var der mulighed for at tegne. Han satte sig og tegnede først en masse forskellige farver, men besluttede så at han ville vise mig, at han kunne tegne en mand. Som så blev til Far. Så tegnede han mig og så sig selv.
"Skal du ikke tegne de andre derhjemme også?, sagde jeg og mente hans søskende.
"Jo, Mor vil du ikke lige tegne kattene?".

Det er en vidunderlig verden at være i - At jeg 100 procent opfatter sig selv som midtpunktet.

lørdag den 6. juni 2015

Mellembarn i en søskendeflok

Vi har hele tiden været bevidste om, at når man har tre børn som er født tæt på hinanden, er der risiko for at det mellemste barn bliver klemt.
Vi har haft fokus på, at Mellembarnet skulle have sine egne oplevelser og sine egne aldersvarende opgaver.
Men ingen træer vokser ind i himlen her.
Mellem-Skrubbis er begyndt at være ret streng overfor Søstjernen. Og når jeg siger "ret streng" så er det vidst ikke så slemt endda - Men han kan godt liiige kommer til at skubbe hende lidt. Klappe hende lidt for hårdt. Lige teste hendes og vores grænser.
Som svar får han dels at vide, at det ikke er okay. Vi undersøger om han slev kan lide at blive klappet på hovedet. Og så får han - når problematikken er helt overstået - lidt alenetid med en voksen. Hvilket jo fx også bare kan være en tur i netto på cykel (Jep! Han har lige lært at køre på pedalcykel efter 2 år på løbecykel)

Skrubben er ved at blive en stor dreng. Han er begyndt at undre sig over ting. Ikke på samme måde som sin kloge-åge storebror, men vi er begyndt at tale med ham om ting og forklare hvordan verden fungerer. Han er nysgerrig og kan huske hvad vi fortæller. Han er også en modig dreng - uden at være dumdristig og han kan godt overholde en aftale om, at han ikke må gå ud på fortovet. Når vi har understreget det.
For nogle uger siden havde han tilsyneladende vandret rundt på vores villaveje for at lede efter sin storebror. Krabbe var først gået ud i haven men havde så fået lov af os til at gå ind til naboen for at lege. Det sidste havde Skrubbe ikke hørt, og han var derfor helt ulykkelig over at Krabbe var væk. Og han havde en hale af gode naboer efter sig som ikke kunne forstå hvorfor sådan en lille dreng gik rundt selv. Der var dog også nogle i mellem som vidst nok vidste hvor han hørte til.
Jeg sagde til ham, at han ikke måtte gå ud på fortovet. Heller ikke for at lede efter sin storebror. "NÅ!" sagde han. Det var han oprigtigt overrasket over - Men han har ikke gjort det siden. For nu VED han det. 

At han ledte efter sin storebror har ikke noget med hans placering at gøre, og så alligevel. For det er svært at ikke give ham de samme opgaver som den anden storebror. Nogle opgaver som fx at dække bord kan de begge varetage. Men der skal mere og mindre støtte til. Især mere til ham guldfisken.
Men at hjælpe sin lillesøster er en opgave som Mellem ikke rigtigt magter. Han vil rigtig gerne. Fordi han faktisk godt kan lide hende. Men hun er en bestemt dame med en stærk krop. Så han kan ikke altid tackle hende. til gengæld kan de lege rigtig godt sammen. Skrubbe er rigtig god til at fjolle, han har en fantastisk veludviklet fantasi og han er god til at synge. Og det er lige de ting Søsteren kan lide. Så de er et godt par - Når det en sjælden gang sker, at de begge er i humør til det.

fredag den 29. maj 2015

Intet nyt er godt nyt. Vi har det godt

Mon ike man lige kunne klemme en lille liste ud om Søstjernen som simpelthen bare spurter afsted.

  • I dag brød den 3. tand igennem. Hun sov også psykopat-dårligt i nat. Værre end hun har gjort den seneste tid hvor vuggestueopstart har gievet en del søvn-turbulæns.
  • Hun er RIGTIG god til at gå. 11 måneder gammel! Jeg er i gang med at scanne markedet for De Første Sko. Er indtil videre helt forelsket i nogle søde guld sko fra Arauto Rap. Og helt helt med på, som skosælger-pigen sagde, at hun også skal have sandaler. Du godeste pigesko ER altså bare sødere end drengeskoene - Især når alt her i huset handler om hvor sejt noget er. (Se mor!" "Ja, den er flot!" "Nej. SEJ, mor")
  • Hun har nu gået i vuggestue i 4 uger. Hun er glad dernede. Hun bliver ked af det, når hun skal afleveres. Men ikke voldsomt. Og de siger at hun er hurtigt at trøste igen. Når jeg henter hende er hun glad. Og hun har ikke længere super-travlt med at komme op men kan godt spise sin eftermiddagsmad færdig hvis jeg bliver siddende ved siden af. 
  • Hun kan sige hej og ´ago (Værsgo) men bruger det ikke. Hun kommunikere en masse men taler ikke endnu. Hun har brugt sit krudt på at lære at gå. (Hun startede med at kravle og stå op i fri luft da hun var 9 måneder - nu ved 11 måneder (snart 12) kan hun gå cirka 10 meter. Hvilket er omkring 30-40 skridt med hendes små tykke stolper)
  • Hun elsker mad og at spise. Hygger sig ved bordet. Indtil hun ikke gider mere - så rejser hun sig straks op i sin høje stol (indsæt gyse-emoji) og gider ikke vente på hverken at få hagesmæk af eller bliver vasket. Yndlingsmaden er stadig alt hvad der er rødt. Bær, tomater og rød sauce. på andenpladsen kommer saftigt kød og lyst brød. Og så ELSKER hun is (hej-hej sukkerpolitik!)
  • Hun elsker at hamrer løs på IPad´en men er ikke interesseret i at se tv. 
  • Hun er vild med at lege med sine storebrødre. hvis de har gang i en leg, som hun ikke kan være med i, leger hun galdeligt ved siden af. 
  • Hendes mistro over for "det der natur" er gået over. jeg tror hun ender med at blive en ude-pige. Og så elsker hun at tumle omkring i trampolinen.

onsdag den 8. april 2015

Livet og 3 børn

Når man sådan skal sparke gang i en blog, er der altid tusind ting som ikke er skrevet ned.
Sådan er det.
I kort punktform ser Livet nu sådan ud:
  • Søstjernen er 9,5 måned gammel. Hun starter i vuggestue 1. maj. Eller.. det bliver så den 4. maj som vidst er det mandagen hedder. 
  • Den selv samme mandag er den mandag, hvor Krabbe starter i Frit. Så er han færdig med børnehave. Det har jeg det lidt presset over - men på den anden side; et sceneskifte bliver godt. 
  • Skrubben - det klemte mellembarn - er 3,5 år. på den måde som sådan nogle er. Skidesød og pissetræls. Mest sød. Og voldsomt køn. Hvis bare dog den snotnæse ville forsvinde permanent. 
  • Vi har adopteret 2 norske skovkatte. De er søde. Og de har så godt som vænnet sig til at bo her - dvs vi ser dem ikke på stueetagen når børnene er her. jo den ene af dem - men den anden er så godt som usynlig. 
  • Vi er i gang med at købe en bil med 7 sæder
  • Jeg har barselskuller og trænger i den grad til at bare være mig. Overvejer fandme at tage i sommerhus alene. 
  • Min ryg er ved at være på plads. Der er stadig en kæmpestor muskel lige midt i det hele som driller, men alt det andet er good to go. 
Folk spørger hvordan det er at have tre børn. Der er to forskelllige måder de spørger på; dem som ønsker sig en treer og dem som ikke gør.
Men helt erling: Det er da hårdt arbejde. selvfølgelig er det det. der er sjovt nok ikke mængderabat, og jeg tror egentlig ikke at det bliver sådan før ens store børn er ret store. Det er mine store børn så ikke. Altså Krabbe er ved at være stor. han kan løse nogle dagligdagsting selv. Tage tøj på og sådan. men ikke altid i det ønskede tempo. Han er til gengæld rigtig rigtig god til at hjælpe med Lillesøsteren. I sådan en grad så jeg igen og igen skal huske, at ikke give ham for meget ansvar. For han har jo sådan set masser af udfordringer at tumle med selv. Og har også brug for bare at være et trods alt lille barn som bliver passet på. 
Det er bare utrolig let lige at bede ham om at hjælpe. Jeg øver mig i at blive bedre til at bede Skrubben om at hjælpe i stedet for. Han har lige alderen, hvor han begynder at blive en reel hjælp i fx køkkenet, hvor han kan skære agurker ud i (meget) ulige stykker og han er god til at røre i en gryde på komfuret uden at blive hverken for vild eller bange for varmen.
Min barsle lakker mod enden og det er pisse træls at den er gået med at have så elendig en krop. min svigermor sagde i påsken, at en af de ting, som hun havde lagt mærke til ved at blive ældre er, at når man vågner om morgenen har man ofte ondt et eller andet sted.
Pt er det stadig sådan med min ryg, at jeg kan vågne om natten fordi jeg har ondt i den latterlige muskel i ryggen. Og dét er hårdt. Når jeg kommer op og igang hjælper det. Smerten går over, men lige så snart jeg sætter mig ned, så er den der igen. Og selvom det er sundt at være aktiv, kan jeg ikke gå rundt hele tiden. Altså det får jeg jo også ondt af.
Og det er faktisk den ryg som har fyldt mest. Altså jeg har en fornemmelse af, at hvis den ikke havde være med i kabalen, så havde det være lettere at få hverdagen til at glide. Men det ved man jo ikke. Og jeg havde sgu nok været været træt alligevel. Det er trods alt svært at sætte pris på ting som ikke er der.
Til dem som spørger, om det kan anbefales at få tre børn. Absolut. Lissom det kan anbefales at få to. Det er SÅ dejligt med flere børn. Man bliver mere rolig - dels fordi man bliver mere erfaren, men også fordi man bliver tvunget til det. For der er bare ikke hænder til alting. Så man lærer at prioritere hårdt. Ting bliver ikke gjort af sig selv, og hvis der skal laves noget ud over dagligdageen, som fx at ordne ting på huset, så kommer det til at halte med opvasken. Sådan er det bare.
Derudover er det vidunderligt at få en baby, når man har børn i forvejen. Fordi man udover selv at være svært begejstret for den lille fis, også kan se de mennesker man elsker allermest være helt væk i den samme lille fis. Det skaber plus plus på kontoen (Ikke på bankkontoen!!) og på den måde kan jeg godt forstå dem, som får mange børn. (Ikke at vi skal have flere. det er helt slut nu. Jeg er 100 % afklaret med at det var den sidste)