onsdag den 23. april 2014

Økodag

 Vi var til økodag. Så ikke køerne blive lukket ud. Fordi der simpelthen var for mange mennesker (og for lidt tid) til at vi kunne nå frem i tide. Men vi havde en dejlig blæsende og også regnvåd bondegårdstur på Lundholm.














mandag den 21. april 2014

Påsketur med tykke mor

Seriøst tykke mor på tur i Jernalderlandsbyen ved Odense
Jeg er begyndt at være ret klar til barsel. Faktisk har jeg slet ikke lyst til at tage på job i morgen. Fordi jeg ved, hvad kontorstolene gør ved min ryg. Og ved mit energiniveau.
Der er lidt mere end to uger til jeg går på barsel. 12 sølle dage.
Vi er ikke helt klar til at den lille Søstjerne kommer endnu.

Vi mangler stadig at beslutte, hvad hun skal sove i. Både herhjemme og til dels også i klapvognen. For liften er ikke kommet endnu. April er selvfølgelig heller ikke slut endnu, som er den måned som de ville levere i, men jeg vil gerne have det på plads. Bare hvis nu damen laver en tidlig entre.

Derudover skal jeg have kigget på pileflettede vasketøjskurve.
Jeg så på instagram hos Ohhhappy, at den lille nye Murmeltier sover i en kurv. Det ser smart, billigt og pladsbesparende ud. Og jeg har lige præcis en plads i soveværelset, hvor sådan en kan stå.
 Den skal så bare have ben på. Fordi jeg ikke skal have babyer på det kolde kældergulv, ej heller hente hende på gulvet, hver gang hun skal ammes.
Så ben skal der til. Jeg regner med, at jeg kan finde nogle pæne, smalle bukke og så sætte dem fast på en eller anden vis.

Når hun skal sove lur i stuen, og ikke skal ligge hos mig eller bare på sofaen, har jeg den slyngevugge, som vi købte til Skrubben. Den er ikke en Slyngevugge men princippet er det samme.
Og så har hun jo også liften - når den kommer.

Apropros klapvognen: Vi havde den med på påskeferie fordi det var så latterligt meget plads den gamle og slidte Emmaljunga fylder i bagagerummet. Dermed sov Skrubben lur i den og vi brugte den på nogle ture. Den er vid-under-lig. Nem, praktisk og fylder ingenting. Jeg vil virkelig anbefale alle en Babyjogger.

I følge diverse babykalendre vejer hun ca 2 kilo nu. Og er lidt mere end 40 cm lang. It's beginning to look a lot like a baby.
Jeg kan også virkelig mærke belastningen. Mine ben er trætte og irriterede af vand, og jeg har ikke meget energi ( og den sidste rest forsvinder i næste uge)
Jeg skal til lægen efter arbejde i morgen. Have målt blodtryk og tale om åreknuder. Skønt. Lad mig sige det sådan: tredje gang er ikke lykkens gang, ifht slitage på kroppen. Nok i virkeligheden mest fordi de to andre trods alle deres dygtigheder kun er næsten 5 og næsten 3.











onsdag den 16. april 2014

Status midt i en ferie

Når en ferie er slut, ville man altid ønske, at der var mere af den. Alle de gode stunder hvor vi grinede, hyggede, kiggede på kirsebærtræer og spiste kage. Kram og lange aftenener (primært fordi Skrubben fandme ikke vil gå i seng i øjeblikket)

Men når man sådan laver en status halvvejs gennem ferien, så kan man også godt huske, at de unger fandme aldrig har skændtes så meget, som de hele tiden gør nu.
Krabbe er regelret. Han vil gerne sætte reglerne op og han vil også gerne følge de udstukne. Skrubben er så tæt på lige glad, som man kan være. Eller han vil i hvert fald ikke bestemmes over. Og SLET ikke af sin storebror.
Det betyder at de skændes, diskuterer, græder og bliver uvenner. Ret ofte. Skrubben har stadig ikke ord nok til at kunne argumenterer, andet end over for sin mor, når han skal forklare, hvorfor han ikke kan sove i sin seng, (Jamen det er bare fordi det er svææært") Men altså ikke nok til at få sin storebror til at stoppe, så derfor slår han. Med hænderne eller med legetøj. Han kaster også gerne med det. Larmer generelt ret meget.
Og det er ved at drive mig til vanvid. Så meget at jeg faktisk ikke gider mere. Jeg ville bare ønske at de ville skride i børnehave og så kunne jeg nusse stille rundt herhjemme og klappe den store mave.

Og så alligevel: Når de griner og leger med gravkøer i mudderet. Når Skrubben stolt kommer ind og fortæller, at han selv har husket at tage gummistøvlerne af, inden han kom op til mig (I stedet for at trampe mudder rundt i hele huset, som han gjorde i sidste uge)
Ja, så ved jeg jo godt, at det også er dejligt at have dem hjemme. Og lige nu leger de faktisk zoologisk have nede på værelset. Og vi skal til BedsteInges fødselsdag senere, hvor alle fætrene og kusinerne kommer.
Der er forhøjet mulighed for, at Skrubben ikke først sover kl 21.15 i aften. Vi får at se.

tirsdag den 8. april 2014

Glædelse

Krabbe er fyldt med kærlighed.
Han bliver SÅ ked af det, når Skrubben ikke vil lade sig trøste. Og han vil så gerne have, at vi kunne være helt tæt sammen hele tiden. Han nyder at nusse, putte og ae.

I børnehaven har han fået en ny bedste ven. (Indtil den rigtige kommer hjem på ferie fra Indien om 1 måned). Ikke at jeg tror, at han leger med hende, men han synes at Agnes, som lige er startet i børnehaven er SÅ sød. Han hjælper hende og holder hende i hånden og sådan noget.
Agens´ mor synes, at det er skønt og har fortalt, at hun synes, at Krabbe er noget så sød. Men det synes vi jo alle sammen.

I børnehaven skiftes de til at "dække vogn". Det betyder, at man henter tallerkner, bestik og glas på en rullevogn i institutionskøkkenet. Sammen med maden og instruktioner om hvad det er, de skal spise. Det er en stor opgave og de er alle sammen pave-stolte, når det er deres tur.
Da Krabbe i sidste uge blev valgt til at dække vogn havde han udbrudt: "Jeg bliver bare SÅ lykkelig, når det er mig, som skal dække vogn!"
Det er da en dejlig følelse. At man kan få lov til at gøre ting, som gør én lykkelig.

I går sov Skrubben lur på sofaen. Det gør han ret tit efterhånden, fordi det er så pissenemt for hans forældre, at han selv klarer det med at falde i søvn i stedet for ar vi skal vandre rundt med klapvognen i kvarteret.
Da Krabbe så den sovende lillebror sagde han: "Han er bare så nuser-sød, når han sover!"
Don´t I know the feeling!


mandag den 7. april 2014

Et sæde at sitte på.

Der findes jo snart ikke den blogger, som ikke har haft et eller andet med Vores Børn at gøre.
Og når nu denne blog ikke er smart nok, vi ikke er  seje nok som familie, og når nu vi bare aldrig passer ned i de kasser, som redaktørerne sætte op.
 Ja, så er der jo nogen som må ty til pennen. Og skrive en klumme selv.

Så jeg har solgt en klumme til GRAVID (som jo er baby-udgaven af Vores Børn) og den kan underholde dig svagt i maj måned.

Nå. Men klummen den handler om graviditetsvrede. Og gamle læsere af denne bloggis, kender godt til mit temperament, som særligt blusser op under graviditet. Fordi sådan en tyk mave åbenbart åbner op for en verden af dumhed.

Men det som jeg har en mening om lige nu. Og endnu en gang er: Offentlig transport.

Fordi jeg helt helt ærligt undrer mig. Jeg undrer mig over, at der ikke er flere mennesker, som rejser sig for mig. Jeg er meget tydeligt gravid. Højgravid. Og det sker selvfølgelig, at der er nogle som rejser sig. Og siger: "Jeg skal alligevel af næste gang".

Aktså som om, at de har brug for en undskyldning for at være søde ved mig. Eller ligger der mon en underbevidsthed om, at gravide skal sidestilles med alle andre i samfundet - Gud forbyde, at vi skulle forskelsbehandle nogen - så derfor må jeg stå op lige som alle de andre.

Jeg har også tænkt på, om det er fordi vores samfund er så gennemsyret af 'graviditet er ikke en sygdom' , at jeg fandme bare skal tage mig sammen.

Men ved du hvad: så træt, som man er som gravid, så bundhamrende syg som nogen kan være af kvalme med dertil hørende væskemangel, og så generet på alle måder med dårlig søvn, svingende humør og masser af ting på planlægningen. Ja, så ville de faktisk blive betegnet som en sygdom eller vække undren på anden vis, hvis man IKKE var gravid.

Det er jo ikke fordi jeg mener, at gravide bare skal have carte blanche til at melde fra over for alt og så eller ligge på sofaen i 9 måneder. (Med mindre man er af den graviditetstype som kaster op i alle 9 måneder, for så fortjener man chokolade og guld)

Men det som jeg bare siger er, at det altså er anderledes i andre lande. Jeg har selv set det i både Frankrig og England. Men mon ikke det også findes i Tyskland og Sverige.

Særlige sæder i offentlige transportmidler, som er til gravide og andre trætte og/eller gangbesværede.
Folk flyver op fra sæderne, det sekund de opdager, at der er en gravid. Der er simpelthen forståelse for, at man kan være så monstretræt i fødderne - som i øvrigt er ved at boble over af alt for meget vand i benenen - i ryggen og i kroppen generelt.

Så det som jeg ikke forstår er: Hvorfor har vi ikke sådan nogle sæder i Danmark?
Tykke sidder lige ned lidt