Sider

mandag den 13. februar 2012

Eftermiddagstur i tø-sne

Wrruuuummmmmm...

"Krabbe, du kan bare lægge cyklen ned". "Nejnej, jeg kan godt"

Bølle

Vores Å løber ud i havet

Fuld galop

Som så mange andre, elsker Krabbe at kaste ting i vandet

Fra vores seneste tur til Nordpolen. Eller Månen. 

Krabbe på molen

Vil IKKE med hjem

søndag den 12. februar 2012

Fuld knald


Lidt bettuet kan man altså godt være, selvom man er Handy Manny
Lørdag formiddag var der fastelavn med Fætter BR i Bruun´s Galleri. Krabbe havde en uge forinden udset sig en Handy Manny-dragt, i bedste polyester-kvalitet, med skum-værktøj til. Majet flot!

BANG!
Efter de første to slag på tønden ville han ikke mere. Det sagde alt for højt. Meeen, jeg fik ham nu alligevel med på at prøve igen, og så fik han blod på tanden, den lille håndværker. På trods af ihærdige forsøg fra Manny og jeg, blv vi altså ikke kattekonge. Det blev derimod en lille Mariehøne og hendes far.
Krabbe synes, at det var smadder sjovt at være til fastelavn, og dejligt at se nogle andre børn, selvom langt størstedelene af dem var yngre end ham. Vi vidste bare, at vi ikke kunne tilmelde ham i den ældre gruppe, 3 - 5 år, for så ville han forsvinde helt i mængden af store børnehavebørn - Som jo ganske snart bliver hans venner. Børnehavebørnene - altså. Som gruppe. Ikke disse specifikke børn - bare rolig - Vi kommer hjem igen. (og vi ved så stadig ikke hvilken børnehave, han skal gå i)
Hej!
 Efter tøndeslagningen kan selv den tapreste Handy-gut blive sulten, og så er det jo godt at der er hjemmesmurte rugbrødsklemmer inde for rækkevidde. Og at Far spenderer en mooshie på én. Altså en smoothie, som jo er Krabbes yndlingsdrink.
Skrubsen var ikke klædt ud, og hvis han havde været, ville han alligevel ikke kunne hamle op med den lille lækre røde babydrage vi så. Nøj, det var en fin dragt - med udstoppet hale og det hele! Og så hjemmesyet, du! Ak ja!
I mit eget selvbillede, er jeg jo også sådan én som selv syer ungernes fastelavnsudstyr, meeen... Ja, det gør jeg så ikke.

 Ikke udklædt, sige jeg jo så. Meeeeen, sådan nogle jerndråber sætter sig jo alle mulige steder..
Arj, for saddan da...

Jeg ligger

I sofaen. Børnene sover. Manden læser. Jeg har lige googlet kage-opskrifter, men vi har ikke noget bagepulver. Og nu er jeg kagesulten. Pis


fredag den 10. februar 2012

Herude kan de også



Det er jo absolut ikke fordi alt er af lave, herude ved vandet. Jeg havde for eksempel weekend klokken 11.13, da jeg smuttede fra en forelæsning. Jamen det var fordi den sidste halve time handlede om en kandidat, cand. public., som man kan læse efter journalisthøjskolen. Og det skal jeg ikke. Lige nu, eller om et år, i hvert fald. Så jeg skred. Og så er det sådan i øjeblikket, at vi ikke har forelæsninger om mandagen. 
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg brokker mig ikke. 
Så jeg har weekend indtil på tirsdag. Og så er jeg lige bagud, med sådan cirka alt læsningen. Men det er de andre vist også. 
Og i dag har jeg fået lidt cred for at have børn OG tage uddannelse. Af to yngre damer. Som jeg sad ved siden af. 
Jeg er op til flere gange nu blevet genkendt som én der “ikke er fra vores årgang, er du det?” Og nej, det er jeg ikke kære små. Ikke på skolen, og ikke i livet. 
Ej, der er faktisk nogle som ikke er 23, og de lader da også til at være både intelligente og søde, dem som jeg så går på hold med nu. 
Tomt glas iskaffe med lakridssirup
Og jeg er ret overbevist om, at det nok skal blive rigtig spændende. Især når det her teori er overstået. Jamen jeg er bare en mere hands-on type. Og jeg bryder mig ikke ret meget om at tænke på kommando. 

Til gengæld har jeg opdaget noget ganske vidunderligt, herude på bøhlandet. Og nu vil jeg lige understrege, inden i læser videre og går helt bananas, at vi ikke kan have besøg af Jer alle sammen på én gang.  
Fru Møllers Mølleri ligger på noget så usexet, som en svine-farm, eller hvad det nu hedder. men Mølleriet handler om så meget mere end grise. De sælger alskens lækkerier og så er der også et kafferisteri og en restaurant på gården. 
Jamen det eneste minus er, at de kun har åbent tre dage om ugen. ( Ooooog så kunne jeg godt ønske mig, at de var økologer..)
I dag var jeg forbi og købte to brød, et rødbede-brød, som vi ikke har smagt endnu, og et rugbrød med hasselnødder og tranebær, og en portion fåre-grilpølser. Og et glas saltet lakrids-sirup fra Johan Bülow. Og så lige to kilo friskmalet grov hvedemel. Og jeg blev ikke fuldstændig flået. Ja, så bliver sådan en næsten-køwenhavner som mig, jo nærmest helt glad. 
Og så turde jeg slet ikke give mig i kast med alle deres lækre kager. Det er et himmerige, siger jeg Jer. Og så har de en webshop, hvor de sælger nogle af deres ting.

Wrrraaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

Familiefoto
Og hvis nogen skulle være i tvivl, så er vi ved at vænne Skrubben fra at spise om natten. Det går så ikke så godt. Altså indtil videre har han spist hver nat. I den uge vi har været i gang. Erhmmm.....
Jamen han skriger virkelig højt om natten. Og MAJET.
Det er Manden som tager ham. Jamen, det må da være rimeligt nok, når nu det er ham som er på barsel - Han skal jo have den fulde oplevelse! Ja, altså bortset fra det med amningen (sjove!).
Så jeg er sådan set også vågen et par gange hver nat. Men det går nu trods alt fremad.
Godmorgen
Jeg håber bare ikke at den forgående nat, er et eksempel på, at Skrubben har opdaget, at hvis han bare bliver ved, kommer han ind i dobbeltsengen til mo-AAaarrr og får hold-kæft mælk. For så kan jeg godt se, at den her kamp bliver lang. For som alle mødre ved, er rygraden noget man ligger på om natten. Og så ikke så meget andet end det.



onsdag den 8. februar 2012

Krabbe keder sig

I starten tænkte jeg, at han jo nok bare var umulig fordi han var små-syg. Krabbe. Han ville ikke finde sig i ret meget, han ville bestemme, han tog absolut ikke særlig godt i mod et nej og han kunne blive rigtig sur på Skrubben, hvis han kiggede på ham. Som sådan nogle små Skrubber jo altså tit gør, fordi de er vilde med deres storebrødre.
Men. Han er stadig sådan. Og nu er han ikke syg længere. Såe, nu ved jeg ikke rigtigt. Det er jo noget noget med den der alder. Meeeen, mon ikke også det er noget med den der flytning.
Det er alligevek mange ting han skal vænne sig til.
Langt det meste af tiden er han glad for Skrubben
Nyt hjem. Nye rutiner. Ingen vuggestue, som han altså savner ind i mellem. Ingen venner. Kun kedelige mor og far som virkelig prøver på at være sjove på børnemåden. Og tale. "Snak med mig mor!", siger han. "Hvad skal vi snakke om?", svarer jeg. "Vi skal snakke om, da jeg var ved lægen", siger han så. For det er næsten det mest interessante der er sket her ind til videre. Altså bortset fra i går, hvor vi var i legestue ved Domkirken i Aarhus.
Hos Børn i Byen står der er, at det er for børn mellem 0 og 5 år, meeeeen, der er ikke ret mange 5-årige hjemme på orlov. Eller 2-årige, for den sags skyld. Den ældste i går, ud over Krabbe, var 11 måneder. Hende forsøgte han at klovne lidt med. Det var sødt, og hun syntes, at han var spændende. Og han syntes egentlig også at hun var meget sjov, men hun giver jo ikke så meget igen, på den måde som andre 2,5-årige kan.
Krabbe syntes faktisk at det var ok. Det der legestue/babyrytmik. Hun var nu igså ret god til at inddrage ham og have ekstra fokus på ham, hende lederen af det.

Nu er Krabbe og Manden på det lokale bibliotek. Jeg håber, at de kan støve nogle børn op. Og så håber jeg at Krabbe snart vænner sig til den her hverdag. Selvom den er ret omskiftelig. Jeg har skiftende skole-tider, så nogle formiddage er jeg hjemme, og andre er jeg ikke. Og ganske snart skal jeg være hjemme i ...en uge..agtigt.. For da skal jeg skrive den første opgave. Vi må se hvordan det går. Hvis ikke jeg kan finde fred herhjemme, må jeg tage ind på skolen, eller ned på det lokale biblo. Problemet er jo så bare, at så har jeg bilen, og så er de andre nødt til at være her. Nå.

Indtil videre skal vi have humøret lidt op på Krabben. Den sure skid.

søndag den 5. februar 2012

Surt og sødt

Nogle dage er dejlige - og nogle dage er hat og briller. I dag har været lige dele af det hele her i sommerhuset. Det startede ret sødt.

*host host*
Og så tog Manden Krabbe med ud for lige at købe to ting. Også ret dejligt at blive efterladt alene hjemme med babyen, som sov middagslur. The downside er så, at de skulle købe - blandt andet - svedskemos til Skrubbens mave, som var gået helt, helt HELT i baglås. Hold nu op hvor er det synd for ham. Han græder hver gang der er noget som trykker. Det gør rigtig ondt på ham, og der er  en 45 minutter til nærmeste salgssted af mavesaft, som lissom får det hele til at glide. Sååee... Vi har fyldt ham med svedskemos og vand. Cyklet og masseret ham. Og da han faldt i søvn, var han glad.

Krabbe har været mega-irriterende hele dagen. Sursursur. Med skrig og skrål og av-jeg-sloo-oo-g-mig...hele tiden.
På et tidspunkt blev han selv så frustreret, at han slog Skrubbe. Som jo så blev mega-forskrækket. Det gjorde Krabben nu og, så det var jo egentlig ret synd for ham også. Vi var jo stadig nødt til at reagerer på det, og sendte ham ind i sin seng for at skrige færdigt. jeg ved godt, at det nok ikke er der smateste sted, at sende ham hen... Men for pokker - et eller andet skulle vi jo gøre. man MÅ bare ikke slå.
Og hold nu op, hvor har jeg bare været tæt på at sende ham hjem til København mange gange i dag.
Han er stadig lidt skvattet, og så opdagede jeg her til aften, at han har fået en ny kindtand. I venstre side, hvor det semi-røde øre også er - Så mon ikke noget af surheden og feberen kommer fra den kæmpe tand?

Til gengæld har Manden, for at dulme sin dårlige samvittighed, over at han nu er taget i byen for at se Super Bowl hos nogle venner, bagt to Banana Cream Pies. Én til at have med og én til at spise herhjemme. Uhmm, det smager dejligt. Og er supersødt og klistret. Mmm.... (Jamen, jeg ammer jo!!.... eller nåwet:))




Og så har jeg jo, udover en masse dejligt nyt tøj fra Most, fået tilskud til en Macbook Air. For sevan, den er fin!