Århus

Så vi har jo vinterferie. Og i dag har v været i Aarhus.  Først i Legelandet, som er helt og aldeles fantastisk. Det vil jeg skrive om, i et indlæg for sig selv, for det fortjener det.
Som de fleste ved, kræver en udflugt kaffe. Og nu er det jo sådan, at M.P. Bruunsgade ligger ret tæt på Skt Annagade skole, som huser alle de gode aktiviteter, dyr, legeplads og børnekultur.
Så da kaffen skulle hentes, var det jo nærliggende, at gå ned i Kählers kaffe-biks.
Og så var det at de havde grød to-go. Før jeg smagte grøden i dag, har jeg faktisk syntes, at det der grød var en hipster-overvurderet-ting, men nu er jeg altså solgt.
Vi prøvede det, den gang det lige var kommet frem - det med at spise grød (hipster-svin!), og da var det altså ikke den fede oplevelse.
Men i dag! Uhm. Der var masser af topping på både Emmergrøden og Den Gyldne Grød, som vi fik! Ammanam!
Så det skal vi altså have fremover en gang i mellem - Hjemme hos os. For det er vist bare et spørgsmål om, at man ikke må gå ned på toppings - Og så kvaliteten af kerner/flagerne.
Under turen til Aarhus, har vi livligt diskuteret, hvor man kan bo, hvis man både vil bo på landet og tæt på København. Valget er nok faldet på noget med i cykelafstand fra Vestamager Metrostation. Så Amager it is! Men det er så også det eneste, vi har fået på plads med hensyn til hele det der ro, nærvær og selvforsyning.

Det bliver nok ikke selvforsyning. Ej heller delvis. For ved du hvad? Så har vi jo ikke tid til at gå på arbejde - overhovedet. Ikke engang bare 30 timer om ugen. Og skal jeg egentlig være freelancer? Eller deltidsansat? Og hvor?
Det er det puslespil, som vi er ved at forsøge at få ud af æsken.
Det kræver en del ærlighed.
Som at jeg var nødt til at indrømme, at det ikke KUN er på grund af børnene, at jeg gerne vil arbejde deltid - Det er også fordi jeg gerne vil dyrke de der grøntsager, bage boller, sylte og henkoge og strikke strømper.
Og der er bare ikke timer nok i døgnet, hvis jeg samtidligt skal henslæbe min tid 40 timer om ugen på et job.
Og så transporterer mig selv og drengene gennem myldretiden. Inden jeg eksploderer, og råber ad nogen. Igen.
Så vi forsøger at finde ud af det. For Manden der da heller ikke dybt pjattet med at være hovedforsørgeren. Som han er nu.
Men det vil han nok bare altid være i vores familie, da han har været nogle flere år på arbejdsmarkedet.... Såe.... puslespil.

ps: Kähler: Jeg ønsker mig en af hver! Især en rød Omaggio-gulvvase!

7 måneder

Fra forstanden?

Solen skinner. Det er weekend. OG vinterferie! Om lidt kommer der gæster. Krabbe og Manden er på tur. Skrubben sover. Jeg har et lille tankespind kørende om et liv i totalt uafhængighed efter, at jeg læste en artikel i det nyeste Samvirke, om en dansk familie som solgte alt, tog de fire unger under armen og flyttede ud i de svenske skove. Nu selvforsyner de den fuldstændigt, og bor sammen med en mand som hedder Kaptajn og to svenske vagabonder. Eller det gør de i hvert fald i artiklen.

Manden siger, at jeg er lidt skør. Og at han ikke gider dyrke gulerødder. Men jeg tænker bare - Altså vi behøver vel ikke bo i de svenske skove. Og heller ikke bo uden strøm - eller internet! - men det der med at vise børnene, hvordan man dyrker grønsager, laver bål og alt det der - det gider jeg godt.

Problemet er bare. at Manden ikke er så hooked på det. Jo det med mere tid og nærvær til ungerne. Og det med at lære dem ting om jorden. Såeeee, nu er vi begyndt at sætte ord på hvad nærvær betyder for os hver især. Og så ser vi om vi kan finde på et liv som passer på det.

Men prøv at se den der blog, som hende moderen i Sverige har. Den er lige her.

Den lille fede

Når jeg lige scanner hurtigt ned over den seneste tids indlæg, er der alligevel ret meget om Krabbe, ikk? Og ikke ret meget om lille Skrubbe. Andet end der hvor han er klædt ud, i ved.
Men nu er det jo ikke sådan, at Skrubben bare er et lille stakkels barn, som overhovedet ikke fylder noget her hjemme.
Han har faktisk fyldt en hel del. En hel hel del.
Der var jo det der med, at han fik sten-hård mave. Den lille stakkel. Aldrig har jeg syntes, at noget var så synd for ham som det. Han græd, når de små klumper skulle ud i bleen. Han gik i stykker og blødte, og han sov virkelig dårligt - og var i dårligt humør for resten.
Vi startede ham på Lactulose. Og det hjalp. Så vi stoppede. Han skulle jo nødigt få tynd mave, og såen. Men så blev maven hård igen. Og så startede vi igen. Og er ikke stoppet endnu. Han bliver trappet langsomt ned denne gang.
nu har han det godt. Og endelig endelig endelig er appetitten kommet igen. For i de næsten 14 dage som hele dette lorte-cirkus har stået på, har han ikke rigtigt ville spise. Han kunne åbenbart regne ud, at what goes up - must come down.
I sidste weekend gik ske-maden helt i står - og dette vel at mærke, hos et barn som spiste alle måltider plus nogle mellem-måltider sådan, og han ville kun ammes.
Også om natten. hver anden time, fordi det store barn jo er sulten.
Det er heldigvis også på retur. De sidste to dage, har han spist fint. Ovenikøbet åbnet munden når skeen kom.

Morgenhygge i Krabbes seng

I mellemtiden har vi også fundet ud af, at han mener, at han er en stor dreng. som ikke gider spise babymad. Han vil holde selv. Og det skal absolut ikke være bleg, blid babymos. Der skal være knald på smagen. Masser af krydderier. Forskellige grønsager og kød.
Jeg troede faktisk, at han var et barn, som ikke gik så meget op i mad. i modsætning til Krabsen, som åd alt, da han var baby - Og faktisk stadig gør.

Men det gør han. Elsker mad. det bedste er, hvis han kan blive madet med en gaffel. Og få lov til at røre rundt i noget mad på sin egen tallerken. Så ja, gæt lige om vi har meget vasketøj i øjeblikket?! men jeg er lige glad, what ever works. Bare han er glad, ham den lille fede.

Sprogører

"Smager dine appelsiner godt, skat?"

"Ikke så meget lige nu"

"Smager de ikke særligt godt?"

"ikke særligt meget lige nu"

Og så fortsatte han med at spise appelsiner. Iført sit Handy Manny kostume.

Tidligere skulle han se Handy Manny på sin bærbare dvd-afspilelr, som her hjemme bliver kaldt computeren.

Han remsede op hvilke figurer, der ellers var på coveret til dvd´en, og nåede til Bekfule.

Bekfule? Ja, det er jo så Fedtmule.

"Jeg er din storebror", sagde han en dag, hvor jeg sad på bagsædet, klemt inde mellem de to autostole for at undgå hylekoncert.

"Øh hvad?"

"Jeg er din storebror", påstod han igen.

Og så dæmrede det. Han er storebror, og han er min dreng. Altså er han min storebror. Og Skrubbene er min lillebror.

På samme måde, er han også min Vulvap. Altså Muldvarp.

Det kommer af, at jeg på en eller anden måde, altoid har syntes, at små babyer ligner muldvarper. Og det sagde jeg så til Skrubben en dag. At han var min lille muldvarp. Det hørte Krabbe, så nu er de begge to mine Vulvapper.

Han snakker en del. Faktisk fucking meget. Nogle gange er vi tæt på at blive sindsyge. Fordi der hele tiden kommer lyd ud af ham. Hvis det ikke er ord, er det fjolle-lyde og små pludre-sætninger. Hele hele hele tiden.

Nogle gange er det ok hyggeligt. Andre gange ville jeg ønsker, at jeg var døv. Det afhænger lidt af overskudsgraden. Men når han siger sjove og underfundige ting, synes jeg alligevel, at det er ok, at vi har lært ham at tale. Og at jeg kan høre.

Eftermiddagstur i tø-sne

Wrruuuummmmmm...

"Krabbe, du kan bare lægge cyklen ned". "Nejnej, jeg kan godt"

Bølle

Vores Å løber ud i havet

Fuld galop

Som så mange andre, elsker Krabbe at kaste ting i vandet

Fra vores seneste tur til Nordpolen. Eller Månen. 

Krabbe på molen

Vil IKKE med hjem

Fuld knald

Lidt bettuet kan man altså godt være, selvom man er Handy Manny

Lørdag formiddag var der fastelavn med Fætter BR i Bruun´s Galleri. Krabbe havde en uge forinden udset sig en Handy Manny-dragt, i bedste polyester-kvalitet, med skum-værktøj til. Majet flot!

BANG!

Efter de første to slag på tønden ville han ikke mere. Det sagde alt for højt. Meeen, jeg fik ham nu alligevel med på at prøve igen, og så fik han blod på tanden, den lille håndværker. På trods af ihærdige forsøg fra Manny og jeg, blv vi altså ikke kattekonge. Det blev derimod en lille Mariehøne og hendes far.
Krabbe synes, at det var smadder sjovt at være til fastelavn, og dejligt at se nogle andre børn, selvom langt størstedelene af dem var yngre end ham. Vi vidste bare, at vi ikke kunne tilmelde ham i den ældre gruppe, 3 - 5 år, for så ville han forsvinde helt i mængden af store børnehavebørn - Som jo ganske snart bliver hans venner. Børnehavebørnene - altså. Som gruppe. Ikke disse specifikke børn - bare rolig - Vi kommer hjem igen. (og vi ved så stadig ikke hvilken børnehave, han skal gå i)

Hej!

 Efter tøndeslagningen kan selv den tapreste Handy-gut blive sulten, og så er det jo godt at der er hjemmesmurte rugbrødsklemmer inde for rækkevidde. Og at Far spenderer en mooshie på én. Altså en smoothie, som jo er Krabbes yndlingsdrink.
Skrubsen var ikke klædt ud, og hvis han havde været, ville han alligevel ikke kunne hamle op med den lille lækre røde babydrage vi så. Nøj, det var en fin dragt - med udstoppet hale og det hele! Og så hjemmesyet, du! Ak ja!
I mit eget selvbillede, er jeg jo også sådan én som selv syer ungernes fastelavnsudstyr, meeen... Ja, det gør jeg så ikke.

 Ikke udklædt, sige jeg jo så. Meeeeen, sådan nogle jerndråber sætter sig jo alle mulige steder..

Arj, for saddan da...