torsdag den 24. juni 2010

Trampe trampe trampe


Der var pænt mange andre mennesker til Skt. Hans-bål på Naturcenter Vestamager i går aftes. Det kan jeg godt forstå for vejret var jo fantastisk, bålet var smukt, knægten sød næsten hele tiden og kartoffelsalaten god. Det var først da han ikke længere måtte traske rundt i tallerkenerne, fordi der nu var mad på dem, han fik et anfald. Men hold da op et anfald. Han er begyndt at kunne græde på sådan en mere 'rigtig' måde, hvor han lyder oprigtig ked af det. Det var han nu sikkert også, for det så sjovt ud, det der med at trampe rundt i alt som lå på tæppet. Men det lyder bare så helt-ude-af-proportioner alvorligt, så oftest kommer jeg til at grine af ham. Tsk tsk, der er vist ikke meget pædagog i mig.

Vi nød nu alle tre at være ude i naturen hvor der er plads til at prutte, råbe og svine.

0 kommentarer: