torsdag den 1. juli 2010

Lille løg med applikation


I dag havde jeg lige pludselig to timer uden baby. Og ikke på den måde hvor man hele tiden lytter til babyalarmen. Nææ, han var såmænd i vugger. Skulle spise selv dernede og så hentes når det var tid til lur. Det kunne jeg jo ikke rigtigt håndterer. Så jeg gik straks ud og brugte nogle penge. Det er lidt skidt for der er virkelig virkelig lavvande i kassen, nu hvor jeg ingen indkomst har. (Ja, jeg tager en kiks nu)
Den ene af de to timer brugte jeg i Stof2000. Har lavet et korsstingbroderi til en kaffefilter-holder. Så jeg skulle have noget vliseline og noget stof til siderne. Og så er det jo, at jeg jo har det der stof liggende som min søster havde med hjem fra Tyrkiet. Til et par bukser til Krabbe. Åååhh, med lommer tænkte jeg. Med kantebånd på. Ihh, ja det kunne være fint. Og de HAVDE jo lige et perfekt snitmønster liggende. (Altså det vidste jeg jo godt, men... ja.) Så nu er jeg i gang. Krabben bobler med Puttebamse og jeg har fløjls-fnuller på maven.
Nu skal jeg så bare lige komme i tanke om hvordan det er man syer det der bånd på. Har allerede regnet ud, at det bliver svært når nu det er én stor runding. hmm..

0 kommentarer: