onsdag den 7. juli 2010

Med høje knæløft


Krabsen er vokset ud af sine sko. Han er ikke helt ude af dem endnu, men hans fødder er vokset så meget så str. 21 nu sidder som de skal på et barn på hans gå-stadie. Det vil sige "foden skal jo lige falde lidt ned og blive flad, men det gør den jo mere han går", som sko-damen sagde. Læsere som tidligere har set sko-til-Krabbe-indlæg tænker nu: Jamen hvor købte hun så de sko? Og der er det så at jeg lige vil gribe muligheden for at nævne denne biks. Den ligger på Nørrebrogade, en spytklat fra Runddelen. Det er en to-i-en butik. De sælger nemlig sko og garn. Butikken heder Pumpkins. Afsted med Jer!
Jeg synes nu, at det er lidt vildt at han allerede bruger str. 21. Men hvis han skal nå dobbelt så langt i skonumre inden han bliver 14, som sin mor, skal han jo også have fart på.
Han havde de nye sko på hjem og han er ret glad for dem. Altså for at pille ved dem. Hive lidt i velkrobåndet og kramme dem lidt. Men når han går i dem er de med fine knæløft. Det er åbenbart lidt underligt pludselig at have en tyk sål under fusserne. Og det ser sindsygt sødt ud.

0 kommentarer: