Dumme sang

Så stod jeg der. Bussen var lige kørt og klokken nærmede sig ti minutter i seks. Jeg var på vej ind i min 12 time hjemmefra i dag. Træt. Fandme træt. Og havde ondt i ryggen - har ikke liiiige fået det der hold i ryggen heeeeeelt på plads endnu. Og jeg vidste, at manden kæmpede med mad og Krabbe derhjemme, og jeg viste at Krabbe ville hyle når jeg trådte ind, og at han ville være ambivalent i forhold til om han ville over til mig eller blive hos Manden, og jeg vidste at dagen nok ikke bliver meget kortere i morgen, eller i overmorgen... og hold nu kæft hvor jeg tuder her. Men jeg er bare så RØV-frustreret. Jeg har set Krabbe i 30 sekunder i morges gennem døren til hans værelse (meget stille, uden at vække ham) og 1 time her til aften hvor jeg spiste og han hylede for til sidst at acceptere, at nu var jeg hjemme igen og så falde næsten i søvn hos mig. (mens jeg græd en lillebitte smule ned i hans hår over at jeg havde savnet ham og at nu skulle han allerede i seng)

Nå. men lige der. På busventepladsen udenfor hovedbanegården dukkede denne sang op i min afspiller-dims. Det er New Order. Det er Blue Monday. Og så var der bare en mega-fjollet lillebite koklokke i den der sang. Og så stod jeg der og grinede. Fordi den var så dum.