Nu skal det jo heller ikke være så surt, det hele. I dag var vi en tur på Kronborg. Sammen med svoger og svigerinde. Og fætter og kusine.
Det var dejlig varmt. Og det var så RET træls for jeg havde gummistøvler på. Da vi tog hjemmefra, lignede det, at det ville blive rigtig regn-agtigt. Lissom i går. Men det var det så ikke i good ol´ Elsinor. Hm.
Solskin er lig med is. Og vi har, i hele Krabbes første år, holdt stærkt på, at han ikke spiste sukker. Selvom alle mulige mennesker synes, at det her saft - DET kan han godt lide. Ja, det kan han sikkert godt. Og han skal nok få RIGELIGT af det, når han bliver stor. Men ikke nu, hvor vi bestemmer. (Så flet! Og få de fingre væk!)
Nu er vi lissom kommet ud i et jordskred.
Det startede med, at det var mega varmt. (Husker du nok. En lille måneds tid siden..) Og Krabbe ville ikke spise og ikke drikke. Så vi stak ham en øko-vanilje-mælkedreng.
Han var vild med det. Helt vild. Nå. Men så længe det KUN var vanilje.. Og så ikke andet. Det er bare ikke lige hvorsomhelst man såen lige kan opdrive øko-vanilje-mælkedrenge. Men så en banan-is da. Og så en hindbær.
All in all: I dag åd Krabbe al min lakrids-is. Og så chokolade-isen. og det var såmænd ikke fordi jeg ikke prøvede, at stoppe ham. Men han lavede totalt flitsbue. Midt i det Kronborgske. Gad jeg lissom ikke. Men han får altså IKKE sodavand. Og det ender nok med at han bliver ungdoms-kriminel, fordi hans mor ikke har sat grænser... På forhånd: Undskyld hvis han en dag stjæler din bil.
6 kommentarer:
hahaha sådan har jeg også været!
har længe holdt på at svesken kun må få meget lidt mørk chokolade og ikke andet slik!!!
og i forgårs fik han så lige fat i en håndfuld vingummie bamser, som inden moaren nåede at stoppe barnet, røg lige ind i munden!
Ved godt at sukker ikke gør noget videre fantastisk. Andet end at smage godt. Heller ikke for børn. Og jeg tager virkelig hatten af for småbørnsforældre som kan holde sukker og børn adskilt. Bare skidesvært hvis man selv godt kan li sukker, ing? For de der unger ser far og mor æde et eller andet sukkerrelateret med største fornøjelse, og så er det jo klart de gerne vil have det samme. For det ser dælendylme læx ud!
Tillader mig at være så olds school at jeg tror på, at man godt kan få fornuftige mennesker ud af børn som får lidt sukker. Engang i mellem. Under kontrollerede forhold.(men hey, hvis din teori holder, så har vi sgu da en ny måde at fange forbrydere på - fælder med sukkerknalder i. Hvor svært ka det være?) :)
Jeg synes faktisk også det er så træls med andre mennesker, som man kan se synes er en smule hysterisk fordi man ikke vil give sit under 1 årige barn saft, is, kage mm. Jeg er lidt træt af at skulle undskylde det. Når, det er sagt, så har Ida også smagt sine første is her denne varme sommer og selvfølgelig kan hun godt lide det (what's not to like?).
Og vi har ingen bil, som ham Krabbe kan bare komme an.
Anja: ahahahha, kan lige se det for mig. Dig flyvened vandret gennem stuen, men du i slowmotion råber: Stoooooppp!! Men ak. Bomben sprang.
Fru Z: Det er jo nemlig det, der er svært. For hvis der er noget jeg elsker, er det sukker. slik. guf. Uhhmm.. Og chips. med dip. Mmmmm.. og sodavand. Vi syntes, det var nemmest at styre hvis alt bare var nej. men som sagt; vi er nu på glidebanen. Og Krabbe har udviklet helt nye sider af sit temperament. Måske skulle vi bruge sukkerfælder for at få ham i seng??:)
Mie: Det er jeg osgå vildt træt af. Det er så træls, at ende der hvor man hører sig selv sige: Nå, men det er mit barn.
Man tror det er lyv, men det er faktisk ikke mange år siden det var sådan med børn og røg. Jo sgu! Da mine børn var små (de er 14 og 17 i dag) rynkede folk på næsen, hvis man ikke ville, at rygere røg når ungerne var i stuen. Yes. Indenfor. Lyder jo som noget fra krigens tid. Men heldigvis ændrer den slags sig. Og naturligvis skal man holde på sin ret til at bestemme over sit eget barn. Lige meget hvad det er man gerne vil holde dem fra. Respekt for det.
Åhh, det var dengang man også røg i bilerne. Med ungerne på bagsædet. og man kunne SAGTENS køre hjem fra julefrokosten. Bare politiet ikke så det.
Lige da vi havde fået Krabbe, lille bitte lyserøde baby, mente mine forældre, at hvis de bare lige luftede lidt ud, som i 2 minutter, og ikke røg mens han var der, var det godt nok. De var ved at eksploderer da jeg ville fjerne det stinkende askebæger. Indtil de kom i tanke om hvad det var, de havde gang i. De vil så stadig hjertens gerne fylde sukker på ham...
Send en kommentar