tirsdag den 31. august 2010

Utopi


Kan I huske dengang jeg besluttede mig for at nu - NU - skulle det fandme være. Jeg ville begynde at løbe.

Nå ikke?
Ved gudhjælpemig ikke hvor han har fra, det at sidde og stritte med maven sådan *host host*
Det kan jeg heller ikke.
Godnat og tak for i aften.

2 kommentarer:

PynteMynthe og Mor sagde ...

Med eller uden top mave, så er han nu skøn! Og moderen sikkert lige så;)

Herhjemme er vi også fan af det der med topmaver!

Camilla sagde ...

ha ha ha... :) Mine drenge gør også nogle gange noget der får mig til at tro, at jeg ikke er deres biologiske mor.