torsdag den 23. september 2010
hvem er du
Det værste ved det her stress er, at jeg ikke kender den jeg er nu. Jeg er et solidt, roligt, robust menneske. Jeg er åben og ærlig. Jeg kender ikke det her nervøse kvindemenneske som græder hver gang hun taler om sine følelser eller som ikke kan se lyset for enden af tunnelen. Men nu prøver jeg igen. Snakker med chefen igen. Prøver at finde en ny løsning. Når jeg lige har pudset næse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Aj, altså – medfølelse herfra ... :-(
Nu kommer jeg altså snart med det der vattæppe, hvis du ikke gearer heeeelt viiiildt meeeget ned. Ret så hurtigt. Og jeg laver altså også kamillethe. Så du advaret!
Det værste er at man aldrig bliver helt den samme igen.............. og det er skide besværligt at lærer en ny at kende som man kendte ud og ind.... do u get it?? Jeg har også stress noget..
Ja, det er rigtigt. Man VED at der er en grænse. jeg har pludselig fået meget mere indsigt i hvordan det er at have en depression. Tror jeg.
Send en kommentar