Jeg ved virkelige *host* ikke hvor han har det fra *host host* men Krabbe har altså udviklet et kæmpe temperament.
Det er lige så stille og roligt (en selvmodsigelse?) kommet snigende. Når han ikke får sin vilje flejner han heeelt ud. Altså vi taler 0 til 3000 på 1 sekund. Og når han så er deroppe, i omdrejninger omkring Saturn, bliver han ved. Og ved og ved og ved. Så vil han alligevel ikke have mælk. eller kiks. eller sut. eller aftensmad. Eller op. Og heller ikke ned. Og han kaster sig rundt. Han har åbenbart ret meget tillid til vores gøgler-evner, for hvis ikke vi var der til at jonglerer rundt med ham, når han er hidsig, ja så ville han knalde hovedet ned i gulvet hele tiden.
Altså jeg ved bare ikke hvad det er. Er det noget med at han er på vej til at lære at tale? Og at han er frustreret over det?
Han er 14 måneder. Ligger der noget heromkring som kan være årsag?
Og hvordan skal jeg tackle ham? Jeg tænker, at hvis jeg afleder ham og giver ham noget andet, så tror han vel bare, at jo højere han skriger, jo mere får han.. Tror jeg. Åh, det er svært. Hjælp?
6 kommentarer:
What to do med de kære børn. Jeg aner det sgu heller ikke. Måske er det sproget, der så småt er på vej. Det må i sig selv være frygteligt frustreret ikke at kunne give udtryk for det man gerne vil eller ikke vil.
Et og andet sted tror jeg, at I skal gøre det som føles allermest rigtigt. Jeg er nemlig ikke så sikker på, at han vil sammenligne afledning med at skrige højere for at få mere.
Hmm. måske han ikke gør det. Jeg ved det virkelig ikke.
Fik også lige et råd om bare at lægge ham på gulvet og skrige af. Og så snakke stille og roligt med ham i mens..Så han ved at vi er der for ham..
Altså det er jo helt okay hvis han er sur, men det er bare ikke rigtigt til at holde ud at han kaster sig rundt og slår sig..
hmm jeg tror at hvis det var virkelig slemt, ville jeg sætte mig i dobbelsengen (blødt) og så holde ham godt fast mens jeg trak mit vejr helt ned i maven stille og roligt! har brugt den på kian, godt nok er han 6 år, men har også et kæmpe temp. indimellem og der virker det faktisk meget godt at han falder ned.
He he :) som mor til 3 årig kan jeg godt afsløre at fra ca. 14 - 16 mdrs. alderen går det kun én vej. Og det er den hårde vej. Det kan godt være at det var hårdt at have en baby der spiste og sked døgnet rundt. Men når barnet begynder at te sig som en sindsyg, så er der kun én ting der duer. TÅLMODIGHED!!! Dette har vist sig at være mit livs udfordring. Puha, jeg har ikke meget af det.
Øglen gjorde det samme omkring de 14 måneder. Hun er dog ikek helt så sofistikeret, at hun har fundet ud af, at hun kan bruge hele kroppen til sine drama queen-tendenser, men flippe skråt ud - dét kan hun finde ud af! Og det er gået over igen. Altså; hun bliver stadig hys, men ikke på den der fuldstændig vanvittige måde. Så hang in there - det skal nok blive bedre.
(Tror faktisk 'kun', at det varede et par uger med Øglen. At det føltes som flere år er så sagen uvedkommende :-))
Anja: God idé med dobbeltsengen. Så er vi da sikre på at ingen slår sig.
Camilla: AHVA!? Det stod der ikke noget om i brugsmanualen! Nå, så må jeg vel hellere melde mig til noget Tai Chi eller noget.....
Ibaby: Gør det? Gør det virkelig? Går over igen that is.. åhh hvor dejligt. For han er helt uden for rækkevidde når han er deroppe..
Send en kommentar