Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Jeg har lidt ondt i røven. Ikke på den overførte betydningsmåde, men decideret ondt. I ballerne. Jeg stod og steppede i et bassin i 40 minutter i går aftes.

Ja.

Jeg var til vandaerobic i DGI-byen. Det var hårdt. Jeg blev helt helt rød i ansigtet, og pustede som en gnu i brunst, men jeg var med. Jeg gav den gas. Jeg dyrkede motion.

Ja.

Det var sjovt. Mest ham der instruktøren. I mellem de beordrende pift, legede han en der skulle dø (må være da han så på mig) eller han holdt sig for øjnene, når vi skulle hoppe. Hvilket ps er RET svært når nu man skal hive lårbasserne med op i vandret stilling.

Ja, jeg kan godt se at det ikke lige lyder så sjovt, men det var det der. Det var sjovt på det niveau som min overkogte hjerne kunne overskue.

Jeg er der igen i næste uge sammen med damerne fra mødregruppen. (IKK!?)

For det er nemlig bonussen: Der er tid til lige at ligge i det varme baby-vand bagefter og sludre. Og lige sidde lidt i saunaen. Uhmmmm, sauna.