Utopi

Kan I huske dengang jeg besluttede mig for at nu - NU - skulle det fandme være. Jeg ville begynde at løbe.

Nå ikke?

Ved gudhjælpemig ikke hvor han har fra, det at sidde og stritte med maven sådan *host host*

Det kan jeg heller ikke.

Godnat og tak for i aften.

..og så trækker vi vejret heeelt ind

Inden vi alle sammen går helt til i angst over Krabbe nye hul i hovedet, er her lige lidt billeder. Ja, jeg måtte jo forevige hans første rigtige skramme (+ jeg er ved at lærer at bruge kameraet på andre måder end Auto)

Hej Frederik!

Hvis bare man må smadre mors computer, så er alt godt!

Med en lille hjemmestrikket styrthjelm på.

Af en eller anden årsag fik jeg aldrig smidt de vaskeklude ud, som vi fik hos lægen. Da Krabbe fandt dem, kunne han så absolut godt huske hvad vi havde brugt dem til. Han duppede sig også i panden med dem.

"Hej mor. Må jeg godt komme op nu"

Og nu sover han. Dejligt. Og vi har lige tjekket om han kunne vækkes. det gik fint. Og med en flaske vælling i baghånden faldt han hurtigt i søvn igen. God nat.

Jeg sagde det jo!

Ja, det gjorde jeg altså. Sidst vi var i IKEA.

- Hmm, skulle vi købe nogle af de der runde dutter, som kan sættes på bordhjørner? Hvor er de henne.. hmm.. Der er ikke flere. Nå. Næste gang.

Har vi været i IKEA siden? Nå, det kunne du godt gætte.

Kan du så gætte hvad der skete i dag da Krabbe, sløv af pencillin og mellemørebetændelse, lige så stille og roligt kravlede ned fra sofaen.

Ja. Hans små gummi-ben knækkede sammen. Han satte sig på numsen. Som jo plejer at være en god redning fra et hvert fald, og knaldede panden LIGE IND I HJØRNET PÅ SOFABORDET!

Og så blødte det. Og jeg svedte. Og han skreg. Og der er en læge i vores opgang, så mig ud og hente en stofble, smække den på (ej, lægge den lige så stille på den lille pande, som nu var smurt ind i blod fordi barnet jo skulle rører der hvor det gjorde ondt) og ned af trapperne. Halvvejs nede stoppede han med at hyle. Nå okay. Gik op igen. Prøvede at få lidt ilt til hjernen. Ud og kigge på hullet. Det blødte. Stadig. Som et lille kildespring. Nåmmen så ringede jeg til vores egen læge. Som lukker tidligt om mandagen. Pis. Måtte ringe op to gange for at fange det nummer, hende sekretæren sagde på telefonsvareren.

Vi fik heldigvis lov til at komme over (de bor på den anden side af gaden. Ja, det er et rigtigt lægekvarter, det her).

All in all. Krabbe fik en lille strip på hullet. Han hylede i mens. Og jeg svedte.

Puh, kan altså godt være at jeg nok snart lige slækker lidt på princippet om at fysisk lærdom er godt. Altså har jo hele tiden haft den holdning, at Krabbes verden ikke skulle pakkes ind i vat fordi han så ikke lærte hvad der var svært og hvad der gør ondt. Meeeen , synes nu nok at det er ved at tage overhånd med knubsene.

Kom igen

Sådan noget pencillin er riiimelig klammo når det bliver kastet op sammen med en flaske vælling. Siger det bare. Vender tilbage med mere overskud en dag. (snart?)

Kæmpe

Fik jeg sagt, at i vores artikelredigeringssystem hedder jeg GIGA. Tak. For lort. Kan godt forstå et vink med en vognstang.

Mesterværk!

Hørt det der med at flere og flere unge kvinder får stress? Fordi de skal præsterer helt vildt? - inde i deres eget hoved, altså. Sådan én bliver jeg nok aldrig. Er nok liiige lidt for doven. Har lidt for meget af 'går-den-så-går-den-, -og-gør-den-ikke-så-finder-vi-på-noget-andet'-holdning. Mennøøhh... ja.

Nok derfor jeg blev så skide mega-meget inspireret af en dame jeg interviewede i dag. Hun rejser til Kirgistan på tirsdag. Hun skal derover med Folkekirkens Nødhjælp, og hun ved ikke ret meget om, hvad hun kan forvente.

Jo, det bliver frostvejr i november, men lige nu er det mellem 25 og 30 grader. Nåja, og så er fjernvarmen stadig centralt styret, så det skal være frostvejr i 8 dage før regeringen, magthaverne, who(m)ever tænder for varmen. Totalt Sovjet-style stadigvæk.

Men det er sgu da sejt! Hun betaler sevv hele baduljen. Hun er ikke frelst og hun skal ikke missionere. Bare have nogle oplevelser, som er ud over badeferie på Las Palmas. Det ER sgu da sejt! Gid det var mig, mand! Meeen, kan nok ikke lige hive nogle måneder ud af kalenderen lige nu...såee... Senere. Senere - SÅ kommer jeg!

På den hjemlige side sker der til gengæld også ting og sager. Jeg er sikker på, at der bor en lille kunstner inde i Krabbe. Se lige hvad han har præsteret i dag!

På trods af feber, du! (Ja, han er lidt små-syg. Feberen toppede omkring spisetid med 39. Og han er helt stille og putte)

Bøøøøh!

Nåmmen så her i weekenden. Så havde min mor fødselsdag. Og så råbter vi huuurraaaaa! Og så sad lille fedteøre med de små, korte arme over hovedet og råbte baaaaaaahhhhhh! sammen med os andre. (Som ikke råbte baaaaahh...) Han er så dygtig.

Men det som er verdenspremiereren i det her indlæg er nu, at han også sagde bøøøhh. Og det minder jo umiddelbart ret meget om baahhh, men så alligevel. Han sagde nemlig bøøøh, mens han legede gemme/borte borte tit tit-leg. Og så er det jo et rigtigt ord som er brugt på den rigtige måde. Og så TÆLLER DET! Krabbes første ord er bøøh. Og ikke mor. Men det er godt nok.

Jeg har forresten tænkt på; er der ikke snart nogle som kunne lave en film som Jennifer Aniston IKKE er med i? Altså hvad?! Er hun bange for at blive glemt, nu hvor hun ikke længere er gift med Brad?

Kærlighed

Jeg ved godt, at de sidste mange indlæg her enten har været ævl og kævl om arbejdet eller solskinshistorier med Krabbe. Men.. Sådan er det. (Ikke livet, bare her..)

Og ja, jeg er begyndt at skule misundeligt på barslende mødre. De lange, kedelig, sindsyge, skrigende, lorte søvnunderskudsdage er lissom ved at være væk og jeg husker rytmik med stolt

baby, lege trille, hygge, kramme, sove lur arm i arm, ... åårrhh, those where the days!

Men se lige her. Og ja, undskyld men jeg ser ham bare så lidt. Men de der hugtænder. De ER da mega-kære!

Så sød så vi lige tager et mere, næsten magen til.

Og se nu hvad Manden har fået monteret på jernhesten. Han siger, at Krabbe nyder det. og holder øje med det hele.

Mmmmmmm. søde søde dreng.

Det er sgu svært!

Jeg er lidt ude i et dilemma. Og det er vel også et dilemma, at skrive om det her. Men: Det er ikke hver dag jeg er på arbejde alle de timer jeg skal være der. Jeg laver alle mine ting, og forud producerer også. Jeg ved ikke hvad det er... Måske arbejder jeg bare hurtigt.

Men jeg har hvert fald en følelse af, at det ikke helt er ok. Selvom der er en holdning på arbejdspladsen, at så længer vi får skrevet om det vi skal, og spalterne bliver fyldte, er det fint og lige meget hvornår vi gør det. (Inden for deadline, selvfølgelig) Og det gør jeg jo. Jeg er desuden og hyggelig og social (og sjov!). Såee.. Er sgu bare lidt i tvivl. Der er jo det ved det, at jeg vil hellere hjem end at sidde og lade som om jeg arbejder. Ikke at det er det, de andre gør. De laver jo også bare deres arbejde. Men 1) hvorfor har jeg dårlig samvittighed? 2) Er det ikke ok? 3) er jeg en dårlig kollega?

I blame you

Jeg gir min chef skylden hvis jeg bliver (mere) fed af at arbejde hjemmefra. Han skulle (nok) ikke have sagt ja.

Cirkushunden

Først fandt han ud af hvordan man blæser i hornet, som vi købte på Nationalmuseet for laaaaaaang tid siden.

Og så begyndte han gudhjælpemig at dreje rundt.

Han løber sgu fra mig, gør han.

En sød glidebane

Nu skal det jo heller ikke være så surt, det hele. I dag var vi en tur på Kronborg. Sammen med svoger og svigerinde. Og fætter og kusine.

Det var dejlig varmt. Og det var så RET træls for jeg havde gummistøvler på. Da vi tog hjemmefra, lignede det, at det ville blive rigtig regn-agtigt. Lissom i går. Men det var det så ikke i good ol´ Elsinor. Hm.

Solskin er lig med is. Og vi har, i hele Krabbes første år, holdt stærkt på, at han ikke spiste sukker. Selvom alle mulige mennesker synes, at det her saft - DET kan han godt lide. Ja, det kan han sikkert godt. Og han skal nok få RIGELIGT af det, når han bliver stor. Men ikke nu, hvor vi bestemmer. (Så flet! Og få de fingre væk!)

Nu er vi lissom kommet ud i et jordskred.

Det startede med, at det var mega varmt. (Husker du nok. En lille måneds tid siden..) Og Krabbe ville ikke spise og ikke drikke. Så vi stak ham en øko-vanilje-mælkedreng.

Han var vild med det. Helt vild. Nå. Men så længe det KUN var vanilje.. Og så ikke andet. Det er bare ikke lige hvorsomhelst man såen lige kan opdrive øko-vanilje-mælkedrenge. Men så en banan-is da. Og så en hindbær.

All in all: I dag åd Krabbe al min lakrids-is. Og så chokolade-isen. og det var såmænd ikke fordi jeg ikke prøvede, at stoppe ham. Men han lavede totalt flitsbue. Midt i det Kronborgske. Gad jeg lissom ikke. Men han får altså IKKE sodavand. Og det ender nok med at han bliver ungdoms-kriminel, fordi hans mor ikke har sat grænser... På forhånd: Undskyld hvis han en dag stjæler din bil.

Mode-indlæg - ting jeg hader

1) Bamsestøvler. Af så uendeligt mange grunde. HVORFOR har du noget på fødderne som du kalder BAMSE-støvler. Der var nogle vamsede støvler fra Australien som hed Ugg´s. De var lavet af noget blødt skind og de var naturfarvede. Hvad sker der for de der lyserøde/blå/beige/grønne-ish støvler som piger med lidt for brede numser, i ført joggin-bukser, SLÆBER deres fødder rundt?? HOLD OP, og løft fødderne.

2)De cykelhjelme som er forklædt som hat. You ain´t fooling anyone, dear. Du har stadig fladt hår når du tager hjelmen af. Lissom alle os andre.

3)De der emo/goth-kids.

4)Ballerinaer som er såen lidt korte foran. Så man kan se sprækkerne mellem tæerne. Ligner jo, at man har herre-fede fødder.

5)Fire bryster på samme kvinde. Forstå det nu: Din BH er for lille! Tøj generelt som passer i størrelsen, sidder meget bedre. Alt andet er bare grimt (også selvom det kan være en kamel at sluge, at man skal bytte en skjorte-kjole til str 46.

6) Kvinder som går i høje hæle, men som ikke kan finde ud af det. Ja, hælene gør noget flot ved benene og holdningen, men ikke hvis du går som en struds. Eller en giraf. Elller....... What ever. Et eller andet dyr som går grimt.

Krabbekismus

Så Krabbe. Han har fem tænder nu. Tre i overmunden, på én gang! Han har ikke været såen specielt pylret, sys jeg. Eller jo, men han er jo også lige...for 14 dage siden... startet i vugger efter ferien, igen. Han er monster-træt.

I går fik han ikke aftensmad. Han faldt i søvn i mine arme, i sofaen. Per Christiansen er sgu også lidt søvndyssende.

I dag lagde vi ham klokken syv og jeg har ikke hørt fra ham siden jeg puttede dynen om ham.

Han er hammergo til at gå. Han kan gå over dørtrin næsten uden at holde ved, mand! Og så til de breaking news ...-ish. Jeg tror sgu snart han siger noget. Såen rigtigt. Første ord. Han er mega-interesseret, når jeg taler til ham. Man kan se, at det snurrer rundt i topfart, inden i den lille skal. ÅÅrrh hvor jeg håber det blir mor!

Can´t touch it!

Så lige at Bæwerly kommer igen. Forfra, du! Med pandehår, jakker med skulderpuder, småblomstrede skjorter og andet guf. Kan godt være vi har set det hele flere gange før, men jeg eeeeelsker 90210. Passer så bare ikke så godt med mine arbejdstider.

Varm hals

Der er udsalg hos Pickles. Hvis ikke du kender dem er du en ... øhmm.... giraf.

Nåmmen, en af de ting som er på bud, er noget virkelig virkelig fint merino garn, i sådan en mørkegrå/brun-ish farve. Jeg vil gerne strikke et halstørklæde til Krabbe, men gider ikke rigtig bruge det fine fine garn på et standart ret-strikket ét.

Har du ikke en dejlig opskrift på et drenge halstørklæde?? Og husk lige, at jeg ikke en strik-o-man...

Rosiner 4-ever

Altså jeg VED jo godt, at det kan han ikke. Men det kune jo være dejligt, hvis Krabbe bare kunne få rosiner til morgemad hver dag. Han er simpelthen så sød, stille og koncentreret, når han skal fiske de små sataner op af pakken.

Her til morgen har han først med møje og besvær, få de små klumper op af pakken, for derefter at smide dem i sin skål med ymer-rester - og SÅ proppe dem i munden. Han elsker det! Og jeg drikker kaffe.

Anmeldelse

Jeg regner med, at komme til at bruge en del af min hverdag på Hovedbanegården her i København (Med at løbe i gennem, skrigende - stooooooop tooooooget!!)

Derfor har jeg besluttet at anmelde stedet lidt.

Dagens indlæg handler derfor om kaffe.

Jeg har indtil videre købt kaffe tre forskellige steder derinde. Hos dem der som også er en restaurant (ej okay, lidt overdrevet at kalde den det. Et caféteria) lige over for spor 5/6. Fin nok kaffe, men man brænder altså nallerne på sådan et bægerfuld glohed energi når det serveres i et krus foldet af.. tja, printerpapir? I hvert fald noget ret tyndt noget.

For 50 øre oveni prisen, kan man få lige så udmærket kaffe hos Kort og Godt (Den som ligger til højre for uret, set fra Frihedsstøtten) + de giver lige et lille skud kakao på toppen. Mmhh.... chokolade.

Hvis man går ind i den Kort og Godt som ligger tættest på Tivoli skal man lave sin kaffe selv. Kan sgu være lige meget så.

Vi har indtil videre en vinder!

1234** (fire ud af seks)

UPDATE: Så i dag var mit tog forsinket og derfor fandt jeg ud af hvad de forskellige kaffe-steder hedder. Det sted som jeg godt kan lide hedder Brødværkstedet. (Eller var det Brødkunsten??) Det sted med den knaldvarme kaffe i de tynde kopper hedder Uppercrust (OK - virkelig klammo navn når man tænker på kaffe. Kaffe med skorpe - Øhhnej!)

Få børn til sidst

I min mands vennekreds er vi blandt de sidste, som har fået børn. altså bortset fra dem som er singler. (Kan jo egentlig godt være de har en hel flok rendende rundt?...)Det betyder, at de andre, dem med de store børn som skal til at have engelsk i skolen, kan sige tak for mad og alt muligt, ved alt muligt.

Som fx : Det skal nok gå, bare rolig. Det er en fase. Det ER en fase og DET er en fase.

Udover alverdens klogskab kan man også arve mere fysiske ting. På den måde blev vi i går indehavere af to store sorte sække med tøj i størrelse 80 og op til 4 år. Der er flere sæt regntøj (godt nok med irriterende Lynet McQueen på. Hader sådan noget reklame-tøj, men det lader til at børn elsker det og det er dejligt at have flere sæt når det ene er pakket ind i mudder og madpakker) en lækker flyverdragt, og en masse andet.

Det som jeg bed mærke i var, at der var sindsygt mange natdragter! Altså VIRKELIG mange. Og selvom jeg er typen som ikke er bleg for at have min egen mening om tingene, kom jeg altså lige lidt i tvivl.

Skal børn have rent nattøj på hver aften? Er Krabbe kendt som det beskidte barn fordi han kun kommer i bad 2 gange om ugen eller hvis han er virkelig beskidt med yoghurt op over begge ører og i nakken? Altså hva?

Søde rene Krabbe i ren natdragt

Hjerte/smerte

Efter, at jeg havde klynket en hel del nede på arbejdet i dag sagde kollega, at han nok skulle klare resten, og at jeg bare kunne smutte hjem. Klokken kvart over to! Så jeg har været med til at hente Krabbe i dag! Han var dog mere glad for den politibil, han åbenbart hele tiden leger med over i vuggeren, end for at se mig. Han fatter jo ikke at hjerte rimer på smerte. I hvert fald er han nu blevet fars dreng. Mor er kun såen...okay, hvis jeg er rigtig sjov eller hvis far ikke lige er der.... Nå.

*avavavavavavavavavav*

Til gengæld bad han selv om at komme i seng. Ja, altså ikke såen, at han lige rejste sig op, greb sin bamse og sagde: "nu vil jeg i seng, mor. Godnat" Men mere på den der : "Skal du i seng, Krabbe? Skal du goooodnaat??? Sov gooodt???" Intet svar. Bare lidt mere tryk på sutten. Ikke noget: "Mna!" Så jeg endte med at tolke det som et "Ja tak, søde mor (som jeg elsker og synes er den bedste i hele verden)". Og så lagde han sig til at sove. Vupti.

Daddy-kompleks?

Læste lige, at Christina fra De Ung Mødre skal giftes. Med sit livs kærlighed. Det dobbelte af 22 er altså 44, søde pige.

Dumme sang

Så stod jeg der. Bussen var lige kørt og klokken nærmede sig ti minutter i seks. Jeg var på vej ind i min 12 time hjemmefra i dag. Træt. Fandme træt. Og havde ondt i ryggen - har ikke liiiige fået det der hold i ryggen heeeeeelt på plads endnu. Og jeg vidste, at manden kæmpede med mad og Krabbe derhjemme, og jeg viste at Krabbe ville hyle når jeg trådte ind, og at han ville være ambivalent i forhold til om han ville over til mig eller blive hos Manden, og jeg vidste at dagen nok ikke bliver meget kortere i morgen, eller i overmorgen... og hold nu kæft hvor jeg tuder her. Men jeg er bare så RØV-frustreret. Jeg har set Krabbe i 30 sekunder i morges gennem døren til hans værelse (meget stille, uden at vække ham) og 1 time her til aften hvor jeg spiste og han hylede for til sidst at acceptere, at nu var jeg hjemme igen og så falde næsten i søvn hos mig. (mens jeg græd en lillebitte smule ned i hans hår over at jeg havde savnet ham og at nu skulle han allerede i seng)

Nå. men lige der. På busventepladsen udenfor hovedbanegården dukkede denne sang op i min afspiller-dims. Det er New Order. Det er Blue Monday. Og så var der bare en mega-fjollet lillebite koklokke i den der sang. Og så stod jeg der og grinede. Fordi den var så dum.

Skal vi ikke bare skride til Berlin?

Vidste du godt, at i de toge som kører til Tyskland må man godt, så længe de er i Danmark, sidde på 1. klasse på en helt almindelig fattigrøvs-billet? Gotta love them Germans!.

1. klasse i toget til Berlin betyder nemlig en lille bås med en glasdør man kan lukke og lædersæder. Dejlig varme, bløde lædersæder som man kan sove i. Når nu man sagde ja tak til at have halvanden time fra starte til slut, hver dag, hver vej. Ej, jeg klynker ikke. Er stadig bare lidt bekymret for hvordan det her hverdag og virkelighed skal komme til at gå. Det er nemlig RET svært at lave aftensmad med post-vuggestue trætte Krabbe på armen. Altså hvad gør man? Er det nu han lærer at se tv såen for alvor??!

Men ellers går det nu meget godt med at arbejde. Var på besøg i en børnehave i dag. Var sgu ret tæt på bare at plapre løs om Krabbe, meeeeeen....jeg må jo tøjle mig! Men der var nogle søde unger, som kunne nogle sjove historier OG som var fotogene. Dejligt. Det skal jeg nok få ødelagt... Nåmmen, gi lige et råd, ing!?

Melding

Ajmen det er jo bare fordi jeg har haft min første dag tilbage i virkeligheden. Totalt sjovt I har haft det derude! Altså er lidt træt. Eller... Er RET træt, men glæder mig til i morgen. Søde kolleger. Hjernen virker stadig. Er stadig monsterdårlig til at sætter komma, men ellers.... Her går det godt (send flere gaver!)