Sider

onsdag den 29. december 2010

I medgang og modgang


Jeg sværger - Jeg havde virkelig et godt helbred. Før jeg blev gift. Hver eneste gang Manden - det stakkels skravl - har et eller andet, får jeg det også. (Selvfølgelig i en mildere udgave)
Det vil siger, at nu siger vi så goddag til en virus som minder om kold lungebetændelse, men som ikke er det.
Dejligt.

lørdag den 25. december 2010

tirsdag den 21. december 2010

Amatører


Skal vi virkelig til det igen? Skal jeg lige opremse de gængse pendler-regler, som for eksempel rulltrappe-reglen. Gå til venstre/ stå til højre, tag din taske NED af det sæde (idiot) og lad nu VÆRE med at tro, at hele toget synes du er sjov, fordi du tør sige tørkneppe!, eller skal vi bare sige, at fra nu af retter I ind?! Gider ærligt talt ikke alt det der pjat, nemlig.
Mor er træt og har hovedpine, ing..
Og så skal jeg da ellers lige love for at man er blevet voksen. Sådan én som har et kæmpe juletræ. Jaja. Manden bar det op og sammen pyntede vi det i aftes. Så stod det jo klart til når Krabbe vågnede.
Han var slek imponeret, for at sige det mildt. Men det kommer nok, når det skal balancerer oven på alle de gaver, som jeg regner med mormor, morfar og moster har med til jul. (Ikk?)
Det er altså sjovt, det der med at få alle de der voksen-ting, syns jeg. Var også vildt underligt da vi fik bil. Eller da vi forhandlede med flere forskellige banker. Underligt. Jeg føler mig stadig som en amatør i det her voksenliv. Men hole earligt; Jeg tror ikke Krabbe opdager det.

søndag den 19. december 2010

Plastic-fantastic



Så er endnu en version af Den Traditionsrige Julehyggestue her i huset overstået. Som sædvanlig ( og når nu jeg skriver sædvanlig, skal det måske lige nævnes, at første gang var sidste år) fik jeg næsten ikke tage nogle billeder.
Men der blev klippet og klistret. Der blev spist æbleskiver og pebernødder. Drukket gløgg og fortalt historier.
Alle ungerne har råbt og skreget, og gemt æbleskiver i legetøjsskabet. Ikke arrigskabet.
Det har været smadder-hyggeligt og det sluttede med suppe og ostebrød, inden alle skulle hjem i seng. Vi gør det nok igen næste år.

I går aftes holdt vi juleaften hos Farmor, fordi vi ikke skal være sammen med hende til jul. Krabbes fætter og kusine kom også, og de fik alle sammen julegaver.
Inden da dansede vi om det lille juletræ, fordi det ville kusine Sofie gerne.
Imens vi dansede stod Krabbe i døråbningne ud til gangen og skraldgrinede af os.
Det var noget nær det mest fjollede, han nogen sinde havde set og hørt. Kan sgu godt forstå ham. Selvom jeg synes, at det er hyggeligt, er det da en fjollet tradition.
Krabbe fik nogle fine gaver - blandt andet denne giraf-gyngehest. Den stinker som var den fremstille i Tjernobyl, men vi håber på, at det bare er afsmitning fra det plastik den var pakket ind i. Han er lidt bange for den. Sådan en giraf er jo også pænt ustyrlig. Så det tætteste han indtil videre er kommet på at sidde på den selv, er at ligge på sædet. Og ae giraffens hoved.

fredag den 17. december 2010

Venner lige dér


Krabbe er blevet folsgraferet i vuggestuen. Ja, det har jeg vist sagt. Nu er billederne kommet. Han ser simpelthen så nuser-pusser ud, ham den lille. Som han sidder der og krammer sin vuggestue-bamse, og kigger lidt skeptisk på fotografen. Han har velsagtens lavet underlige ansigte til ham for at lokke et smil ud af ham. Og det er Krabbe altså ikke bare sådan lige til fals for.
Det bedste er dog gruppebilledet. Krabbe sidder med en finger i munden på første række. Helt selv på en stol. Sikke et mas de må have haft, med at få alle de unger til at sidder der på én gang. Og ikke hyle og ikke have lort i bleen.
Krabbe elsker det billede. Han peger og fortæller hvem de alle sammen er. Han er simpelthen så gald for det billede. Nu er det rammet ind og står på en hylde så han kan nå det. Meget rart at vennerne lige er inde for rækkevidde.

ps: Ja, det er med vilje, at man ikke kan se alle ungerne fra vuggeren. Det er jo andre folks børn, og de skal ikke bare på bloggen.

onsdag den 15. december 2010

Fede tider


Fik jeg sagt at vi kaster op i lår-fede stråler? Nå. Velbekomme.
Jeg gider ikke lige sige, hvem af os der er ramt, for så kommer der en eller anden led Herre og lægger det sidste familiemedlem ned. Og DET har vi ikke lyst til.
Så jeg nøjes bare med at fortælle, at to ud af tre har lidt dårlig mavse.
Men ud over det er vi ikke mere syge. Øjenbetændelsen er ved at være overstået, vi mangler lige et tjek ved øjendoktor-damen...
er også ved at være pænt træt af at begå overgreb på det stakkels barn hele tiden. Men what to do. Han skal jo have de skide dråber i øjnene.
Juletræet står og venter i gården, pakkerne er ikke pakket ind endnu, og på søndag skal vi være værter for den traditionelle julehyggestue her. Det involverer store mængde æwleskiver, gløgg og alle dem af vores venner som har børn, og som vi derfor næsten aldrig ser. Det bliver SÅ hyggeligt!

søndag den 12. december 2010

Der er jo nogen der har været på arbejde i denne weekend


Jeg har talt med nogle kloge mennesker i denne weekend. Og nej, jeg har ikke bare siddet foran spejlet begge dag, vel?! (ikke HELE tiden i hvert fald)
Vidste du godt, at hvordan dit barn opvækst er, betyder enormt meget for hvordan dets voksne liv bliver? Nå. Den havde du godt hørt om før.
Nå, men vidste du godt, at næstefter barn-forældreforholdet, er de pædagogiske forhold. - - -Pladsen. Normeringe. Miljøet generelt i vuggeren, børnehaven og hos dagplejemoderen, hamrende vigtige for dit barns indlæringsmuligheder, levestatussen og indtjeningsgrundlaget det får som voksen.
Syntes lige vi havde brug for en lille Krabbe-pause i kampskriftet
Det er der en masse internationale forskere der har fundet ud af. Desværre er der ikke så mange danske undersøgelser af normeringerne i daginstitutionerne, men det gamle SFI (Socialforskningsinstituttet - Nu Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) har lavet en rapport som samler de andre undersøgelser. Og budskabet er klart - Normeringen betyder så uendeligt meget mere end hvor tit de sure gogger kan få en kaffepause.
Det handler om dit barns liv.
Prøv lige at tænke på det.

Og sov godt. og undskyld; det var ikke meningen, at du skulle have skældud:)

torsdag den 9. december 2010

Nisserne Langballe

Det grimmeste julepynt er Julenissefætrene Langballe her. Men de bliver helt altså lige lidt endnu. De er fra min farmor. Hun døde for et par jule siden. Og de to nisser her, sammen med en masse andre (Jeg siger dig mand, hendes hjem var et stort nisselandskab) sad på ryggen af sofaen. En grangrøn fløjls-sofa.



Hun havde også altid en nisselandskab hvor en masse nisse vandrede rundt på vat, og de havde en sø som var et spejl.
Og hun havde en hoppe-nisse som spillede en julemelodi.
Aj, men der var så mange ting, det var helt crazy! Og rigtig jul.

SFØ

Krabbe leger med den farlige hund. Den lille - ikke manden...

Nåja, og så var det at Krabbe begyndte at bløde ud af øjet. Hans venstre øje, og ikke det højre som vagtlægen skrev.
Han har jo stadig den der øjenbetændelse. Nu har vi skiftet medicin, til noget kloh......... i stedet for det der fu...... Det troede vagtlægen virkede bedre.
Hvorfor han blødte? Jo han havde da gnedet hul på et blodkar. Eller måske på den der bule som betændelsen har lavet på hans øje.
Ej men det er da en værre historie hva? Men der er altså ikke noget i vejen med ham ellers. Det er (vist) ikke farligt.
Så her går det godt - send flere øjne.

tirsdag den 7. december 2010

byen og landet

Det er jo ingen hemmelighed at jeg sukker efter et flytte i hus. Af tusindvis af grunde som alle sammen rimer på egen jord under neglene. Og noget med at der ikke bor nogen inde på den anden side af væggen - eller et par etager under som holder teenagefester.
Åh hvor er jeg gammel!
Jeg er faktisk blevet sådan én som jeg selv hader. Dem som brokker sig over byens larm, men insisterer at bo der.
Men det gør jeg jo ikke. Insisterer. Jeg vil gerne ud. Mangler bare pengene. Måske man skulle starte en indsamling?
Nå, men der er en ting, som jeg absolut kommer til at savne ved denne lejlighed. Og det er dens lofter. Nu har jeg kun fotograferet den ene stue - men hvis I skriger på mere, skal jeg være der mettevuns! (hvad? Kender I ikke hende? Er jeg ikke sjov nu?)
Men se lige en gang


mandag den 6. december 2010

Fusser


Bare fordi jeg lige skulle læse et mere blogindlæg, pakkede jeg først computeren sammen da toget VAR standset og folk var ved at gå ud. På den måde - tror jeg - glemte jeg min ene handske i toget. Og efter fadæsen med en frakke, gider jeg sgu ikke gøre noget ved det. SÅ meget koster et par nye handsker trods alt ikke plus, at et par nye handsker ville passe rigtig godt til mine nye vinterstøvler.

Tadaaaaaaa! *klap-salve-smiley*

Er de ikke fantastiske? Mest fordi de ser knallervarme ud, ikk? Åh I love them!

lørdag den 4. december 2010

Røde øjne



Hvad mener du med, at der aldrig sker en skid på den her blog. Der kommer da et indlæg lige her

SÅ er vi ramt af vaskeægte øjenbetændelse. Det er første gang, at Krabbe har det såen for alvor. Han havde i de første 6 måneder lidt øjensnask hele tiden - men det var ikke rigtig betændelse. Det er det så nu.
Og når nu det skulle være, var det da ret heldigt, at det kom EFTER fotograferingen med alle kammeraterne nede i vuggren.

torsdag den 2. december 2010

Onde ord om vejret


Jeg har lige noget, jeg skal af med. Og jeg undskylder, at det er et indlæg om vejret.
Jeg er så pikkehamrenedelortemøgrøvtræt - TRÆT - af at fryse.
Der er hul i mine vinterstøvler hvilket betød, at jeg hele weekenden redte rundt med våde strømper i sneen.
Så prøvede jeg med stangsmarte gummistøvler og uldsokker. BARE IKKE NOK
I dag har jeg har mine ankelstøvler med termoindlæg på. Da jeg endelig kom med en bus var mine tæer så kolde, at neglene gjorde ondt. Kender du det? ONDT!
Heldigvis er jeg gift med den sødset, tålmodigste og rareste mand i verden. han siger, at selvom vi ingen penge har, må jeg gerne få et par Bumper i wekenden. Dem har jeg nemlig hørt er gode. Så nu skal jeg bare finde en butik som sælger dem på lørdag.