torsdag den 10. februar 2011

Ekstra rygrad?

Jeg er en pivskid - har jeg sagt det?
Jeg er ikke ret god til at være bekymret. Ikke på mor-måden, og ikke når det er noget, jeg ikke kan styre.
Jeg er nu 16 uger henne, og begyndte for 1 uge siden (nej, selvfølgelig begyndte jeg da i uge 10 som man skal) at spise jern.
Dette indlæg skal ikke handle om lort, men lad os bare sige, at man godt kan få lidt ondt af sådan noget jern...og at hele ens mave godt kan gå lidt i hårdknude.
Derfor tænkte jeg ikke så meget over det, de første par dage i denne uge, men i går var jeg i møde hele dagen. Bare side på sin flade, meget flade på mor-måden efterhånden, bagdel og lytte. Drikke en kop kaffe, en danskvand, en kaffe, overveje om de andre vil synes, at man er underlig hvis man lige snupper en sukkerknald, og så lige en kop kaffe mere. Og en cola.
Igen, dette handler ikke om lort, men på sådan en dag, har man også tid til at mærke lidt efter i sin krop.
Og da slog det mig, at det da vist var en par dage siden, at ham den lille havde givet yd fra sig. Han plejer ikke at ligge på den lade side, så jeg blev ret nervøs.
Faktisk så nervøs, at jeg ringede til min jordmoder og bad om en lytte-tid.
Heldigvis har jeg en sød jordmoder som synes, at det er ret okay, at man er lidt gak-gak.
"du skal ikke gå og være nervøs, så hvis du har brug for det, så kommer du bare her hver torsdag og lytter til hjertelyd. OG du kan jo også tage på akutmodtagelsen, hvis det ikke er torsdag".
Jeg elsker hende. Og jeg græd en lille smule, da det lille tærskeværk lystigt hoppede derud af, og han (ja, han er fælleskøn - Vi kender altså ikke kønnet endnu) sparkede også lige til lytteapparaturet som en lille ekstra fanfare. Åh den søde lille lort!

ps: Ja, jeg er startet på HUSK.

1 kommentarer:

hosria sagde ...

Anden graviditet SKAL være mere sløset end den første. Man glemmer sine vitaminer, man får ikke taget mavebilleder og hvor man i første graviditet altid vidste præcis på uge og dag (ja, nærmest klokkeslet) hvor langt, man var henne, så ved man nu kun, hvor mange måneder man er henne (medmindre man lige har været til jordemoder, som har været så sød at regne dét med uger og dage ud for én). Sådan er det bare - nyd det :)

Og hurra for en dejlig jordemoder! :D