søndag den 20. februar 2011

Ting du KAN være sikker på




Vi brugte formiddagen på en tur i IKEA. Ja, god, sund familieunderholdning.
Her er lige en liste over ting, som du kan være absolut sikker på i den anledning.

1: Selvom man kun skal have en lænestol til barnet, kommer man ud med minimum en fyldt indkøbsvogn.

2: Der er pludselig væsentligt længere op til 4. sal.

3: Man skal følge brugsanvisningen, når IKEA-møbler samles. Jo, du skal. Ellers kan du pludselig ikke få dyvlen i. Eller betrækket ordentligt på. Eller... et eller andet andet. Stensikkert er det, at hvis du ikke følger dem, kommer du til at samle ét møbel, flere gange.

4: Det gør nullernaller at samle møbler med umbraco-nøgler. Man får voldsomt røde fingre.

5: Når du er færdig, og klar til at slappe lidt af, vågner barnet af sin alt for korte middagslur - klar parat til at lege med alt det nye...

2 kommentarer:

hosria sagde ...

Hehe, da jeg skulle samle vores IKEA-skammel til køkkenet (så sønnen kunne være med til at lave mad), måtte jeg også samle den to gange. For når der står noget i stil med "skru ikke skruen helt i, før ALLE fire skruer er i", så passer det sgu! Øv altså... Tarveligt!

Karoline-med-K sagde ...

Elsker IKEA! Der kommer bare altid for 500 kroner blandet guf i den blå pose selv om man kun skulle have servietter...