Kan da godt være at jeg er blevet en smule sindsyg. Vil ikke afvise det. Ej heller at det er hormonelt betinget.
Men i dag fik jeg bare nok. Jeg kan blive så rivravruskende træt af denne ellers dejlige lejlighed. Jeg synes bare ikke den duer til en børnefamilie.
Det hele startede, da Krabbe faldt i søvn i barnevognen på vej hjem fra gå-tur ved søerne. (den obligatoriske rute for københavnerfamilier)
Da vi kom hjem, og ind i gården ar vejret jo dejligt, så der var store børn ude og lege. Med cykler, sandkasse og så videre. Pointen er, at vores gård ikke er vildt stor og lyden runger meget dernede. ERGO: Krabbe kunne ikke blive stående og sove. Vi måtte forsøge at bære ham op, og håber, at han ikke vågnede af det. ....
..
Det gjorde han.
Efter en halv times søvn. Og jeg har vagt. Og Manden har gæster. Dejlig kombi. Jeg skulle have arbejdet færdigt under middagsluren. Jeg nåede heldigvis ret langt i går, og det er muligt at få det hele til at hænge sammen.
men: Så nåede jeg jo til næste brokke-emne. For hvis nu Krabbe havde kunnet sove videre heroppe i lejligheden, ville han blive forstyrret af Mandens gæster som var en flok unge herre, som sidder med noget rollespil, siger underlige ting og griner højlydt. For Krabbes værelse var et tilstødende kammer, udne dør med kun et forhæng. Godt nok er der er et franske døre i mellem, men de tager jo ikke alt og når der skal hentes kaffe, cola eller madder i køkkenet skal de gennem den stue som er lige op til kammeret.
SÅ:
Vi har byttet værelse. Jeg fik nok. Også af at høre på mig selv, og begyndte at slæbe Krabbes ting ud af hans lille værelse. Efter at jeg havde målt op, at vores dobbeltseng kunne være derinde. Det kan den lige nøjagtigt. Krabbe sover nu i vores soveværelse, med noget af sit legetøj, bamser, skab og iglo. Der er med andre ord blevet muget ud i bunkerne af legetøj i stuen, og han har fået et dejligt værelse. Vi har fået et bitte-lille et, og vores klædeskabe står stadig i Krabbes nye værelse. Sådan må det være, indtil vi flytter.
2 kommentarer:
Vi har faktisk gjort fuldstændig det samme - og har nu et lillebitte minisoveværelse og børnene har et stort værelse med plads til legetøj, leg og senge. Det fungerer virkelig godt nu og har da også lige rykket vores (mine) flytteplaner for en stund.
Sådan må det bare være engang imellem. Og jeg forstår udemærket din trang til at gøre NOGET!
Foråret (og graviditet) plejer jo også at fremdrive redebygger-tendenser :D
Send en kommentar