Jeg troede faktisk, at vi havde den. Den med børneopdragelse. Jeg mener, vores søn er jo ret sød, og så er det vel det...
Da min kusines mand i søndags sagde "det er jo bare fordi han er forkælet", måtte jeg jo faktisk give ham ret.
Alle de der hysteri-anfald, er nogle som jeg selv har genereret. Fordi jeg er sådan en vat-arm.
"nej. Det må du ikke"
`hænge-mule og vand i øjnene´
"Nej. Stop så. Slut"
"Wwrraaaa......... " ´smide med mad/mælk/vand/legetøj/sig selv´
"okay. Bare fordi jeg er træt. Vi tager den der kamp en anden dag. Lige nu må du godt, så...."
Du godeste. Den der Anden Gang er jo bare aldrig kommet. Og Krabbe er jo et intelligent barn, så han har da regnet ud, at en smule hysteri fører som regel alt muligt godt med sig.
Men.
Vi opdagede vi det. Og han skulle faktisk have sol-hat på, for pludselig var hans hovedbund let rød.
Og det ville han ikke. Derfor tog Manden (Ja, ikke mig....) konsekvensen og sagde, at det var solhat eller indenfor.
Så sad de dør i døråbningen i en halv time. Jeg kiggede på et tidspunkt forbi, smækkede hatten på hovedet og satte knægten i barnevognen. Vi skulle lige se noget, inden vi skullee hjem.
For det er jo den anden finte - distraktion.
Men fremover bliver jeg nok nødt til at være mere konsekvent.
Og det føltes ret godt at spise aftensmad i anstændigt tempo, og kunne tage en gang til (Til Lillebror selvfølgelig..) og ikke skulle styrte ind i stuen for at lege eller sidde ved siden af og se Postmand-fucking-Per.
Nu prøver vi - med det der rygrad.
6 kommentarer:
Åh ja, den rygrad - den bliver testet meget for tiden hjemme hos os. Men det er jo egentlig det de gerne vil have, selvom de ligger og skriger på rosiner. De vil have at vi er stabile, urokkelige støtter i deres liv som de ved, hvor de har. Er det ikke?
Ja, hvad fanden gør man? Kan nu godt forstå dig - man orker bare ikke altid!
KH C
Jamen Mie; Kan de ikke bare sige det så?
Jo tak, eller i det mindste bare lade være med at skrige. Please la' vær med at skrige hele tiden!
Hvis nu du finder noget ekstra rygrad - smider du så ikke lidt i klapperen og kommer til Østerbro med det? Kunne også godt bruge det - særligt, når man er træt som et alderdomshjem (hvilket jeg tit er; det koster kræfter at spise så meget, som jeg gør for tiden). Jeg er særligt slem til distraktions-finten. Som er smart, og som gør, at der som regel ikke er voldsomt meget gråd. Menaltså. Nogle gange er et nej vel også bare et nej. Uden distraktion. Og uden overgivelse. Det skal jeg bare lige lære. Og begynde at praktisere.
Hurra! Fortæl mig, om det kan anbefales... :p
Send en kommentar