fredag den 30. december 2011

Antikapitalistiske Krabbe

Skulle vi ikke bare se at få knadet denne weekend af, så vi kan komme tilbage til hverdagen? Jojo, jeg nyder da at Manden er hjemme, og at vi sover til cirka otte hver dag, men der er altså blevet rodet godt og grundigt rundt i sovegryden, og der er store børn som springer middagsluren over og små børn som bliver helt røde og svedige af at skrige om aftenen, når de er blevet overtrætte. Og det gider jeg altså ikke mere af. Slut. Til næste år lejer jeg en ødegård og holder nytårsaften der, for jeg regner da ikke med, at det kommer til at gå bedre hen over denne weekend, hvor vi skal være sammen med anden børnefamilie med større børn. Og fyrværkeri. Og lade som om at vi kan sove på Nørrebro. Not. Så næste år; Ødegård it is. Bum.

Krabbe og kusinen laver mandelgavepuslespil
Ellers har vi virkelig haft en deeeejlig jul. Krabbe elskede at synge og danse om juletræet og var ravende ligeglad med de mange gaver som lå under træet. Han ville hellere synge, og fik også overtalt BedsteInge til at vi skulle synge Se den lille Kattekilling. Men altså når nu det er end yndlingssang, og man bliver bedt om at vælge sang, så ville det jo ske.
Hjemmesyet edderkoppedragt.
Han åbnede først sin gave med den gule Barbapappa lommelygte, og den blev han pænt glad for. Glæden blev overskygget af Brio-kranen til togbanen, og så gad han ikke åbne flere gaver. Heller bare lege med sin kran. De sidste ting blev nu åbnet, og frem dukkede der bObles i forskellige variationer, en sej løbecykel, en xylofon og gode rasleæg. Alt sammen gaver, som han nyder at lege med nu.
Der bliver givet koncert i sofaen med mig på rasleæg og Krabbe på xylofon. Og den får ikke for lidt. Når bandte ikke er i gang, laver vi baner med bObleserne og gynger på uglerne. Og så er togbanen blevet fast inventar på det nye børnebord på værelset. SÅ fint!
Trætte mor og endnu mere trætte Skrubbe



Fedtede julebarn leger med kran

Og laver hoppebane med Krokodile og Ugle

For lige at jerne rundt på sin nye cykel ind i mellem også
Skrubben har fået nogle fine, fine legesager og lidt tøj.  Og det er ret velkomment, for at vokser da helt, helt vildt.
Vi var på barselsvisit i går, hos nogle venner som har fået en fin lille pige, og Skrubben er jo bare en kæmpe skoledreng-agtig ved siden af sådan en fin lille, fem dage gammel, baby. Som jeg fik lov til at holde. Nåårrhh...Godt at vi har bestilt en pige til den næste graviditet. (Nej, jeg er ikke gravid, kun tyk. Og jeg skal heller ikke være det inden for det næste år. )


2 kommentarer:

Øglemor sagde ...

Åhr, lyder til, at I har haft dejlig jul. Og fantastiske stemningsbilleder!

Ang. sovegryden, så sucks det big time det der med, at der bliver vendt op og ned på alting. Her er vi også ved at være pænt trætte af at være selskabelige - tager lige i morgen med, som heldigvis bliver stille og rolig med kun et enkelt vennepar og deres to afkom, men derefter, så er der dømt kold tyrker og et hjerteligt velkommen tilbage til hverdagen...

Har du i øvrigt selv syet det der edderkoppekostume? Du er for sindssyg!

Husmoder sagde ...

Nej, det er BedsteInge som har kreeret sprællemanden, som Krabbe kalder edderkoppeslaget. Tror at der blev sagt spiderman til ham juleaften:-). Men tak for tiltroen!
Jeg glæder mig vildt meget til mandag. Hvor skal jeg dog bare kede mig. Åh det blir godt!