
Syns du også, at den her blog har været en anelse kedelig de sidset par måneder? Jo. Det har den jo. Ikke ret meget action her. Kun lige et forkølet indlæg ind i mellem om et eller andet underligt, som vidunderbarnet har lavet. Ja, eller også har det handlet om chokolade....
Men
Der er jo en forklaring på alt.
Jeg har været træt. Mega-træt. Falde-i-søvn-på-sofaen-klokken-20.30 træt. Men også en lille-aftens-snack-og-knækbrød-med-i-seng træt. (Pænt dårlig vane, skal det så lige siges)
Og hele december måned. Kæft jeg var træt mand. Vi var syge, - og trætte. (Kæft hvor jeg padler her, hva?)
Men det er jo fordi jeg er gravid! Ja, sgu! det skal være sidst i juli. Den 27. juli. Èn måned og tre dage efter Krabbes to års fødselsdag. Ja, det var planlagt. Og nej, jeg har ikke mere kvalme, men det har heldigvis ikke været så slemt.
I starten var jeg psyko-grådlabil. Ajmn, skal i høre historie om den søndag hvor jeg havde vagt, og skulle interviewe børn om SummaSummarum jul?
Jeg gik ind for at kigge de sidste to minutter, inden to små anmeldere kom ud. Jeg fik så ikke set så meget, for jeg var nødt til at gå ud.
De små børn dansede og snurrede rundt med deres fine kjoler. Og de hyggede sig og var totalt in sync med Signe og Bruno. Det var så sødt!
Så da jeg kom ud, med lidt våde øjenkroge, spurgte garderobe-folkene om der var noget galt - Og så var det, at jeg brød sammen.
Hikstende og med tårer og snot overalt fik jeg frem "at naa-aaar-aarrjjj, jeg er bare graviiii.....*snøft snøft* det er baa-aaaa-aaa-aaare hormoner.... jeg troooo-oooo-oorr, det er en pige, for jeg har aaa-aaaa-aaa-ldrig haft det sådan her før"
Jeg siger jer, de troede at jeg var sindsyg. Virkelig. Heldigvis tror jeg stadig, at de kan huske det. Og de var fra det største spillested i byen. Dejligt.
Sådan har jeg det ikke længere. Men jeg gider stadig ikke se disse klip som
Øglemor har lagt på sin blog i dag.