Ahhh...

Forresten så virker konsekvens.Altså det der med at sige nej. Til Krabbe, that is.

Nå. Det vidste du godt??...

Men det er altså blevet ret lettere at sige nej her. Krabsen forstår, at Nej er nej. Ikke et måske-nej, men bare et nej. Niet. Niks.

Og nu er der som regel kun skrige-hysteri-anfald i et minuts tid bagefter, hvor det før tog flere minutter at falde ned - plus lidt banken hoved ned i gulv.

Hvis det går rigtig godt, kan vi nøjes med lidt surmuleri og optræk til hysteri - som så kan afledes. Det er fantastisk.

Og når nu vi er ved fantastisk; Ved du hvad der ellers er fantastiskt? At have fri. Sammen med barnet. Altså det er også lidt hårdt, ikk?

For der er jo ikke så meget tid til lur og bog, især ikke når en kaffevogn eksploderer neden for vores vinduer..., men jeg har lissom opdaget, eller genopdaget, at det der drengebarn, som vi har sat i verden, er sindssygt smuk. Og dejlig. Og sjov. Og nysgerrig og klog. Og han åbner munden, når han koncentrerer sig. Og hvem hulan har lært ham at give krammere? Og hans

mellemblonde øjenvipper skinner på oversiden. Det kan man se, når han kigger ned. Og de røde pletter på kinden SKULLE bare have noget creme, så forsvandt de.

Han kan også kaste med sand. Og han hører vildt godt og genkender en sirene, før jeg hører den.

Han kan sige Ikke den vej - Den vej. Og Kom lige. Og V´gerne op. Og Apå´ mish. Og det betyder jo Pas på Smilla - Som er mormor og morfars hund.

For saddan han er dejlig!

Påskeferie

Vi har været på landet. For at passe land-hus, land-hunde, land-kyllinger og nogle land-høns. Vi har også set på heste, køer og får. Jamen det har været den rene idyl. Krabbe har leget på gårdpladsen og vi har siddet i solen og spist, læst og slappet af. Uden nogle påskeforpligtigelser og bare os selv. Ahhhhh....

Det er sådan at jeg har en kusine som bor lang ude på landet. På Amager. Heeeeeelt omme på den anden side af Kongelunden og der hvor man kan lugte hvis der er pålandsvind.

Så også den vej alle flyene skal, når de skal over for at vise sig frem ved Flyvergrillen. Men man vænner sig til det.

Der er ikke så meget mere at sige, så jeg lader lissom resten af pladsen (På Nettet??!) stå til billederne.

"De sov ikke mellem 2 og 4!" . Ajmn kender vi ikke godt den der følelse?

traktor!

Jeg er vildt stor!

Det´ Muhh!?

Host host

Fuld fart på trampolinen

Åh, det er så sjovt!

Grill-Bill

Mmmm.. grillede pølser

Hjemmelavet ramsløg-smør. Håndplukket, du!

Bok bok bok...

Hønsefangeren

Det var ham selv der ville

Bryllupsgave

Manden og jeg blev gift for snart 2 år siden. Det betød, at det tilgodebevis vi havde liggende fra de mange flotte gaver, snart udløb.
Krabbe er syg, og Manden var hjemme med ham i torsdags.
De fik blandt andet tiden til at gå med en tur i BR og Inspiration. Hvor de købte henholdsvis et værktøjssæt og Hr. Bumle.. Jeg elsker ham!

Vi var der jo

Jeg troede faktisk, at vi havde den. Den med børneopdragelse. Jeg mener, vores søn er jo ret sød, og så er det vel det...

Da min kusines mand i søndags sagde "det er jo bare fordi han er forkælet", måtte jeg jo faktisk give ham ret.

Alle de der hysteri-anfald, er nogle som jeg selv har genereret. Fordi jeg er sådan en vat-arm.

"nej. Det må du ikke"

`hænge-mule og vand i øjnene´

"Nej. Stop så. Slut"

"Wwrraaaa......... " ´smide med mad/mælk/vand/legetøj/sig selv´

"okay. Bare fordi jeg er træt. Vi tager den der kamp en anden dag. Lige nu må du godt, så...."

Du godeste. Den der Anden Gang er jo bare aldrig kommet. Og Krabbe er jo et intelligent barn, så han har da regnet ud, at en smule hysteri fører som regel alt muligt godt med sig.

Men.

Vi opdagede vi det. Og han skulle faktisk have sol-hat på, for pludselig var hans hovedbund let rød.

Og det ville han ikke. Derfor tog Manden (Ja, ikke mig....) konsekvensen og sagde, at det var solhat eller indenfor.

Så sad de dør i døråbningen i en halv time. Jeg kiggede på et tidspunkt forbi, smækkede hatten på hovedet og satte knægten i barnevognen. Vi skulle lige se noget, inden vi skullee hjem.

For det er jo den anden finte - distraktion.

Men fremover bliver jeg nok nødt til at være mere konsekvent.

Og det føltes ret godt at spise aftensmad i anstændigt tempo, og kunne tage en gang til (Til Lillebror selvfølgelig..) og ikke skulle styrte ind i stuen for at lege eller sidde ved siden af og se Postmand-fucking-Per.

Nu prøver vi - med det der rygrad.

Er der noget nyt..

Så fik vi da ellers lige brændt 1648 kroner af. På en halv time en mandag eftermiddag.

Manden og jeg hentede Krabbe sammen og besluttede, at svinge indenom skobutikken på Nørrebrogade som ligger lige ved siden af vuggeren.

Derinde kunne vi lissom godt se, at de størrelser som Krabbe skulle have fodtøj i, var ved at forsvinde. Så en hurtig (og også en lidt svær - da vi har ret forskellig smag) beslutning senere havde Krabbe gule sandaler, sorte gummistøvler og grønne sko. Støvlerne fra Bundgaard og de to andre fra Angulus. Nu håber jeg fannerme bare at de passer ordentligt på Krabbes fødder for ikke om han ville gå

ét skridt i det nye futter. Niks! Knap nok have dem på.

Skoene er nu alle målt efter inde i, så mon ikke det går, når nu han har en ret almindelig fod

uden for meget plathed eller fede ankler?

Der er mange som mener, at de sko er for dyre. men ved du hvad. Han skal jo gå i dem indtil han skifter til vinterstøvler igen. Et halvt

år. Hver dag. Så skal han altså ikke rende rundt i noget som han ikke kna bevæge tæerne i, eller som hans små bløde, dejlige fødder sveder i. Nænej, ikke tale om. Så hellere spare lidt på tøjet og arve og købe brugt du!

Og asprospro købe brugt; Jeg har købt lidt tøj i Flødebollebutikken til Lillebror. En sød orange Holly´s body, en dejlig creme-hvid hjelm

og en fin natdragt med stjerne på. Og så lige et par dejlige grønne bukser, som kom med i tilbuddet.

Sikke nogle dejlige ting, og så er det jo selveste Villads som har haft det på sidst. SÅ bliver det vidst ikke bedre.

Og når nu vi er ved Lillebror. (Ja, hvad skal vi kalde ham??? Kan sgu ikke finde ud af det..). han vokser, spræller og sparker løs. Og maven er blevet stor. Jeg mener, at have læst, at vokseriet ville foregå lidt mere roligt her midt i, 24 uger, men nej. Ikke ham her. Han suger løs. Faktisk så meget, at der er gået svind i mine kinder. Det kan jeg vidst godt afsløre , at DET skete ikke sidste gang. Men det er nu egentlig

meget pænt. Måske man skulle gøre lidt ved det der motion og såen på et senere tidspunkt.

I weekenden var vi til bryllup på Fyn. Sådan et hyggeligt et, med landsby-kirke og forsamlingshus. Det var smadder-dejligt, og Krabbe blev passet hos Farfar og BedsteInge. Han hyggede sig - Vi hyggede os. Win win. Da vi hentede Krabbe dagen efter, var han lige stået op. Han havde svedt lidt i sin barnevogn, og når det krølhårede barn gør det - Ja så krøller krøllerne.

Han ser sgu så sød ud!