Der må være en grænse

Nogle gange bliver det altså bare for meget.
Indimellem får jeg et anfald af anti-økologi. Jeg er ellers stor tilhænger af det røde ø og alle dets venner. Både dem til at putte ind i kroppen og udenpå. Men: når jeg læser opskrifter på økologiske boller på melposer, bliver jeg sgu lidt træt i det.
Med økologisk mel, økologisk gær, økologiske æg og så videre kan man åbenbart bage økologiske boller.
Jamen hold nu op med alle de ø' er. Det kan jeg jo godt regne ud. Og når nu jeg har valgt at købe det økologiske mel, så kan jeg også godt regne ud, at jeg ved at blande det økologiske mel med ændre øko-mærkede varer, får jeg økologisk brød. Ja, det var jo et bevidst valg, at tage det lidt dyrere mel for pokker. Jeg kan godt tænke selv..  Åh, jeg bliver sgu træt.
Og så skal du da slet ikke få mig i gang med det vanvid som blev startet for et par os siden, da storytelling blev moderne. Jamen jeg tror bare ikke på, at marmeladen er kogt med nænsom kærlighed eller what ever, når nu den bare står på hylden nede i den lokale discountbutik. Stop!

Den lille sukkerknald

Jamen Skrubbe er da bare den sødeste baby - Ever! Ja, sammen med Krabbe s´følig.

Når han er ved at vågne, strækker han de små tændstik-arme op over hovedet, skyder ryg og krummer de små tændstik-ben op under sig.

Når han er ny-skiftet og fyldt til randen med mælk, siger han små pludre-lyde, som simpelthen er så søde, at jeg smelter hver eneste gang. Han har da bare verdens sødeste stemme!

Når han bliver ammet ligger han og betragter mig, når jeg ser væk, når han ikke ligger og plasker i mælk, som er hans yndlings leg: At få mælken til at løbe for derefter at gøre ingenting. Andet end at holde nedløbreflekssen i gang så alt bliver gennemblødt. najs..

Han hader at få skiftet bodystocking, men ellers er han ret large over for det med at få skiftet tøj.

Det eneste problem vi er stødt på med ham den lille kære er, at han altså ikke såen lige er til at få til at sove om dagen. Jow jow, han sover, men kun i meget kort tid ad gangen. Det betyder, at om aftenen er han dødtræt, faktisk så overtræt, at han ikke kan falde i søvn. Og det er simpelthen så synd for ham, når han græder hjerteskærende og slet ikke kan finde ro. Men han er åbenbart ikke den type barn som sover tungt i sin barnevogn. Og ej heller i tvillingevognen. Eller autostolen for den sags skyld. han sover, men ikke tungt, så der er ikke meget kvali over det.

Såe.. nok noget med, at Skrubbe og jeg kommer til at være en del hjemme indtil han bliver lidt større, og lærer at sove på trods af lidt bumlen rundt. Nå. men det kommer vel. Gode råd modtages, hvis det er noget du har erfaringer med?

Trælse ting ved babyer, som jeg havde glemt. Lykkeligt.

1: At det er umuligt at have rent tøj på flere timer i træk.

Da det kun var Krabbe-dabbe, som boede her, kunne man, hvis man overlevede morgenen uden havregrynsstænk og yoghurtfingre, have rent tøj på hele dagen på jobbet. (Læs: I teorien. For jeg kan ikke..). Det er hermed erklæret umuligt for mig, at holde diverse bluser og toppe frie af mælk mere end 2 timer. Og det er FUCKING irriterende.

2: Baby skider altid LIGE når man er på vej ud af døren. Hver gang. Punktum.

3: De har ingen respekt for døgnrytme.

4: De vil helst ikke sove alene. Selv. På en madras i en babyseng af en slags. Men derimod meget gerne på mor. Med bryst i munden. Og lige gyldigt hvor forsigtig man er, vågner de, når man ligger sovende version fra sig.

5:De genererer uendelige mængder vasketøj. Og flerbørnsmødre ved jo, at we ain´t seen nothing yet. Bare vent til grøden kommer....

Så små

Nåårh

Læg telefonen fra dig

Jeg har simpelthen SÅ dårlig samvittighed. Her er historien, og lov mig, at I ikke misforstår og melder mig til baby-politiet. Og at I ikke hader mig. Jeg ER altså en god mor, normalt.

Skrubben var vågen, og ville ikke spise men gerne have en ny ble i morges, da Krabbe spiste morgenmad og Manden nussede rundt og fandt tøj. Skrubben blev skiftet og Krabbe blev færdig med sin bubu (yoghurt..).

Fordi Krabbe og jeg savner hinanden og de gode stunder, som vi jo rent faktisk får tilkæmpet os, tilbød jeg at klæde ham på, når nu Skrubben ikke lige havde brug for mig.

Så langt så godt. Tænkte, at det ville være hyggeligt lige at nusse med den store inden dagen gik i gang. Men det var de forkerte strømper, og ikke den bluse, og mor skulle ikke med ud - Kun far på arbejde. Ja, mor bliver hjemme med Skrubbe - Og så bam! En på sinkadusen til mig. Lige på siden af hovedet ved øjet.

I ren refleks slog jeg igen. Nejnejenej, jeg SLOG ikke. Jeg daskede ham på armen, men det var nok til at han blev mega-forskrækket. Og det blev jeg også. Og så stod vi der og græd på hinanden.

Det var jo meningen, at det skulle være Mor/Krabbe-hygge i et par minutter inden dagen gik i gang, og i stedet havde jeg gjort os uvenner.

Krabbe så, at jeg græd. Og så græd han over, at Mor var ked af det.

Jeg har nok traumatiseret ham for livet. For helvede mand. Lorte-reflekser. Og lorte-minus-underskud om morgenen.

Jeg skal vidst bare lade være med at stå op om morgenen, før de er ude af døren, for det er nok det tidspunkt på dagen, hvor jeg er mest flad.

Skrubben begynder morgenmåltidet fra 4-tiden og er halv-vågen imens, hvilket betyder en masse grynteri og spise/ikke-spise. Ikke at det er en undskyldning for dårlig opførsel overfor Krabbe, men det er virkeligheden, at jeg hver morgen vågner med hovedpine at spændinger i nakken og er helt groggy af at producere mælk uden at få hverken vådt eller tørt.

Heldigvis fik jeg et farvel-kys og alt blev hurtigt godt igen. Bortset fra min samvittighed. Den ligger så langt nede i den sorte kælder, at kineserne nok snart støder på den.

Mælk

Jeg har tænkt på noget. Og nu bevæger vi os lige ud i det filosofiske hjørne - Føl dig fri til at stå af her, hvis du ikke er i det eftertænksomme hjørne..

Jeg ammer jo Skrubbe. Det gjorde jeg også med Krabbe, og for mig har der aldrig været nogle problemer med det.

Men jeg har tænkt på noget. Jeg har tænkt på om man kan amme en andens barn. Ikke at jeg overvejer at gøre det vel, men hvis nu man stod i en situation, hvor der var en lille sulten baby, som havde brug for lidt mad og man var den der havde maden.

Jeg mener, at have læst en gang - dengang jeg stadig havde en hukommelse, altså præ-Skrubbe - at der var en eller anden skuespiller (var det mon Angie Jolie??), eller hvertfald en kendis, som var i Afrika og der ammede en lille sulten afrika-baby.

Altså gad vide hvordan det er? Jeg mener ikke det fysiske, men det psykiske. der opstår jo altså et bånd, når man ammer, mener jeg, som er noget ganske særligt. Og hvad så med det fremmede barn? Får man et særligt bånd til dette barn? Hvad siger forældrene/moderen til dette. Altså umiddelbart forestiller jeg mig, at afrika-moderen var glad for at hendes baby fik et måltid mad, men hvad hvis det var i denne ende er verden?

Ville du lade en anden kvinde amme dit barn? Hvis nu vi lige laver et scenarie, hvor det ikke er et spørgsmål om liv eller død for babyen, men dog om dens velbefindende fordi det ikke kunne lade sig gøre at fremskaffe modermælkserstatning lige med det vuns. Fordi man var på ferie ude midt i en skov og så var moderen lige.. ej, jeg ved ikke lige hvad hun var, men hun kunne ikke lige amme babyen, som var ked og sulten.

Hvad så? Smækker man så brystet ned hovedet på den lille og siger bon appetit? Og hvordan tackler forældrene det? Og hvordan har man det med, at ens lille økologiske guldklump får mælk af en anden, som men jo rent faktisk ikke ved hvad har af underlige stoffer i kroppen. (Arj, ikke stoffer. Men du ved - Flammehæmmere, parabener, ftalater og såen...)

Prøv lige at tænke lidt over det. Der er mange lidt små-underlige dilemmaer i det. Eller er det bare mig, og min forkælede verden.

Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg selv synes. Både om at være giver og tager.

Jeg overvejer tit, om ikke jeg, som ammende, burde donere mælk til babyerne på Riget - For det kan man vidst nok - men.... er det underligt?

En sømand

For når en sailor - En rigtig sailor går i land, så ved man aldrig hvad der kan ske.."

Puttebamse og Krabbe

Krabbe har en bedste ven. Det er Puttebamse. Krabbe elsker Puttebamse og har ham gerne med overalt. Ikke at det er en god idé, at han har det. Vi har nu flere gange måtte forklare igen og igen, at Puttebamse sover i vuggestuen, men at Storebamse sover her - Sammen med Krabbe, når vi ikke har fået vristet putteren ud af hænderne på barnet inden afgang.

Her på det seneste er Krabbe begyndt at lege mere med PuBa, som han kalder ham.

Han snakker med sin bamse, og giver ham mad. Forleden sad Krabbe i vindueskarmen og kiggede på gravkøer, og dem skulle bamse da også se. Tilmed fra den bedst mulige vinkel - Med næsen ud af vinduesprækken - Bag børnesikringen altså.

"Se PuBa. Sidder helt herop"

Skærmning

Så gik jeg her og syntes, at Skrubbe da var et nemt barn. Det skal man åbenbart passe på med at tænke. For det er han så ikke længere.

Han er blevet rigtig svær at få til at falde i søvn. Når først han sover, så sover han. Tungt og godt. Men indtil da vågner han med jævne mellemrum, når han er på kanten af søvnland. Det er ret synd for ham, for det er tydeligt, at han er træt. Hans små øjne er to smalle sprækker og let hævede, fordi han er træt.

Nååårrhh...

Da Krabben var lille baby, havde vi det princip, at han var en lille sart nyfødt, og at han derfor skulle skærmes lidt. Altså lidt henad den måde man skærmer særligt sensitive børn. Ikke at Krabbe overhovedet var det. Slet ikke. Men fordi vi hellere ville introducere tingene, legetøj og oplevelser, langsomt for ham fremfor at bøvle med et overstimuleret barn.

Og det er det, som jeg tror er sket nu. For vi har lidt glemt, at det var det vi gjorde sidst. For eksempel har Skrubben sovet i sin voksipose herhjemme. Sådan én er der jo ikke kaleché på, så derfor er udsigten fra den lille seng hvad der nu lige er over hovedet på ham, der hvor han bliver stillet. Og så skifter den jo hele tiden. Udover det, har han fået forskelligt legetøj, aldersvarende

og det hele, men det havde Krabbe heller ikke.

Så nu prøver vi altså lige at trække lidt i land med alle stimulanserne. Skrubben sover i liften igen. Måske bortset fra i vores soveværelse om natten, for derinde sover han ret godt og det er meget spartansk indrettet -fordi det kun er cirka 6 kvm og dermed kun har plads til vores seng. Og så fordi det er pisse-irri at skulle pille ham op af liften, hen over kanten, om natten, når nu

der kun er plads til at han sover i mellem os i dobbeltsengen.

Nåmmen. Ro og regelmæssighed til Skrubbe. Fra nu af.

Brev

Fik vidst ikke fortalt, at hende Katrine-jordmoder sendte os et brev. Jo fordi hun ikke kunne nå at sige farvel til os, inden vi forlod fødegangen. Jamen hvor sød er hun lige!? Hun slutter med, at vi måske ses næste gang. Ja, det tror jeg da nok vi gør. Lige før jeg ville få et barn mere, bare for at føde med hende igen altså

Øjne

Det er ikke meget I har set til dem , her på bloggen. Men Skrubbe har altså nogle dejlige, mørkeblå øjne. Han er ved at være god til at holde sig vågen, og synes indtil videre at lys er det sejeste, han længe har set. Han har dog også fået øjnene op for legetøj.. du ved, sådan noget i sort/hvid.. han basker gerne ud efter det og bliver også vældig sur, hvis det er for langt væk.

Nem og billig

Ja, jeg er nem. Men det gør mig altså glad, når Manden siger Mmm idet han strejfer mig, når han går forbi. Han er sød.

StoreKrabbe

Han tager det faktisk meget pænt, den lille storebror. De første par dage ville han frygtelig gerne sidde hos mig, liiige når Skrubben skulle ammes, eller bare være lidt hos sin mor (Så jeg kunne sidde og sniffe til ham..).

Heldigvis har han det ikke sådan mere, nu tester han bare lidt mere grænser. Hos både Manden og jeg. Og kaster sig på gulvet hvis ikke han får sin vilje - Ikke at vi er tilbage ved tidligere tiders over the top hysteri-anfald, men dog; Lige en markering. Desuden har han opdaget en nyt skrige-gear. Han har fundet ud af, at han kan råde VIRkeligt højt. Altså helt afsindigt højt. Så højt så han skræmmer andre børn.

Men han er glad for sin lillebror. Han giver ham sutten og svøbet på. Han kan sågar lokkes til at give ham et kys. Dog ikke flere gange i træk, så langsom-mor kan nå at folsgrafere det.

Han er faktisk knald-hamrende sød, og jeg savner ham dagligt. Altså fordi jeg jo bare ikke har tid til ham i samme grad som før, og det river i mit hjerte, for jeg kan mærke, at han har det på samme måde. Vi suger begge de øjeblikke til os, hvor vi kan være sammen om at lave mad, se dvd eller læse en bog. Bleskift og natte-putning er blevet yndlingsbeskæftigelse for os.

Nu satser jeg blot på, at det snart bliver lidt hverdags-agtigt det hele, så vi får regelmæssigt tid til hinanden.

To brødre - de første dage

Det har altid været sådan, at hverken Manden eller jeg kunne se, at Krabbe lignede os. Vi kansimpelthen ikke se det.. Og nu har vi det sådan, at vi altså ved grød ikke kan se, at de to drenge ligner hinanden. Der er måske noget med øjnepartiet, men ellers... hmm.. Her er lige en lille sammenligningskavalkade fra de første dage i henholdsvis 2009 og 2011

*Skrubbe*

*Krabbe*

*Skrubben*

*Skrubbe*

*Krabbe*

*Skrubbe*

*Skrubbe*

*Skrubbe*

*Krabbe*

*Krabbe*

*Krabbe*

Ferie med fart på

Jeg skal da ellers love for, at 14 dages ferie fra vuggeren kan sætte fut under en 2-årig.

Krabbe laver sætninger, som vi kan forstå. Han holder øje med hvem der sover og især hvem der ikke sover.

"Mor ikke sove mere. Ha´ ikke sove mere. Lill´bror ikke sove mere. Far ikke sove mere."

Ja, og så er det da ellers bare om at følge med i talestrømmen.

Han gentager alt. ALT. (også bandeord, sjovt nok..."nå for fanden..")

"Mad varm. Ta´ li´ en t´ mælk" Og Så Videre.

Det er fantastisk.

Især når vi kører bil pludre han løs - non stop. Om alt det han ser - og ikke ser. Hvor vi har været, hvad vi lavede, og hvad vi taler om på forsædet.

Udover det, er han nået der til, hvor han kan lege selv. Han har arvet en støvsuger fra kusine Sofie, og den bliver i øjeblikket introduceret til hele lejligheden.

Desuden er gravkøerne stadig i gang lige ved siden af ejendommen, og det er the shizzle for Krabbe. Han kan sidde længe i vindueskarmen og følge med i hvad de laver og fortælle om det. Han rykker.