 |
| Fuld fart, ud i naturen med det lille stenbrosbarn |
 |
| Hejsa heste |
I går rykkede hele familien nordpå. Til høstmarked på
Krogerup Avlsgård, som er der hvor
Årstiderne holder til. Og sikke dog et marked! Nui det var dejligt.
 |
| Og blomsterne. |
Alt lige fra friskpresset æblemost, til hesteture og mad. Maden. Isen. Varerne. Åh. Jeg gad godt arbejde der. Tænk at færdes i de omgivelser, med de produkter og med den filosofi hver dag. MMmmmmm..
 |
| Mmmm.. juice |
Vi ankom om formiddagen, lidt efter at markedet var åbnet, og straks gik vi ned for at sige hej til hestene og køerne.
Krabbe syntes at køerne var rigtig søde, og Skrubben blev åbenbart så inspireret, at han følte en lille sult som straks skulle stilles. Ja, man skal ikke være for blufærdig med et bryst-barn i voksealderen.
 |
| Kom så herned i mit flag, i flaksende bæster! |
Lige ved siden af køerne ligger skolehaverne, og der har mange af eleverne valgt at så blandt andet sommerblomster som tiltrækker en masse sommerfugle. Ikke at det betød, at Krabben kunne fange nogle af dem med det store "flag". Faktisk kunne han næsten ikke få øje på sommerfuglene som flaksede hurtigt rundt i blomsterfloret.
 |
| Bred røv og hestehale |
 |
| Og så holder du fast der. Og nu ikke skrige. (Please) |
Da vi endelig fik vristet det store net-formede "flag" fra ham, for det var han blevet temmelig glad for, gik vi op til hestene, som man mod en lille mønt kunne få en trækketur på.
 |
| Jeeehaaaa!!... |
 |
| Hyp hyp |
 |
| hejhej far! |
Nu er det jo sådan, at Krabbe ikke er videre begejstret for, at dyr har munde. Han elsker alle slags dyr, hvis bare de vil holde deres hoveder, og i særdeleshed deres mund, væk fra ham. Derfor ville han slet ikke høre tale om at ae de søde heste, som var spændt for hestevognen. Han ville derimod godt op på dem.
Vi prøvede at tale ham fra det, da ingen af os orkede at stå i kø, bare få at han kunne gå i baglås og tage sig en kæmpe skriger, når det endelig blev vores tur.
Det skete så ikke.
Krabbe var henrykt over at sidde helt oppe på Lille Ørn, og nød både udsigten, hesten og den lille gyngetur, som sådan en hesteryg tilbyder.
Faktisk så meget, at han blev rasende, da turen var slut.
 |
| Store Josefine-hest |
 |
| "Lege heeeeeest. Nuuuuuuu" |
Vi fik lokket ham op på gårdspladsen, hvor der ventede dejlig buffet, frisklavede smoothies og andre børn. Men næ nej, ikke om ungen ville vide af noget af det. Han sad og og hylede "Lege hest" og "Koooom meeeeeddd" under hele den dejlige frokost, som vi huggede i os. Den økologiske øl blev slugt på vej ned til hesten igen. Og Krabbe fik ikke noget at spise.
 |
| Ja, Skrubbe var også med |
Vi kom ned til hestekøen igen, og denne gang fik han en tur på Josefine, en endnu større hest end Lille Ørn, og endnu en gang nød Krabsen turen i fulde drag, og endnu en gang var han umulig at få med der fra igen.
Heldigvis havde de gode folk på gården bygget en tumleplads med halmballer i forskellige størrelser, som Krabbe og Far kunne tumle i, mens Skrubbe og jeg fik lidt at spise og lidt afslapning i halmen.
Åh hvor kunne jeg godt vænne mig til at bo på landet, mand. Og mon ikke Krabbe og jeg er at finde ved hestene i Dyrehaven fremover, indtil vi kan melde ham til ridning om nogle år. Du godeste - Min seje dreng kommer til at å i gamacher og gummstøvler resten af sit liv.
 |
| Krabbe er slet ikke færdig med at lege hest |