 |
| Ja, tænk. Selvom Krabbe prioriterer sin "computer" ret højt, vil jeg alligevel vildt gerne være samme n med ham så meget som muligt |
Vi har. Og vi er hamrende glade for det.
Der er noget som jeg har lagt mærke til. At det er lidt tys-tys, det der hjælp.
Da jeg var barn var min mor (stort set - fra et barns synspunkt) altid i kælderen. Det er der vaskerummet er. Hun var altid i gang med vasketøjet. Jeg forestiller mig, at hun også ind i mellem slappede af dernede og hvilede ørene lidt. Det var jo trods alt mig, som var den ene af hendes to børn.
Men mit overordnede billede er, at der var hun.
Med mindre hun støvsugede, lavede mad eller ordnede andet husligt arbejde.
Og det er derfor vi har hjælp.
For det gider jeg simpelthen ikke. Hverken for Manden eller jeg.
Da vi antog hjælpen, spurgte jeg min mor, hvordan hun havde klaret det.
 |
| Halløøøøøj. Det er faktisk kun Skrubbe som ser sød ud her |
Og nu er vi tilbage ved tys-tys
Når jeg eller andre nævner, at man får hjælp i hjemmet, bliver det sagt lige så stille. Lidt tys-tys. En anelse skamfuldt måske..
For er man en rigtig mor, hvis ikke man holder sit hjem selv? Er det virkelig dét? Eller måske er det ikke mor-kortet, men kvindekortet?
Jeg mener i hvert fald, at det er noget pjat.
Jeg, og vi, har valgt, at vores tid med drengene er for dyrbar til, at vi gider gøre rent, når nu vi kan købe os fra det. Plus det faktum at vi hader at gøre rent.
Jeg tror såmænd også godt, at min mor ville have haft muligheden. Men dengang var det nok endnu mindre noget man fik, end det er i dag.
Så ja; vi får hjælp. Og vi er fandme glade for det!
Og ps: min mor kan virkelig godt forstå os; hun syns heller ikke, at det er sjovt at gøre rent.
