Sider

onsdag den 30. november 2011

Hjerter på snor

Lige et lille hurtigt ekstranummer, inden Skrubben skal op. Se:




Det er julegavermærker i træ fra Netto, beklædt med papir fra Minimega

Det er jo ikke atomaffald

Hvorfor fanden i hede hule helvede vil det barn ikke tage sutteflaske? Det er sgu da øko-erstatning der er i flasken og det hele, men nejnej. Det er kun de hjemmelavede pftalater som er gode nok til den lille Skrubbeskat. Vi træner nu på tredje uge, og er i mellemtiden begyndt at tilføje noget ris-grød.
Eller. Første gang i går. Og i aften får han så ikke noget, fordi vi skal til forældremøde i vuggeren.
Virkelig?
Tilfreds baby?

Og det var sådan set heller ikke en mega-succes oplevelse i går, men jeg tilgiver ham, for ris-grød er altså heller ikke lige the shizzle, men sådan er det, når man er baby. Man skal en masse ting, som man ikke vil.
Det skal man jo så også, når man er voksen. Derfor jeg stadig ignorerer min tandlæge. Ikke at jeg har skræk for dem eller noget, men det er jo bare endnu en ting, af de kedelige, som skal presses ind i programmet.
Og jeg VAR ellers lige i gang med en winning-spree i går, med massage og kaffe i lange baner.
Selvom massøren formanede om, at vi altså skulle huske at drikke vand for at få affaldsstofferne ud, fik jeg da alligevel slugt mig en ...fem kopper i går. Mmm, kaffe.
Andre kedelige ting, som jeg skal huske:
Gladbaby, fordi mor ikke propper underlige  ting ind i munden på den
Søge SU. Igen.
Betale mine abbonnementer. Til tiden denne gang.
Se at få fundet ud af noget med det der tv-ophæng.
Købe bogkasser, som skal males. Suk.


Men først; en lur!

mandag den 28. november 2011

Det er jo snart slut

Der er 2 måneder tilbage af min barsel, og jeg er ærligt talt lidt ked af det. Det er såmænd ikke fordi jeg skal tilbage i skole; Det glæder jeg mig til. Og jeg regner ikke med at det bliver vildt hårdt. (Det eneste som er lidt nervepirrende er, om jeg mon kan finde en makker som også bor i kbh og evt har børn.... Bare så vi har de samme vilkår og forståelse for hinandens tidsrammer)
Nej, det jeg er ked af er, at min barsel snart er slut. Slut prut! Ikke mere hygge med Skrubben på dagsbasis. Og det der er i vejen med det er, at jeg synes slet ikke, at jeg har nået noget af alt det der barslesgejl. Jeg har ikke være på lagersalg. Jeg har kun være i bio 2 gange. Jeg har ikke være i svømmeren med ham. Jeg har ikke meldt mig til babyrytmik eller efterfødselsgymnastik. Jeg har generelt slet ikke lavet nogle af de ting, som jeg gjorde, da jeg var hjemme med Krabbe for 2 år siden.
Til gengæld har vi bygget om. Og det er jeg jo også rigtig rigtig glad for. Men det er altså gået ud over min barsel, og jeg føler, at jeg har mistet noget. Det er faktisk sådan, at jeg skal minde mig selv om, at Skrubbe jo ikke forsvinder bare fordi jeg starter i skole og Manden overtager barslen (Og to børn hjemme på én gang, fordi vi skal være i Århus i et par måneder. Gisp. Stakkels ham!)
Men ikke desto mindre, er det sådan det er. I dag har jeg forsøgt at tage revanche og har faktisk både leget med papir og syet. (Reparation af et par flækkede bukser tæller vel også)
I morgen skal jeg have massage sammen med mødregruppen. Dét glæder jeg mig også til, og det er også ret barselsagtigt. Så det er også ok. Måske skulle jeg så snuppe en tur i svømmeren på onsdag? bare fordi nu skal det fandme være!

ps: Skrubbe har krydset den magiske grænse for start på skemad, og det er jo også ret barslesagtigt, at koge mos eller grød til sådan en bette én. Men det må blive i næste uge. Jeg skal jo også have tid til kaffe!

fredag den 25. november 2011

Noget om nettet

Jeg elsker netbutikker fordi de altså har en tendens til lige at gøre lidt mere ud af lækkerheden. Og servicen,
altså.
Nu er julegaverne til Skrubbe og Krabbe fra Mormor og Morfar ankommet. Med i den store kasse, som ud over de to Bobles-ugler til drengene, indeholdt en løbecykel til Krabbe, var der også 2 Dannebrog, stofflag på træpinde, og et juleornament i træ.
Jamen, hvornår har du sidst fået ekstragaver med, når du har smidt en masse penge i en butik? Og når man køber mindre ting, som fx hudpleje eller papirvarer, er det fandme altid så lækkert pakket ind, at jeg næsten ikke nænner at åbne det.
Og det bliver i hvert fald åbnet meget forsigtigt. Bare fordi det ville være synd at ødelægge alt det pæne.
Jeg ved godt,at de fysiske butikker har udgifter til husleje og sådan. Og at det i nogle tilfælde er lækkert at kunne se, mærke og prøve varen, inden man svinger kortet, men jeg synes helt ærligt, at der er en del butikker som kunne lære en del af nettet. Nå.

torsdag den 24. november 2011

Hesten

Op i den nye slagbænk
Så var det, at vi blev lagt ned af noget influenzaværk. Det er heldigvis på retur nu, men Skrubben er stadig godt snottet og får jævnligt en dosis saltvand i næsen med hvæsen og rallen til følge. Men det virker jo, det skidt.

Ikke at sådan en omgang snot skal stoppe hans udvikling. Han er begyndt at vende sig. Fra ryggen til maven. Og det virker som om at det er semi-bevidst. Selvom han bliver noget overrasket, når verden pludselig vender den anden vej.
Så kigger det lille hoved op fra tæppet og ser helt forvirret ud. Se sgu ret sjovt ud. Lidt ligesom en skildpadde i højt græs.
Det er lidt farligt
Udover det, er han også begyndt at dreje sig lidt. Altså sådan møffe-dreje sig lidt, når der ligger spændende ting ved siden af ham. Jaja; nogen skal jo prale af ham. Og jeg gør det gerne.
Såe indtil videre tegner han da til at blive lige så stærk som sin storebror. (Ja, ved det godt. Jeg fremstiller ham som om han var en avlshingst. Men: nogen skal jo prale af ham, som sagt)

Se mig
Krabbe for et år siden
Krabbe er begyndt at forstå en masse begreber og taler gerne om kolde og varme ting. Han har så bare ikke helt forstået hvad der hedder hvad alligevel, og puster dermed på sin kolde danskvand. Det virker lidt dumt. Men han kan ikke helt få ind i hovedet, og bare fordi det svider lidt på tungen at drikke danskvand, er det ikke ensbetydende med at det er fordi det er varmt.
Han bytter også lidt rundt på ordene, når han gerne vil have en varm trøje af. Som han jo har på fordi det er koldt. Der er dælme ikke noget at sige til, at vi ind i mellem bliver lidt forvirret, når han hiver og slider i sin sweater, for at få den af, fordi den er kold.





Halløj!
Udover det, går det faktisk ok fint med det med at sove på samme værelse. Vi lægger dem stadig ikke på samme værelse. men de sover sammen hele natten, Skrubben bliver båret derind, når vi går i seng. Og det er sket flere gange, at både den ene og den anden har grædt og larmet om natten, uden at den anden er vågnet med højest har grøffet rundt. Det er ret rart. Ikke at jeg selvfølgelig ikke regner med, at når nu jeg har skrevet det her, så går de amok i nat. Sådan er det jo.


onsdag den 23. november 2011

Vi løfter i flok

Hvis der er noget vi er her, så er det solidariske. Derfor bliver alle sammen syge samtidigt.

lørdag den 19. november 2011

Samsovning

Tusind tak for jeres gode råd om, at få børn til at sove sammen.
Rådene resulterede i, at vi, da vi kom sent hjem med halvsovende børn i går aftes, forklarede Krabben, at Skrubbe skulle sove i sin seng på værelset. Hans tremmeseng har stået derinde længe, skal lige bemærkes. Vi sagde også, at Skrubben nok ville larme lidt, men at så ville jeg komme og give ham mælk. Og at Krabbe bare skulle sove videre.
Okay, sagde han.
Og så lagde vi ham i seng.
Skrubben fik en lille godnatsnack, men så turde vi alligevel ikke lægge ham ind på værelset, før han sov, så han stod i sin lift på dobbeltsengen og faldt i søvn, for at blive flyttet ind senere.
Det gik ok. Vi havde jo ikke forberedt os en skid på, at det skulle være i går, så nat-spøgelset var væk og der var ikke lipge tæpper og puder til mig derinde. Men det blev ordnet på listepoter.
Og det gik faktisk godt. Lænestolen stod på et knirkende gulvbræt, og lampen skinnede lidt på Krabbe, men alle fik (lidt) søvn og mad. Det gik! Og i aften prøver vi igen. Måske på den rigtige putteritualmåde:-).


torsdag den 17. november 2011

Hvor skal Skrubben sove?

Så er vi oppe igen. Jeg slettede nogle af alle webalbumsene. Jeg havde lige loaded alle, som i ALLE, vores billeder til webalbummet i Picasa.
For at være på den sikre side. For hvad nu hvis de bliver væk! Det ville jeg bare slet ikke kunne klare.
Men jeg må vidst finde en anden løsning; have dem et andet sted, som ikke er kombineret med min mail, for jeg vil meget gerne have et billedelager på nettet.
Alle mine små skatte skal opbevares sikkert.

Og nu til noget helt andet.

Hvordan får man 2 børn til at sove sammen, når de falder i søvn på vidt forskellige tidspunkter, den ene kan finde på at ville have mad om natten og den anden kan godt have mareridt og mangle sin sut.
Altså: kan de godt sove fra hinandens larm, hvis ellers vi er rimelig hurtige med at komme ind på drengeværelset?
Skrubben kan snart ikke være i sin lift mere, så han skal have en anden seng.
Og hvis ikke han skal have sin tremmeseng ind i soveværelset, hvilket vi ræddi gerne vil undgå, så skal han til at sove inde på børneværelset sammen med Krabbe. Hvilket jo er planen i det lange løb - men han får jo mad 1 - 2 gange om natten/tidlig morgen, og det skulle gerne kunne fortsætte (nej, egentlig ikke men han kræver det jo nok lidt endnu) lidt endnu.
Jeg modtager rigtig gerne gode råd og erfaringer.

onsdag den 16. november 2011

HJÆLP!

wtf!? SKAL jeg købe mere lagerplads, for at kunne oploade billeder til bloggen? Eller hjælper det, hvis jeg dropper web-albummet i Picasa? aaarrggg, hvor er det træls! Ellers må jeg jo købe et domæne....

tirsdag den 15. november 2011

mandag den 14. november 2011

Gyng-Gang

Hjemme hos en af de søde damer i den nye mødregruppe, blev jeg inspireret til at få hængt en uro op i sansegyngen.
Vi havde en gang en anden hængende, da Krabbe var bette, som jeg selv havde lavet, men den blev hurtigt filtret helt sammen, og gik totalt i baglås. 

Derfor fik jeg forleden hængt Skrubbens pirat-uro op. 

Den lå ellers bare inde i skabet og ventede på, at vi fik taget os sammen til at svinge malerrullen igen, og male drengenes værelse. 

Såee, nu ved vi jo godt, at dét aldrig sker. 

 Nåmmen, den dårlige samvittighed til side, så er Skrubben faktisk pænt begejstret for sin uro i gyngen. 
Han har endnu ikke fattet, at det er når han spjætter, at den begynder at gynge, men ikke desto mindre gør han det konstant, når han ligger under den. 
Han snakker med blæksprutten og den rød/hvide badering og nyder baby-livet under piratskibet. 
Og så er den da ret fin, det lille ski´w..



Spjætte spjættespjætte

"Kommer du tit her?"

søndag den 13. november 2011

Adr, natur

Vi brugte søndagen på en dejlig tur i Dyrehaven og havde varm kakao og guf med. Skrubben sov, og Krabbe var i hopla, bortset fra, når han fik natur på fingrene. Så blev han en lille-bitte smule panisk, og skal hjælpes op som en anden gumpetung mariehøne. Udover det, kan vi så konstatere, at han slet ikke har glemt hvto dejligt det var at ride, og han var virkelig svær at få med ind i selve Dyrehaven, da vi skulle forlade de søde heste. (Og alle de andre børn med forældre, som godt ville bruge en formue på, at trække en krikke rundt på stierne) (og jeg vil ikke udelukke, at vi også vil det en dag.. til sommer...)

Her er lidt billedspam
Arj ok. Han sov måske ikke hele tiden. 








Lidt Mama

Se nu lige her. I fredags kom Manden hjem med gaver. 

Altså at han i det hele taget kom tidligt hjem, så vi kunne nå at sludre lidt inden Krabbe skulle hentes, var dejligt, men at han så også have totalt luksus-overraskelse med til mig. Jamen. Han er sgu da sød. 

En økologisk omgang forkælelse til den nybagte mor. Eller som Helle Thorup Spa formulerer det : Rudolph Acai Organic Mama
Hold nu magle, hvor jeg glæder mig. Skal snarest muligt have bestilt tid, og det skal koordineres med Mandens kalender, for jeg skal bare helt alene derind og ikke have nogen baby hængende i ammebaren. 
Mmmm.... 

fredag den 11. november 2011

LøbendeKrabbe og LilleTiger

Hej Tiger
Kan I huske, da vi snakkede om, at Skrubben nok slet ikke skulle hedde Skrubbe men Tiger? Ja, fordi da han var nyfødt sagde han som en nyfødt tiger-baby, der kalder på sin mor. Sådan et lille vredt raugh!
Nå men det skorter ikke på rrrrrr-erne i hans vokabularium, kan jeg så fortælle. Han snakker stort set kun med rrrrr... Og ja, jeg ved godt, at der står i bøgerne, at "nu begynder babys pludren at blive mere varieret". Men Skrubben variere mest over temaet Rrrrrrrrrr
Og han gør det godt.
Når han ser op på mig, og smiler i mens han spiser (med mælk sprøjtende overalt til følge) så siger han et stille rrrr....
Når han griner, hvilket han ikke rigtigt gør endnu, i hvertfald ikke i forhold til nogle af grinebiderne i mødregruppen, så siger han Raaauugggvvvvvvvv.............
Det eneste ord, som han bruger, hvor der ikke indgår r, er når han bliver bange for sit legetøj.

Så skriger han AAAHH!! Hvis den lille stofbog med bilen, sommerfuglen, spanden og bolden har hængt for tæt på hans hoved i for lang tid.

Den sødeste lile profil
Men ellers bliver han ikke ret bange mere. Det hjalp at lægge et håndklæde på puslebordet, så derude elsker han at være nu.

Han er vild med, at hente Krabben i vuggeren, fordi så kommer Krabbes kæreste og aer ham på hovedet.
Det er simpelthen så sødt. Hun kan næsten ikke rumme, så dejlig hun synes, at lille kære Skrubbe er.
Så hun sidder trofast ved siden af ham og aer og er lige ved at kravle ned i Voksien til ham, fra vi kommer til vi går. Og det kan jo, som bekendt, godt tage et stykke tid at komme afsted, når man lige skal lave en pizze, og en stooorr snegl, og en lille bolle i modellervoks, inden vi kan overveje at tage støvler på.

Og når vi nu er ved vidunderbarnet Krabbe; Ved i hvad? Han er kommet på et extra-rytmikhold i vuggeren, som den pædagogstuderende på stuen har. Fordi han er så pissesej til at bruge sin krop. Han er i kontakt med alle kropsdele og kan gøre alle mulige ting helt præcist, i en klar og tydelig bevægelse.
Da jeg hentede ham forleden, sagde han: "Jeg er en krabbe" og så hoppe-løb han sidelæns ud i garderoben. SÅ sejt! Jeg må se, om jeg ikke lige kan fange det på film, til jer.


Krabbe bygger tårn med Ulrik
Nå, men den der kaffe drikker jo ikke sig selv. Til gengæld regner jeg med at vasketøjet selv hopper ind i skabet.

torsdag den 10. november 2011

Dage med sol og chokolade

Tilføj billedtekst
På dage som i dag, hvor solen skinner, der er chokoladekage i køleskabet og det er lykkes mig, at få proppet dundynen ind i Voksien OG være i bad, overvejer jeg, om ikke jeg bare skulle blive selvstændig. Du ved ..gøgler eller noget..

...



Sådan en bObles-kylling er smaddersmart til maveliggere
I forbindelse med min evighedsuddannelse, skal vi til Jylland i nogle måneder efter jul. Og så var det, at jeg stod og tænkte på, i badet i mens Skrubben sad i sin skråstol og stirrede underligt på mig (Ja, hvad det stakkels barn dog ikke bliver udsat for), hvad der egentlig mangler i Århus, som jeg kan tilbyde. Bum bum..  Altså fordi jeg har hørt, at husene er billigere i Jylland, end de er her.




Nåmmen det er bare fordi det i virkeligheden kunne være mega-fedt selv at bestemme over sin tid. Og ikke have en chef. (Men gerne en revisor). Og så bare leve efter indkomsten. Det får man så nok ikke så meget jordomsejling af, men....

Nogen som kender en single millionær, som har lyst til at få sig en halvtyk kone med to børn og en elsker?

tirsdag den 8. november 2011

Hvad strømpebukser kan

På hovedet, godt mast ned i øjenbrynene, og så kommer Krabbe til at ligne en slags... Ole Ernst?


mandag den 7. november 2011

Rundvisning i la Casa

Lysfad med bogstaver fra Søstrene, hjemmelavede fyrfadsstager  og stearinlys på de to nye sofaborde fra Bolia

Det nye spisebord, fra Idémøbler med stole fra Bolia. Bordet skal være lavet af  fyrretræsdøre fra det sydlige Kina.... Stolene er af plastik, og sikkert produceret i Helvede

Birketræs-stearinlys fra Lagerhaus. Dem skal vi HELT sikkert have flere af, for de er SÅ fine

De nye lister, som er blevet løsningen på problematikken med at vi jo har gamle, høje paneler i den ene halvdel af den nye stue

Stikkontakter. De ser altså søde ud, sådan nogle. Og så er det ret lækkert at have fået flere. Har du nogensinde boet i en 110 år gammel ejendom? Her er INGEN stikkontakter, nogle steder. 

Ravn Gulvtæppe i uld. Jeg synes, at det ligner småsten. Og så fælder det som om, at vi har fået en  stor sort hund. Vi har hår overalt; på sutterne, i sengen og i munden. Konstant!

Sofapuder fra Brandtex og Idémøbler

IkeaKlædeskabe med plads til ALT. Også Krabbe, som mener, at de er den fede hule. 

Lampe. Sort. Gul. Mmmmm

Køkkendisk fra Ikea. Èn disk har givet os dobbelt så meget køkken. 

Fleeceplaid som er så blød, at jeg får lyst til at slikke på den. Egentlig hører den til på drenegens værelse, men den er så bløøøød..

Trofast-reol med Søstrene Grene kurve. Der kan være ræddi majet legetøj i den

Uglepude til drengene. 

Dørstopperen Mads