Antikapitalistiske Krabbe

Skulle vi ikke bare se at få knadet denne weekend af, så vi kan komme tilbage til hverdagen? Jojo, jeg nyder da at Manden er hjemme, og at vi sover til cirka otte hver dag, men der er altså blevet rodet godt og grundigt rundt i sovegryden, og der er store børn som springer middagsluren over og små børn som bliver helt røde og svedige af at skrige om aftenen, når de er blevet overtrætte. Og det gider jeg altså ikke mere af. Slut. Til næste år lejer jeg en ødegård og holder nytårsaften der, for jeg regner da ikke med, at det kommer til at gå bedre hen over denne weekend, hvor vi skal være sammen med anden børnefamilie med større børn. Og fyrværkeri. Og lade som om at vi kan sove på Nørrebro. Not. Så næste år; Ødegård it is. Bum.

Krabbe og kusinen laver mandelgavepuslespil

Ellers har vi virkelig haft en deeeejlig jul. Krabbe elskede at synge og danse om juletræet og var ravende ligeglad med de mange gaver som lå under træet. Han ville hellere synge, og fik også overtalt BedsteInge til at vi skulle synge Se den lille Kattekilling. Men altså når nu det er end yndlingssang, og man bliver bedt om at vælge sang, så ville det jo ske.

Hjemmesyet edderkoppedragt.

Han åbnede først sin gave med den gule Barbapappa lommelygte, og den blev han pænt glad for. Glæden blev overskygget af Brio-kranen til togbanen, og så gad han ikke åbne flere gaver. Heller bare lege med sin kran. De sidste ting blev nu åbnet, og frem dukkede der bObles i forskellige variationer, en sej løbecykel, en xylofon og gode rasleæg. Alt sammen gaver, som han nyder at lege med nu.
Der bliver givet koncert i sofaen med mig på rasleæg og Krabbe på xylofon. Og den får ikke for lidt. Når bandte ikke er i gang, laver vi baner med bObleserne og gynger på uglerne. Og så er togbanen blevet fast inventar på det nye børnebord på værelset. SÅ fint!

Trætte mor og endnu mere trætte Skrubbe

Fedtede julebarn leger med kran

Og laver hoppebane med Krokodile og Ugle

For lige at jerne rundt på sin nye cykel ind i mellem også

Skrubben har fået nogle fine, fine legesager og lidt tøj.  Og det er ret velkomment, for at vokser da helt, helt vildt.
Vi var på barselsvisit i går, hos nogle venner som har fået en fin lille pige, og Skrubben er jo bare en kæmpe skoledreng-agtig ved siden af sådan en fin lille, fem dage gammel, baby. Som jeg fik lov til at holde. Nåårrhh...Godt at vi har bestilt en pige til den næste graviditet. (Nej, jeg er ikke gravid, kun tyk. Og jeg skal heller ikke være det inden for det næste år. )

Knap inspiration

Jeg så disse fine knap-juletræer hos Julie. De er lavet af hende her som altså virkelig har nogle knapper at flytte rundt på.
Og så var det, at jeg sad og kiggede på Krabbes nye mega-perler. Som han ikke er så interesseret i i øjeblikket. Og så lavede jeg denne her:

Rullesokker

Jeg har sgu været kreativ. Og det var fannerrasme den nemmeste kreaopgave, med det største output, jeg nogensinde har lavet.
Jeg klippede skaftet af nogle babysokker, og syede filtkugler på.
Så gav jeg Skrubben dem på fødderne, tog hans bukser af, viste ham de sjove fødder ved at krydse det ene ben ind over kroppen.
3 minutter senere rullede han om på maven. Efter tre intense forsøg lå han der. Med den ene arm fanget under mavsen.
Da armen kom fri et øjeblik senere, lå han der lidt. Og var lidt selvfed.
Og så rullede han tilbage til ryggen.

Bum.
Nu er det nye dilemma her i huset, at han synes at mene, at det med at rulle er det nye sort. Så han ruller om på maven hele tiden. Også når han er for træt til at holde hovedet. Så ligger han der og skriger ned i gulvtæppet. Nåmmen, måske jeg skulle sy nogle filtkugler på tæppet. - Jamen jeg ved det da ikke - de lader da til at være løsningen pt.

I biffen med andre folks unger

Vi var i biffen i dag. Hele familien. Falkoner biograf viste Postmand Per-film, den ene af dem handlede om Postmand Per og Jsulemanden, klokken 10, så vi pakkede cyklerne med unger og drog derop.
Det var en kæmpe succes. Krabbe sad stille og spiste sit guf - som var en halv pose blandede nødder - og hyggede sig. Han fulgte med i filmen, forstod handlingen og pointerne. Meeeeen nu smugtræner vi jo også en DEL herhjemme.. Med det der med at se fjerner og film.
Han er ret god til det, og kan godt sidde stille i en time.

En fan med merchandisen på plads

Især med Disney Junior tændt, hvor Specialagent Oso og Chuggington, som han kalder Chuggi-chuggi-chuggi, er blandt de absolutte favoritter. (lød jeg lige som om, at jeg var stolt af, at mit barn er fjernsynsnarkoman? Det passer jo slet ikke ind i mit mor-image.. Åh nej!!!)
Det er for øvrigt sidstnævnte som har lært ham ordet futtog, for vi har aldrig brugt den måde at tale på (ja, jeg kan jo ikke lige huske hvad det hedder)  hvor vi satte lyden foran ordet. Som for eksempel rapand og muhko. Men nu siger han futtog. Indtil videre kun om damplokomotiver, så jeg håber, at det bliver på det niveau.

Undervejs i biograf-turen i dag, var der en pause mellem de to film, som blev lidt længere end beregnet. Vi snakker en 25 minutters tid, og da vi sad på alle forreste række, fik vi en demonstration i "andre folks unger". Og "andre folks unger" er fannerrasme irriterenede. De råber og skriger. De er hårde ved hinanden, og de er ikke ret gode til at passe på de små.
Og inden min glorie springer i luften over mit eget søde, store, lille barn, så ved jeg jo godt, at han måske også kunne opføre sig mere hensynsfuldt i det offentlige rum.
Jeg mener bare, at der er en del unger, også større unger i teenage-alderen, som kunne lære lidt om respekt for andre mennesker. Andre mennesker forstået på den måde, at det er andre mennesker omkring dig. Det er ikke okay, at hærge omkring, skrige og banke din fætter. Det er heller ikke okay at opdrage sit barn med en telefon klistret til øret. Eller gjalde "Viiiiilllllluuuuuuuuum...." oppe fra 16. række, fordi Villum er ved at hive forhænget ned. Ajmn. Stram lige op, "andre folks unger"s forældre. Måske kunne vi så, om 50 år få et samfund som langt det meste af tiden var 100 procent rart at færdes i.

Herfra skal der dog klart lyde en kæmpe anbefaling til at gå en tur i biffen med unger lørdag formiddag - de sover længe bagefter, og nu tror Krabbe på julemanden.

Julegaveræset

Hjemmelavet fotoseance. Her er poseringen: Eftertænksom. 

Jeg spiser vanillekranse og ordner en inkassosag med bogklubben. Puuh føler mig sgu lidt kriminel. Bare fordi sådan nogle inkassovirksomheder skriver i et sprog, som selv veluddannede mennesker som mig (ahem, og så ikke et ord om, at jeg ikke er færdig endnu), skal holde tungen lige i munden for at forstå.
Jeg synes helt ærligt, at det er for dårligt. Det er for dårligt at sådan nogle ret vigtige ting, skal skrives på det der stive, embedsmandsagtige sprog.
Når jeg bliver diktator skal alle, som sender breve til andre af officiel art, på skrive-og kommunikationskursus.

Poseringen: velnæret baby

Inkassesagen kom sig af, at vi er medlem af en børnebogklub. De sender en ny bog og en regning i ny og næ. Jeg havde smidt én af regningerne væk mens vi byggede om, men så kom der en ny, og så tænkte jeg fint fint. Så er den ged barberet.
Det var så bare ikke den gamle regning, jeg fik betalt. OG så er der nok kommet nogle flere trusselsbreve i mellemtiden, men helt ærligt. Jeg har ret meget om ørerne.

Poseringen: Jeg er for lækker til det her sted

Så nu afdrager vi på en bog, som vi ikke er ret glade for. Fordi jeg altså ikke kan smide 827 kroner midt i december. Der er jo også julegaver og ris a la mande at tænke på. Så. Sådan er det.
Og aprospro penge, så har jeg lige været i Magasin for at købe julegaver fra Mormor og Morfar til os selv og til drengene.
Jeg har fået en ny pande og en kasserolle. Manden får mad hver dag.
Krabbe får en kran til sin Brio togbane, en Barbapappa dynamo lommelygte, og en pull-back brandbil og så en bObles Ugle.
Skrubben får også en bObles Ugle, den lille, og en trærangle-dims og en blød, rysteorm (Ja, sådan én som vibrerer) og en Hollys Basic dragt i brun. Bum.


Og så så jeg både Sara Bro OG Ibi Støvring derinde. Og lige da jeg stod der, ved elevatoren og Ibi gik forbi, da blev jeg ekstra glad for, at jeg ingen makeup havde på, og at mit hår ugler helt vildt i sådan noget vejr, som det er i dag. Godt jeg har vanillekransene.

Mere grød?

Vi får os lige en lille toddy. Jajaaa... Æbletoddy med julekrydderier i. Og mandler og rosiner. Og så lige et skvæt brandy. Det er vel søndag.
I dag spise Skrubben risgrød med kartoffelmos til frokost. Ja, han spiste det. Og det skal jo fejres.

Først lagde han fra land med endnu en gang, at sidde med grødklatten på tungen, for så at lade den glide lige så langsomt ned ad hagen. Med et stort smil til følge.
Men han åbnede munden, når skeen kom og smaskede ellers højlydt og virkede glad, så jeg tænkte "For fanden da. Han kan jo godt lide det.. Hvad skal jeg dog gøre" (Ja, jeg er sådan en lille 90-årig, inde i mit hoved) (Som bander. Meget)
Dernæst kom jeg i tanke om, at min sundhedsplejerske garantrisse ville sige, at grøden skulle være tyndere udfra ræsonnementet, at han jo er vant til at drikke sin mad.
Så jeg hældte en god skvat vand i grøden og vupti. Skrubben sank det. Og spiste mere. Og mere. Og næsten det hele; Ja, det var faktisk mig som stoppede ham, for det er jo trods alt mig som skal bøvle med ham, hvis den lille mave går i hårdknude. Ikke desto mindre spiste han. Han åd!
Så nu kan den der skolestart bare komme an, for nu ved jeg, at min baby godt kan få mad, mens jeg er væk.

Waterboardingsmor

Jeg har ammet Skrubben fire gange i nat. Fire. Fucking fire gange ud af sengen, hen over stuegulvet, træde udenom knike-gulvbrættet, som er lige ved hans seng og så hive ham med over i stolen, fat i tæppe, og så slumre lidt i mens han fyldte sin mave.
Dét skal bare ikke fortsætte. Dét gider jeg fandme ikke. Kæft jeg er træt. Plejer jo kun at være oppe en til to gange pr nat. Og inden I går bananas, så ved jeg godt, at vi trods alt slipper let omkring det der nat. Og det sætter jeg ved gud pris på.
Hvis nu han skal til at tage et appetitspring, og derfor bliver nødt til at få mere mad om natten, fordi han ikke kan æde mere i løbet af dagen, ja så bliver han edderbroderme nødt til at lære at spise risgrød eller vælling nu.



Og det gider han jo ikke. Nejnej, stadig ikke. Grøden ligger inde i munden et øjeblik, og så spytter han det ud, og han bliver rasende, og har sådan et "laver du waterboarding på mig!"-blik, når jeg giver ham flaske. Og nu har vi altså prøvet tre forskellige slags flasker. Dem fra Avent-pumpen, Mam-flasker og Nuk (Er det ikke det den hedder; glasflaske fra Brugsen?)

Det værste er, at han synes, at det er megaspændende, når vi spiser aftensmad. Og følger maden fra tallerken til mund, og han vil rigtig gerne røre ved det. Så det får han lov til. Derfor har jeg ret tit babyfingre i saucen.

Den gang vi startede Krabbe op på ske-mad, ville han heller ikke have grød, men han elskede mos og blev hurtigt så madglad, at han fik kartoffel/gulerod-mos med lidt pastinak og spidskommen eller hvidløg.

Så det prøver jeg nu. I aften får Skrubben kartoffelmos. Så har han bare at spise det.

Armed and dangerous

Se lige her, hvad min søster har lavet. Ja, jeg siger det bare; JEG kendte hende først. Det er sgu da en gå-i-byen taske, der vil fremad

Du kan se mere om, hvordan hun har gjort på hendes blog: 

Julehalsbrand

Jeg er på vej ind i juleriet. I dag har jeg bagt pebernødder, og besluttede, efter lidt inspiration fra Louisa Lorrang, at gå all in på krydderierne. De smager skidegodt, de der nødder. Og så har de den sikkerhedsventil, at jeg får halsbrand af dem.

Lær at sy med Signe

Jeg vil gerne vise Jer noget. Det er en e-bog, som lærer dig at sy. Sådan basic-sy. Indtil videre er der Grundbog i Syteknikker
Så man kan være sin egen designer. Eller, du ved, lige smække noget tøj sammen til ungerne. Eller bare fatte hvad der står i opskrifterne. Der er noget at lære for langt de fleste.
Og det er sgu ikke fordi jeg får noget for denne omtale, men jeg kender den søde dame bag. Og hun er altså rigtig dygtig. Og rigtig sød.
Og det der med den der bog, som er bygget op af små videofilm, som viser hvordan man gør, er sgu da en god idé. Jamen fordi man jo så bare kan tage undervisningen i sit eget tempo og holde tissepause og hente mere kaffe, når det passer. Og se filmen igen. Og igen. Og igen. Og igen. Og I-fucking-GEN fordi man måske er lige så fatsvag som mig. Men altså kig ind hos Skaberlyst.dk

Jul

"MMmmmmmm", sagde Krabbe, da han smagte daddelkuglerne, lavet efter opskriften  fra Valdemarsro.dk. Og nu er de alle væk, så vi laver nok lige en portion mere. Eller 4. 

Kalenderlys-dekorationen, med lys, 2 hyacinther og en lille træ-bambi, har lige fået lidt street-cred  med Krabbe og Mandens motorcykel. 

En mere

Krabbe, nogle minutter gammel

Jeg har nogle meget kære venner, som lige nu er midt i at bringe deres søn til verden.
Hun blev sat i gang i går eftermiddags, og det er lidt før tid, så vi er ret (an)spændte.
Da jeg læste mailen fra hende i går, om at nu var det altså ved at være nu, ble jeg helt rørstrømsk igen. Med klump i halsen og en stemme som ikke lige ville tale ordentligt.
Man bliver aldrig helt normal igen, vel?
I kan godt sige det. Når man har fået børn, kan unger i alle afskygninger, bringer følelserne ud på en gyngetur i tide og utide, ing?

Skrubben, nogle sekunder gammel

Og man bliver heller aldrig helt færdig med at tale om sin egen fødsel, vel?
Hvordan det startede, hvordan det skred fremad, hvad man tænkte, følte og råbte undervejs. Hvordan det er at få sådan en lille, varm fedtet klump op på maven som enten skriger lidt (som Krabbe) meget (som Skrubben), skider (som Skrubben gjorde) eller bare kigger helt stille og sutter på sine fingre og hvad der ellers kommer vejen (som Krabbe).
Det er bare svært at lade være, ing?

Og nu er der snart endnu en dejlig dame, af den slags på vej. Som skal igennem det der. Alt det der som er så vildt og som rusker én rundt, i sådan en grad, at man aldrig bliver helt normal igen.

Skilsmissejul i 2. generation

Mine børn er ikke skilsmissebørn. Selvom mit forhold til Manden ikke just er dampende hedt, med sex på køkkenbordet og lange og sene stearinlys-oplyste middage, er vi dog stadig sammen. Og det er ganske godt, at forstå.
Men han kommer fra en skilsmissefamilie. Og det indebærer en ekstrajul, Og det er jeg frygtelig meget imod.

Altså jeg kan til dels forstå, hvis det er forældrene; altså hvis mor godt vil se ungerne pakke gaver op, inden den rigtige juleaften, som det år skal holdes ved far. Men at det skal fortsættes i generationerne.
Det synes jeg fandme er for meget. Jeg gider det ikke, siger jeg!

Og jeg gider ikke, fordi jeg synes, at det ødelægger magien ved juleaften, at den bliver fladet ud over et par dage, så der er to gange andesteg, juletræ, konfekt og salmesang. Forkert!

Manden siger, at han aldrig følte, at det var noget problem, at skelne mellem hvornår det var den rigtige juleaften og hvornår det var ekstrajulen. Men det er jo ikke ensbetydende med, at fordi han oplevede det som okay, skal det føres videre.
Nu skal det lige tilføjes, at det faktisk ikke er Manden som insisterer på en ekstrajul, men derimod det hus, som holder den. Men nu får vi at se. Indtil videre bliver der læsset en masse gaver af her i dag, og jeg tror, at nogle af dem er julegaver og andre er adventsgaver.


Så får vi at se hvad der sker, når vi skal derop og ønske god jul senere på måneden.

Hvad siger I? Hvorfor jeg ikke bare siger fra, jeg som aldrig er bleg for at have en mening? jamen fordi det er dumt at bære brænde til bålet...

Farveller

Jeg har lige meldt Krabbe ud af vuggeren.

Fra den 1. februar. Havde sgu ikke lige fået sagt det dernede, før jeg i går på forældremødet, i forbindelse med valgte til forældrebestyrelsen, fortalte, at Krabbe jo snart stopper, fordi han skal med os til Århus (ja, jeg synes altså at det er noget pjat med det der dobbeltA)

De så lidt overraskede ud, goggerne.
Den ene, yndlingsSara, mente nu også, at det kunne vi ikke være bekendt, og at de altså havde aftalt, at alle de søde børn skulle blive i vuggestuen.
Ajmn jeg ved jo godt, at det bare er noget hun siger, ing. Men jeg synes fandme at det er sødt, at hun siger det. Så sød er hun. Totalt yndlings.

Og skal vi så lige dvæle lidt ved, hvor megamegamega-nederen og totalt tudefrans-agtigt det er, at melde sin lille unge ud af vuggestuen. Godt jeg har Skrubben.