 |
| Byggemand Krabbe |
Gæt hvem der lige har scoret 500.000 point på populærheds-skalaen?! Ja, det er faktisk mig! Jeg er nok lige Verdens Bedste Mor, efter at jeg serverede overraskelse i aftes og i morges iførte ældstebarnet de kæreste overalls med sætning: "Se skat, det er arbejdsbukser. Lissom Byggemand Bobs". Og gæt lige hvem der strålede hele vejen ned i vuggeren og sludrede om, at solen skinner og Lillebror er også Bygge-Bob.
Overraskelsen i aftes bestod af blendede jordbær med yoghurt i. Ja, nogle vil kalde det en meget kold smoothie. Og ja, det er det jo nok. Men jeg kaldte det en is og dryssede sølvkugler ovenpå og serverede dem med slukket lys og stjernekastere. I bedste forsamlinghus-stil. De små gjorde kæmpestore øjne, og Krabbe guffede løs. Skrubben fandt isen en anelse for syrlig, men han ved jo heller ikke helt hvad der er godt (Udover mig selvfølgelig. Dét har han tjek på)
 |
| Verdens hurtigste hænder? |

De der arbejdsbukser som Krabbe fik på i dag, er nogle vi har arvet. Lige som rigtig meget af Krabbes tøj er. Skrubben arver fra Krabbe, og i dag fik han en god H&M-sweater på, som jeg købte til Krabbe i sin tid. Sweateren er størrelse 74. Vi er ved at pakke størrelse 80, for at tage det med til Aarhus. Og ved i hvad? Der er ikke ret langt fra 80 til 98. Og Skrubben vokser jo altså væsentligt hurtigere end Krabbe, så der går ikke længe før Krabbe kan genkende det tøj, Skrubben bliver klædt i.
Så får vi at se, hvad han siger til det, for det er ikke altid han er helt med på det med at dele.
Men indtil da glæder jeg mig over at finde de "gamle" fine sager frem og så sige til Manden "Arj, kan du huske dengang Krabbe havde den her på?"
Det kan han aldrig. Men det er jo så heller ikke ham der er, eller var, på barsel. (Endnu)
4 kommentarer:
Ida kan godt genkende noget af det tøj Eva får på nu. Hun er begyndt lidt i str. 80 og Ida er på vej i 92, så der er heller ikke lang tid til de 2 kan dele tøj - hvilket vist ikke er helt populært hos den store altid. Jeg har lige strikket en vest til Eva, men den passer så også Ida fint fandt jeg ud af, da hun tog den fra Eva i morges og selv rendte rundt med den. Det skal nok blive sjovt med sådan 2 tøser på sigt...
Og nej, mænd kan aldrig huske at den ældste har haft noget tøj på. Jesper er bare begyndt at sige "ja jeg synes godt den så bekendt ud"
Hahha, hvor er det fedt, at han hel-garderer sig:)
Men de to tøser kommer jo til at kunne gå på rov i hinandens klædeskabe.
Nåh-nåh-nåh
Send en kommentar