lørdag den 29. december 2012

Dygtige drenge

Julen er jo som bekendt den tid på året hvor man slår to fluer med et smæk.

Derfor hedder projekt nr 1 her i Julen: Krabbe smider bleen.
Det går faktisk rigtig godt. Han har været blefri i en uge nu og det er ikke hver dag der er uheld.
Han har tisset i buskerne nogle gange, og har lavet lort 1 gang i bukserne.
Til gengæld er han piv-stolt, hver gang han har været på toilettet. Og bliver belønnet med at stykke chokolade. Ja, det er lidt et skråplan, men nu skal vi lige han ham helt på plads i underbukserne og så må vi begynde at glemme det med chokoladen. Hurra for Krabbe!

Projekt nr 2 hedder: Skrubben smider nat-flasken.
Ja, det er jo virkelig over due med den flaske men nu er det sket. Han har også været uden nat-flaske i en uge. Jeg tog ham de første to nætter og derefter har Manden taget ham.
I nat vågnede han kun én gang og kun for lige at få en sut og lidt beroligelse. Siger Manden, men det var i samme åndedrag at vi byttede vagt, så det nu er mig som skal sove hos Skrubben.

 Og hvis han bare er en anelse stille, får han lov til at sove alene i morgen. Og så er det jo ellers meningen at de to store, dygtige børn jeg har, skal sove sammen igen på børneværelset. Åh ja. Hurra for Skrubbe!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

1-2-3 nu! Så er det NU! Skriv - Jeg elsker det!